Berlingskes redaktionelle regnskab for 2013

I den offentlige debat bliver det ofte fremhævet, at internettet og de sociale medier er på vej til at gøre journalistikken overflødig. Sandheden er den modsatte. Betydningen af en original, professionel journalistik til at frasortere baggrundsstøjen af nyhedsforurening i det uendelige digitale univers har aldrig været større. Og det har aldrig været vigtigere, at journalister og de moderne mediehuse ikke blot læsser informationer i hovedet på kunderne, men afdækker sandheden og skaber transparens, sammenhæng og perspektiv i en ofte kaotisk og kompliceret verden.

 

På Berlingske er det vores vigtigste opgave at levere kvalitetsjournalistik til jer, vores kunder. Det knokler vi for 365 dage om året - i 2013 begyndte vi nemlig at udkomme alle årets dage til gavn for vores kunder.

Øget transparens er et krav, som alle virksomheder og myndigheder møder i et moderne, demokratisk samfund. Som medievirksomhed kræver vi det af andre, og derfor besluttede vi i 2013 at indføre større åbenhed om de journalistiske processer med »varedeklarationer« (se fx et eksempel under "sådan gjorde vi" i faktaboksen på denne artikel) på en række af vores historier. Så kan vores kunder se, hvordan historierne er blevet til. Det tiltag er blevet godt modtaget af kunderne.

 

Nu har vi i redaktionsledelsen besluttet, at vi vil øge transparensen yderligere ved for første gang at udgive et redaktionelt regnskab. Et regnskab over, hvad vi har gjort i 2013 - både på det strategiske plan og på det operationelle plan. Samt et regnskab over, hvad vi har gjort godt og - desværre - mindre godt.

Newszine

Selv om ikke alt har været topklasse i 2013, kan vi ikke skjule, at vi er pavestolte af vores medarbejdere, der hver dag yder deres ypperste for at skabe værdi for kunderne. For selve vores journalistiske DNA er formet som et fantastisk ord: Ambition.

Ambition var da også kodeordet, da vi gik ind i 2013: Ambitionen om at skabe ny indsigt, der inspirerer til handling i et åbent samfund i fremdrift med personlig frihed og vidende borgere.

Det kan lyde højstemt, men det er vores credo - vores journalistiske trosbekendelse.

Derfor har vi også introduceret et nyt ord på Berlingske: Newszine. Vi vil løbende forvandle Berlingske fra en klassisk avis til et moderne nyhedsmagasin - et newszine, både analogt og digitalt. Vi skal ikke forfølge det overfladiske som mange hurtige netmedier, men i stedet gå endnu mere i dybden, også på nettet.

Et newszine er et dagligt, velfortalt, debatskabende og perspektiverende magasin, der bygger på nyheder, som kan sætte dagsordenen og ruste vores kunder endnu bedre til at handle aktivt i et moderne samfund.

Vi er der ikke helt endnu, men vi er godt på vej. Tag nu for eksempel Poul Høis historie om USA, hvor mange er trætte af "tough on crime": Hvem er bange for Willy Horton i dag?

Værdidebatter

På Berlingske er ordentlighed et nøgleord. Vi skal opføre os ordentligt som mennesker, og vi skal opføre ordentligt som journalister. Vi er derfor heller ikke fordømmende, vi tror på journalistisk ordentlighed, men vi er ikke bange for at ruske op i fordomme og beskrive vaneforestillinger, uanset hvem det måtte skabe mishag hos - ikke mindst i værdidebatter, som vi i 2013 skruede op for.

Et eksempel på det var vores artikelserie “Værdikamp i hverdagen”. Retten til frikadeller og juletræer kan få bølgerne til at gå højt og danskerne til at fare i blækhuset for at udtrykke deres frustration over, at dansk kultur fortrænges af den muslimske tro. Vi satte os derfor for at afdække, hvilke kræfter der er på spil? Er det småracisme, frygt for “det fremmede” eller en gryende værdikamp. I broderlandet Sverige sprang mishaget ud i fuldt flor, da vores to journalister på opgaven berettede, at halvdelen af ikke-muslimske danskere er imod, at deres børn stifter familie med muslimer.

I svensk TV endte det med et kritisk indslag om Berlingske som en noget nær fremmedfjendsk avis. Sandheden er, at vi blot holdt et spejl op foran danskerne og viste dem, hvordan mange af dem var bekymret ved at lukke en muslim ind i familien.

Det er muligt, at svenskerne er bange for spejle, vi er ikke - heller ikke for at knuse et spejl, hvis det slører eller forvrænger virkeligheden.

Den gængse opfattelse af, at boligen er ukrænkelig i Danmark, var et af de spejle, vi knuste i 2013. Artikelserien “Her har jeg hjemme” er et af de journalistiske projekter, som vi er stolte af, med historier, som er et newszine værdigt. Her fokuserede vi på borgernes retssikkerhed og undersøgte, hvordan staten opfører sig, når den fraviger den grundlovssikrede og den principielle ret til en privat ejendom og en ukrænkelig bolig.

Ud i virkeligheden

Med “Her har jeg hjemme” forsøgte vi at bringe kunderne højt op i helikopteren for at se de store perspektiver. Men også de nære historier sætter vi pris på: Det liv, som vores kunder lever til hverdag. De nære ting, som vores kunder er optaget af og omgiver sig med. I sommeren 2013 rykkede vi derfor ud i kerneland, 2960 Rungsted Kyst, og lavede artikelserien “Rapport fra en badebro”.

I det hele taget var det en del af vores 2013-ambition, at vi ville flytte mere “ud i virkeligheden” og væk fra skrivebordene i Pilestræde - bruge alle sanser og ikke kun ørerne ved mobiltelefonen. Det førte blandt andet til, at vi flyttede ind på Det Kongelige Teater med serien “Inden for murene”.

Vi vil være stærke på at bringe nyheder først frem til vores kunder. Men vi vil også være stærke på de store fælles begivenheder. I 2013 var kommunalvalget i november en af de store fælles begivenheder. Når vi ser tilbage, er vi tilfredse med dækningen og glæder os bl.a. over en interaktiv, digital satsning, det såkaldte “Berlingske Kommuneindeks”. I forbindelse med valget samlede vi en række data om hver af landets kommuner og vægtede dem ud fra, hvad danskerne ifølge en Gallupmåling, vi fik lavet, var de væsentligste. Det gav os et samlet indeks, hvor kommunerne var placeret fra nummer 1 til 98 med Allerød i top og Lolland i bund. Indekset blev et omdrejningspunkt for kommunalvalgsdækningen på b.dk, hvor vi også producerede vores egne live-valgprogrammer i samarbejde med TV2 News.

Dansk politik

Den politiske journalistik skal være et fyrtårn på Berlingske, for vi ved, at vores kunder følger nøje med i de politiske forhold i Danmark. Ved indgangen til 2013 var vi desværre ramt af store udskiftninger på Christiansborg. Der opstod et journalistisk vakuum, og lad os bare indrømme, at vi havde en periode, hvor vi kæmpede med at holde vores ambitionsniveau.

Men et nyt kuld talentfulde Christiansborg-reportere formåede at sætte ild i vores politiske dækning hen over 2013, og vi var de første til at afdække historien om, at justitsminister Morten Bødskov (S) havde ført retsudvalget bag lyset. Den sag, som senere fældede ministeren, var naturligvis på forsiden af avisen:

Her afdækkede vi en yderst kritisabel politisk proces, som var helt afgørende at få frem i offentligheden. Samtidig er det vores mantra altid at fokusere på den politiske substans og nedtone processer og personfnidder. Vi vil gerne give plads til den demokratiske debat, til visionerne, og ikke blot de hurtige, taktiske positioneringer frem mod det næste valg. Derfor valgte vi i sommeren 2013 at tage fat på politikernes visioner og fik nogle anderledes og debatskabende perspektiver frem i dansk politik.

Så vi tør nu igen sige, at vi har landets stærkeste politiske redaktion.

 

 

Med det vægtede gennemsnit af de politiske meningsmålinger i Berlingske Barometer har vi samtidigt det bedste bud på den aktuelle stilling mellem partierne. Barometeret på b.dk blev i 2013 opdateret med blandt andet muligheden for at se tilbage i tiden.

Business

Vi tør også godt sige, at vi har landets stærkeste business-redaktion. Politik og business er de to stærkeste journalistiske søjler i Berlingske, hvilket skal afspejle sig på forsiden. Derfor besluttede vi i 2013, at op imod hver tredje forside skal være båret af en politisk historie, og hver tredje af en business-historie.

Vi har i årets løb især haft et kraftigt redaktionelt fokus på at bære vores business-historier frem til forsiden, fordi vi ved, at vores kunder er meget optagede af, hvad der sker i dansk erhvervsliv. På den ca. 50 mand store businessredaktion er opgaven at dække dansk erhvervsliv både kritisk og kærligt. Størst genlyd i offentligheden i 2013 vakte business-redaktionens kritiske afdækning af huller i solcelleloven. De to business-reportere Johan Winther og Jakob Ussing endte med at blive nomineret til landets fornemmeste journalistiske pris, Cavlingprisen, for deres afsløringer af, at klima- og energiminister Martin Lidegaard var orienteret om hullet i loven tre gange, før loven blev vedtaget.

Solcellesagen er uhyre kompliceret, og derfor arbejdede journalisterne ihærdigt på netop at fremstille sagen så klart som muligt. Ord er ikke altid nok, og i et digitalt univers arbejder vi i stigende grad med mere levende fortælleformer, som her, hvor journalisterne tegner og fortæller historien, så vi alle kan forstå den.

Solcellesagen er et eksempel på den mere politiske og samfundsøkonomiske business-vinkel. Men vores ambition var i 2013 og er fremadrettet også at komme tættere på erhvervslivet, på den enkelte virksomhed og den enkelte topchef med både kritisk og konstruktiv journalistik. Derfor er en af de historier fra 2013, som vi også er stolte af, beretningen om Matas hårde vej mod børsen - rekonstrueret af Matas-direktør Terje List selv.

I 2013 omlagde vi desuden vores ugentlige business-magasin til et månedsmagasin for at tilføre magasinet mere dybde og perspektiv. Vi synes, at missionen er lykkedes, og en af de historier, vi er særligt stolte af i magasinet, er den om KPMG’s uventede fusion med EY.

DONG og ikke mindst salget af en aktiepost til amerikanske Goldman Sachs, endte på alle forsider, herunder Berlingskes i 2013. Beslutningen om at sælge ud af DONG vakte stærke følelser fra både politikere og iagttagere, en proces, som resulterede i talrige Berlingske-forsider om emnet og en omfattende dækning af DONGS forretningsmæssige situation og DONG-ledelsens ageren.

Det var selvfølgelig i Berlingske Business, at Mærsk-gruppens nye overhoved, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, fremlagde sine planer for koncernens fremtid i 2013. Med det første personlige interview med det nye Mærsk-overhoved fik Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla vist, at hun er klar til at fastholde familiens magt i selskabet og gøre det helt i faderens ånd.

Den undersøgende journalistik

Den klassiske undersøgende journalistik er et varemærke for Berlingske. I en tid, da der bliver færre journalister på dagbladene, har vi insisteret på ikke at røre ved vores seks mand store gravegruppe. Vi vil have råd til at hjælpe vores kunder med at komme om bag facaden på de store beslutninger i Danmark, på urimeligheder, magtmisbrug eller for den sags skyld uhensigtsmæssig adfærd blandt borgerne i en moderne velfærdsstat. Det kan tage måneder at afdække en sag til bunds, og de måneder er vi villige til at satse, for vores kunder betaler for kvalitet. Det var en af grundene til, at vi igennem måneder afsatte en af vores gravere, Lars Nørgaard Pedersen, til at komme til bunds i skattesagen, hvor en kommission skulle forsøge at kortlægge, hvem der stod bag lækagen af statsministeriets private skattepapirer. Gravergruppen kunne bl.a. afsløre brevet fra en hemmelig brevskriver i sagen.

 

En artikelserie om donorbørn skrevet af Mette Dahlgaard blev desuden vinder af den danske afdeling af EU’s pris for sundhedsjournalistik og vandt tredjeprisen i den internationale del af konkurrencen.

Endelig blev en serie om “Misoprostol-babyerne” nomineret til FUJ-prisen 2013 - der uddeles af Foreningen af Undersøgende Journalister i Danmark.

Den store verden

Berlingske har Danmarks stærkeste korps af udlandskorrespondenter, som hver dag leverer en global dækning af høj karat. Berlingske har korrespondenter i Washington D.C., London, Bruxelles, Berlin, Jerusalem, Beijing, Moskva og Barcelona og Santa Fe, USA samt en redaktion i Danmark, som koordinerer den komplicerede operation, det er at drive en udlandsredaktion, som arbejder kloden rundt i forskellige tidszoner - med vidt forskellige historier inden for både politik, business, kultur og livsstil. Berlingskes udlandsredaktør er fra 1. maj 2014 Anna Libak.

På udland var dækningen af Nelson Mandelas død en af årets helt store fælleshistorier. I sommeren 2013 skrev Line Holm Nielsen en ny nekrolog, efter at vi havde haft en udgave liggende i skuffen i flere år. Nekrologen blev opdateret og tilpasset efteråret igennem.

 

Da Mandela døde i begyndelsen af december, var det således en frisk, opdateret, men også velplanlagt nekrolog, vi kunne publicere - i øvrigt få minutter efter, at sydafrikanske myndigheder havde bekræftet Mandelas død.

Dækningen af Mandelas begravelse var, som nekrologen, præget af fortællelyst og reportage, ligesom vi med indslag fra vidende personer som Uffe Ellemann-Jensen havde såvel historisk tyngde som personlighed i det samlede udtryk.

Nogle synes, at det er smagløst at sørge for at have nekrologer liggende klar på mennesker, der er meget syge eller meget gamle, men vi ser det som rettidig omhu. I journalistik ligger djævelen i detaljen, og især ved dødsfald skal detaljerne være på plads, for akkuratesse er intet sted mere påkrævet af hensyn til den døde og de efterladte.

Egypten var endnu en gang et brændpunkt i fjor. I sommeren 2013 blev linjerne for den udvikling, som vi ser i Egypten i dag, lagt. Vi var der, da general Sisi fjernede Morsi fra præsidentposten, og vi kunne fortælle vores kunder om den hadske stemning især fra tilhængerne af Sisi, der senere er brudt ud i lys lue med islamistisk terror mødt med statens vold. Vi var der igen, da Morsi-tilhængerne bed sig fast i protestlejren i udkanten af Cairo, hvor vi kunne fortælle om den dybe vrede, forbitrelse og afmagt hos mange, der for alvor begyndte at se 2011-revolutionen gå op i limningen. Vi kunne også fortælle om selvransagelse hos Det Muslimske Broderskab og deres tilhængere over, at de på flere punkter havde misbrugt magten og undladt at søge et bredt fundament for deres styre. Og vi var der også og kunne rapportere, da det for alvor eksploderede. Da protestlejren blev ryddet med en massakre og det udviklede sig til skudkampe i Cairos centrum, og hvor vi også kunne fortælle om nedbrænding af kirker og forfølgelse af kristne som spor, der fører direkte videre til situationen nu.

I september 2013 afholdt tyskerne valg. Tyskland er af stor betydning for Danmark og resten af Europa, så vi var ikke i tvivl om, at vi skulle give vores kunder noget særligt - "gå den ekstra mil", som vi ynder at sige, når vi godt ved, at der skal knokles ekstraordinært. For vi vil ikke bare vinde over konkurrenterne, vi vil også vinde over os selv, så kunderne kan se vores journalistik flytte sig. Vi omdannede derfor op til valget bl.a. vores politiske magasin Politiko til et særtillæg kun om Tyskland. (eksempel med Politikoforside)

I spidsen for dækningen satte vi vores - på det tidspunkt - ret nye Tysklandskorrespondent Jesper Thobo-Carlsen, der var svømmet fra Christiansborgs trygge bassin til et enormt journalistisk fiskevand. Tysklandsvalget blev hans svendeprøve. Sammen med udlandsledelsen blev dækningen formidabelt tilrettelagt og eksekveret af Jesper Thobo-Carlsen - og i den sidste fase - af kollega Uffe Gardel fra Businessredaktionen. Med en åbenlys fortælleglæde kom vi rundt i Tyskland, mødte tyske borgere og fortalte den store historie i den lille historie, så ingen kunne være i tvivl om, at et tysk valg betyder meget også for andre end tyskerne.

I et hektisk år med dækning af de store EU-dagsordener med gældskrisen, de sikkerhedspolitiske konsekvenser af krige og kriser, klimaudfordringen og spørgsmålet om, hvorvidt Europa er på vej mod vækst, er en særlig metode værd at fremhæve: Det unikke samarbejde mellem Berlingskes Europakorrespondenter, som blandt andet resulterede i tæt og langvarig dækning af globale temaer som eksempelvis overvågning og skatteundragelse

 

I 2013 lykkedes det os omsider at komme ind i Iran. Efter flere års tovtrækkeri med det iranske styre fik Ole Damkjær endelig lov til at rejse ind - lige inden præsidentvalget. Det synes vi, at der kom en række gode reportager ud af.

Weekenduniverset

Vores weekendunivers kom også en tur på værksted i 2013. Vi justerede bl.a. konceptet for vores flagskib inden for livsstil, MS, så det kom på omgangshøjde med finanskrisen. Vores tidligere koncept tog udgangspunkt i et forbrugsdanmark, der levede på lån og lånt tid, med dyre ure og high end produkter. I 2012 opdagede vi via fokusgrupper, at vores kunder nu syntes, at magasinet var alt for meget bling-bling, med historier om en livsstil og produkter, som de aldrig kunne komme i nærheden af. Vi lyttede og tog konsekvensen, hvilket vi har fået mange positive tilbagemeldinger på. Det bærende i MS er stadig det store, bærende interview. Ambitionen er, at interviewet hver gang skal være ekstraordinært og altid forsøgt eksekveret på en original måde.

 

Et af de interviews, der i 2013 vakte størst opsigt, var vores interview med Nicklas Bendtner. Vi havde sendt vores livsstilsreporter Thomas Conradsen og fotograf Søren Bidstrup til London for at interviewe dansk fodbolds enfant terrible, og det kom der et fremragende interview ud af. Interviewet røg hurtigt ud i verden, ikke mindst til England, og historien om Bendter blev oven i købet citeret i verdens mest anerkendte avis, New York Times.

Debat

Berlingskes debatredaktion modtog igen i 2013 utallige breve og emails fra engagerede læsere. Det kom der flere tusinde indlæg i avisen og på nettet ud af, og en lang række af dem vakte stor opsigt. Blandt andet tidligere udenrigsminister Lene Espersens (K) indlæg fra marts, hvor hun krævede et styrket dansk forsvar. Det indlæg satte dagsordenen i alle de landsdækkende medier den uge. En lang række indlæg satte over de næste måneder tonen for en strid mellem de borgerlige, liberale og nationalkonservative i Danmark.

Det var dog debatindlæg om mere konkrete problemstillinger, der optog allerflest læsere. Således blev et indlæg om »mig-generationen til forældremøde«  den næstmest læste artikel på hele b.dk i 2013, hvor en tidligere politimands indlæg om »en syg politikultur« og et par indlæg om islam og tørlæder også kom i top 10. Indlæg fra vores faste hold af bloggere på blogs.berlingske.dk var også fast blandt det mest læste hos vores brugere på nettet.

Ud over indlæg fra debattører stod debatredaktionen også for sine egne indlæg. Blandt andet Esben Schjørrings debatinterview med skoleeleven Emil gav genlyd.

Sporten

Berlingske beskar i 2013 sin selvstændige sportsbemanding fra fire til to medarbejdere. Det skete i forbindelse med en omlægning af sportssitet sporten.dk og en ændret prioritering af sportsstoffet hos Berlingske.

Berlingske henter altså i dag primært sit indhold til avisens og nettets sportssider fra det arbejde, der bliver lavet af enten de journalister, der skriver til Berlingske Nyhedsbureau eller fra BTs sportsredaktion.

En flottere forside

2013 var året, da vi gjorde op med de såkaldte split-forsider på Berlingske. Det er en forside, som er delt op i en bærende teksthistorie om et emne og et bærende foto af et andet emne. Vi kunne se, at vores kunder havde svært ved at adskille foto og tekst og ofte blandede de to historier sammen. Samtidig syntes vi selv, at det så noget gammeldags ud med denne klassiske opsætning af en avis. Vi besluttede derfor, at den bærende historie og det bærende foto altid skulle være om det samme emne - og med mindre tekst på forsiden. Det ville give en flottere forside, og det ville gøre det lettere for kunderne at afkode forsiden. Samtidig ville vi gerne være lidt modigere end tidligere og bruge hele forsiden af Berlingske til én historie, når vi syntes, at det passede. Derfor var vi naturligvis glade, da European Newspaper Award belønnede vores mod med en pris for vores forside med en flyvende præsident Obama og en rubrik, der hed: “Supermagtesløs”.

Digitalt først

2013 blev også året, da Berlingske ligesom en række konkurrenter gjorde op med princippet om, at nyheder kun koster penge på papir og er gratis på nettet. Den tankegang har medier verden over selv været årsag til, men den er fundamentalt forkert, da professionelle nyheder altid koster penge at fremstille, uanset hvilket udstillingsvindue vi anbringer dem i. Vi indførte i forsommeren 2013 derfor betaling for nyheder på nettet med et såkaldt nyhedsabonnement, som giver kunderne lov til at læse 10 gratis artikler om måneden, hvorefter de skal tegne et abonnement for at læse videre. Vi fik tudet ørerne fulde om, at folk ikke vil betale for nyheder på nettet, hvilket vi modbeviste. Men vi må desværre indrømme, at vores teknik især i begyndelsen drillede, så det blev urimeligt svært for vores kunder at finde vej til nyhederne. Det beklager vi dybt. Heldigvis har vi tålmodige læsere, og indtil nu har vi fået næsten 10.000 betalende kunder, hvilket overstiger vores forventninger.



Det hænger måske også sammen med, at vi samtidig indførte et journalistisk workflow, der hedder “digitalt først”. Vi slog i huset fast, at det klassiske avisdøgn, som vi har kendt det i 265 år, nu er endegyldigt død, og at vi nu opløste det kunstige skel mellem web, mobil og print, mellem gratis og betalt og dermed skellet mellem, om noget er en primavare og andet er en sekundavare. Vi besluttede at lægge alt vores journalistiske indhold ud og gøre det tilgængeligt på alle vores medieplatforme - mod betaling naturligvis. Målet formulerede vi enkelt: »Mere unik journalistik, når og hvor kunderne vil«. I modsætning til andre aviser gemte vi ikke noget indhold væk til eksklusive papirkunder eller hængte det bag en særlig lås på nettet. Alt indhold blev tilgængeligt alle steder mod betaling, mens vi tidligere kun havde lagt en mindre del af Berlingske ud på nettet - til gengæld gratis. Det betyder også, at Berlingske altid udkommer digitalt først. Selv printavisen kan nu læses som E-avis på pc, tablet eller smartphone ofte allerede klokken 22:30 aftenen før, så kunderne kan blive klædt på til morgendagen, før de går i seng.

Berlingske Aften

I 2013 tog vi også konsekvensen af, at danskernes læsevaner er under forandring. En stigende del af danskerne vil ikke længere kun opdateres med nyheder om morgenen, men ønsker også at læse nyt sidst på eftermiddagen. Vi skabte derfor et nyt digitalt produkt, Berlingske Aften. På iPad-appen ændrer vi alle hverdage forsiden, og med ordene Berlingske Aften fortæller vi, at kunderne får et nyt journalistisk produkt med 10-12 historier, som publiceres her for første gang - med bl.a. interaktiv grafik, web-tv og debathistorier. Ambitionen er at give kunderne journalistisk merværdi, når de kommer hjem fra arbejde. Disse historier kommer også til at ligge på b.dk, men vil her blande sig med det øvrige nyhedsbillede. Berlingske Aften vandt i øvrigt en pris ved den internationale European Newspaper Award.

Interaktive grafikker

Berlingske har gennem en årrække haft en stolt tradition for at være stærk på infografik. På flotte, illustrative grafikker, der pynter på ethvert avisopslag. Men i 2013 besluttede vi, at vores grafik på nettet skulle være levende, interaktiv, mere legende og fascinerende. Berlingske Aften skulle hver dag prydes med en interaktiv grafik. Et stort krav. Vores forbillede var New York Times, der har en grafisk afdeling med over 20 medarbejdere. Vi har seks. Til gengæld er de dygtige. Vores ambition for 2013 blev indfriet. Dag efter dag har vores infografikere produceret spændende interaktive grafikker til glæde for kunderne. Det har været en enorm præstation af vores infografikere - og et enormt kompetenceløft, som de er gennemløbet på rekordtid.

 

Berlingske TV

Satsningen på vores digitale univers udmøntede sig også i, at vi i 2013 indførte forskellige faste TV-formater, herunder “Beinovs Hotspot”, hvor vores kultur - og debatredaktør Jesper Beinov en gang om ugen har en fremtrædende kulturpersonlighed eller politiker i studiet til debat om et aktuelt emne. Her giver vi personen tid til at udfolde sig og sine visioner - selv om mange opfatter nettet som overfladisk. Et andet af vores faste TV-formater er “Sarahs samtalekøkken”, hvor livsstilsreporter Sarah Skarum inviterer en kok hjem i sit private køkken for at skabe en spændende ret - inspirerende mad, der er til at finde ud af for os almindelige dødelige.

Foto

Alle vores fotografer kan i dag lave levende billeder, TV, selv om det er et forholdsvist nyt felt, men stillbilleder er de noget nær verdensmestre i.

Fra 2013 kan blandt mange andre højdepunkter nævnes Nikolai Linares serie om kæmperen Jorge. Den blev lavet i som »longread« (se længere ned) og vandt både konkurrencen Årets Pressefoto som »Årets Interaktive Multimedieproduktion« og »Årets Sportsbillede Reportage«.

Ved samme konkurrence blev Niels Ahlmann Olesen tildelt hædrende omtale i »Årets Sportsbillede Action« for sit billede fra et fem kilometers mudderløb i Valby.

Mads Nissen lavede i to omgange sin Årets Pressefoto vinderserie om de homoseksuelle i Rusland.

Thomas Lekfeldts fotohistorie om vikingerne er også værd at nævne. Den blev lavet som billedserie online og som multimediefortælling - og selvfølgelig på print over adskillige opslag.

Endeligt var Søren Bidstrup i Irak for at portrættere landet på 10-året for invasionen. Det blev et helt tillæg i avisen og en flot serie online.

Vi er stolte af at have nogle af - ikke bare Danmarks - men verdens bedste fotografer. Man siger, at et billede siger mere end tusinde ord. Den påstand er svær at sluge for en journalist, for ord kan være magiske. Men det rigtige foto kan tage pusten fra en - ikke mindst, hvis man går ind og ser det på vores E-avis, hvor det får lov til at stå tindrende skarpt.

 

Longreads

En af de glædelige overraskelser for os i 2013 var at opdage, at vores kunder gerne vil læse langt på nettet. Vores nyhedsbureau, BNB, er den nyhedsmotor, som driver b.dk frem med hurtig nyhedsopdatering. De nyheder bliver naturligvis slugt. Men også mange af vores store magasinhistorier bliver læst fra ende til anden, hvilket varmede vores publicistiske hjerter. Så meget faktisk, at vi udviklede et nyt digitalt format, Longreads, som vi kender fra bl.a. USA. Longreads er et lækkert læseformat, som også tillader, at man indlejrer links, fotos, interaktiv grafik og TV i teksten. Et eksempel er Line Holm Nielsens historie om John F. Kennedys sidste flyrejse. Vi interviewede næsten 40 personer både i Washington og i Dallas - personer som havde oplevet det dengang.

Et andet eksempel er vores longread om Jorge Herrera, der godt kan lide at slås. Som voksen dyrker han kampsporten Mixed Material Arts. Historien sikrede fotograf Nikolai Linares en pris for sit multimediearbejde.

Vores longreads bygger på historier, som også er at finde i papiravisen - men i longread som en digital, forædlet form.

Singler

Vi gik i 2013 også i gang med som det første danske mediehus at udgive singler, en digital fortælling, der er meget længere end en traditionel avishistorie, men alligevel kortere end en klassisk bog. Hvorfor? Fordi vi på Berlingske tror på den levende fortælling. Journalistik er ikke bare ophobning af fakta - det har vi statistikere til. Journalistik er også at give stærke læseoplevelser ved at sprede vingerne ud og fortælle de store historier: Den rørende fortælling om jødernes flugt, om Brøndbys nedtur, om at få et handicappet barn. Det kan singlerne - og long reads - nye fantastiske, digitale formater, som modbeviser påstanden om, at journalistikken er i krise, og at netlæsere ikke læser dybt, men kun overfladisk. Lange fortællinger er dermed ikke længere forbeholdt avispapir og bøger. Digitale læsere bruger også gerne den fornødne tid, hvis de får den fornødne kvalitet. Vi har på Berlingske journalisterne til de lange fortællinger, der bygger på fakta, men dramaturgisk kan suge læserne til sig og konkurrere med fiktionens spændingskurver.

En af vores mest vellykkede singler i 2013 var Bent Blüdnikows gribende personlige historie om sin fars flugt, bundet ind i den store historie om jødernes redning i oktober 1943. Dén historie har ingen udløbsdato.

I en helt anden genre fortalte en af vores reportere, Ulla Gunge, om det ubærlige fravalg af sit lille, syge barn i “Slip livet, lille skat”.

Det mest læste

Ét er hvad vi bruger flest kræfter på og er mest stolte af. Noget ofte ganske andet er, hvad vores kunder gider at læse. Det fik vi igen at mærke i 2013, hvor en række af vores journalistiske satsninger ikke fik det store publikum på b.dk. Istedet var det ikke mindst debatartikler der blev delt i stor stil på de sociale medier og dermed blev læst af fleste brugere..

Allermest læst i 2013 blev dog til vores store overraskelse slet ikke en artikel fra 2013. Det blev den mere end fire år gamle historie om det lille barn Christian, der døde efter at have slugt et batteri. Historien eksploderede på Facebook og fik på et enkelt døgn næsten en halv million sidevisninger. Her er de 10 mest læste historier på b.dk i 2013:

1. Da Christian døde
2. Kommentar: Mig-generationen til forældremøde
3. Hash er farligere end hidtil antaget
4. Her er billedet Facebook ikke vil have du deler
5. Kommentar: Islam – min fortolkning
6. Kommentar: En syg politikultur
7. Skal nyt operahus til 4.000.000.000 kr. rives ned igen?
8. Morten Albæk: Vi danskere er blevet dovne
9. Kommentar: Så tag dog det tørklæde af!
10. Ny prognose - så varmt bliver det i juli

Det vi ikke er stolte af

For de fleste mennesker og virksomheder er det langt lettere at fremhæve det positive end det negative. Sådan har vi det ikke overraskende også. Men der er bestemt både store og små ting, som vi ikke var stolte af i 2013.

Lad os begynde med, hvad der kan synes som en lille detalje i et måske afkristnet sind, men som har umådelig stor betydning for mange. I julen 2013 havde vi som sædvanligt en julequiz og - en mildt sagt uheldig “unøjagtighed”. Vi spurgte: Hvad hed Jesus’ far. Og angav, at svaret var Josef. Men eftersom jomfru Maria ifølge evangelierne havde undfanget Jesus ved Helligånden, er Josef ikke Jesus' biologiske far. Josef agerede som hans far, selv om han retteligt var hans stedfar. Derfor burde det korrekte spørgsmål have været, hvem der var Jesus' stedfar. Dén rettelse blev skrevet med tungen lige i munden, for det sidste, vi ønske, var at blive nødt til også at rette rettelsen. Vi retter altid fejl i avisen, både dem vi selv finder, og dem, andre finder. Vi vil helst finde dem først, men nogle gange må vi desværre rette efterfølgende. Det gjorde vi desværre med denne historie om Flemming Østergaard. Det er sløseri, og selv om forklaringen kan være en travl hverdag, er det ingen undskyldning over for den berørte og vores kunder i øvrigt.

Vi fik i 2013 tre gange kritik af Pressenævnet, og det er tre gange for mange. Vi fik bl.a. kritik for at ringe til et firma uden for åbningstiden og uden at lægge besked på en telefonsvarer for derefter at skrive i et kritisk artikel, at det ikke var muligt at få firmaets kommentar. Nogle siger, at man først er en rigtig journalist, når man har haft en sag ved pressenævnet. Det er muligt, men lad os så fortsætte den sætning og sige: At rigtige journalister måske nok får en sag ved pressenævnet, men de taber den ikke. En tabt sag ved pressenævnet skader vores troværdighed, så det tager vi særdeles tungt som medievirksomhed. Vi kan naturligvis ikke undgå fejl, for vi begår alle fejl, men vi kan altid huske at lege djævlens advokat og høre den angrebne part for at sikre os bedst muligt mod at gøre andre uret. Vi samler alle kendelser fra Pressenævnet, der går os imod, og andre rettelser på vores underside Fejl og Fakta.

Et er de synder, vi begår. Noget andet er undladelsessynderne og de ting, vi måske ikke gør forkert, men bare ikke gør godt nok eller slet ikke gør. Vi har i hvert fald grund til at være selvkritiske over for vores dækning af naturkatastrofen i Filippinerne i efteråret 2013. Vores dækning var for sen og for lille. Ganske enkelt ikke god nok. Det samme kan vi sige om de “glemte” konflikter i Afrika - folkemordet i Den Demokratiske Republik Congo, Boko Harams hærgen i Nigeria, borgerkrigen i Mali og borgerkrige og sultsituationerne i Somalia og Sudan.

Mens ejendomsmæglernes mantra er beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed, hedder den journalistiske treklang timing, timing og timing. Derfor var vi ikke tilfredse med, at vi først søndag den 13. oktober 2013 bragte et interview med digteren Yahya Hassan. På det tidspunkt havde han optrådt stort set alle andre steder. Vi burde have fremskyndet interviewet og bragt det i løbet af ugen.

 

Konklusion

Så vi er bestemt ikke fejlfri. Desværre. Men når vi ser tilbage på 2013, ser vi et år, hvor vi har styrket vores journalistik, gennemført nye arbejdsprocesser, indført betaling for nyheder på nettet og skabt nye produkter til kunderne. 2013 var i det hele taget et hæsblæsende år med et utal af nye tiltag til gavn for kunderne. Vi tør godt love, at 2014 ikke bliver mindre hæsblæsende. Alt andet ville være uambitiøst.

Mange hilsener fra redaktionsledelsen:

Ansvarshavende chefredaktør Lisbeth Knudsen, chefredaktør Tom Jensen, chefredaktør Jens Grund.

Indlandsredaktør Jette Holm, udlandsredaktør Anna Libak, kultur-, debat- og navneredaktør Jesper Beinov, livsstilsredaktør Nina Rølle, designchef Per Heilmann, chefredaktør Scanpix med ansvar for foto og tv på Berlingske Søren Lorenzen, businessredaktør Linda Overgaard, digital redaktør Jens Jørgen Madsen, researchredaktør Thomas Hedin, sportsredaktør Flemming Fjeldgaard, BNB-redaktør Jakob Weiss.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.