Berlingskepris til DR-profil

Den Berlingske Fonds Journalistpris - Danmarks største - går i år til DRs EU-korrespondent Ole Ryborg.

Berlingske Fonds prisuddeling i konferencesalen. Ole Ryborg modtager Berlingske Fonds journalistpris.
Berlingske Fonds prisuddeling i konferencesalen. Ole Ryborg modtager Berlingske Fonds journalistpris.

En journalist med gennemslagskraft, der med professionel dødsforagt kaster sig over den opgave, det er at informere om tingenes rette tilstand. En sådan journalist er ifølge medlem af priskomiteen, Uffe Ellemann-Jensen, modtageren af dette års journalistpris fra Den Berlingske Fond, DRs EU-korrespondent Ole Ryborg.

"Den særlige gennemslagskraft, Ole Ryborg præsterer, skyldes i høj grad, at han som DRs korrespondent er direkte med - uden forstyrrende og forvrængende mellemled. Han trænger igennem med sine fortællinger," sagde Uffe Ellemann-Jensen ved prisoverrækkelsen i Det Berlingske Hus her til eftermiddag.

Ole Ryborg kom til DR i 2011, men han har dækket EU-stoffet i flere end 25 år, bl.a. på Information, Det Fri Aktuelt og Mandag Morgen. Gennem de mange år har han dækket flere end 75 EU-topmøder og oplevet den europæiske familie vokse fra 12 til 28 medlemmer.

"Han har sin i den gode og solide journalistiske indgangsvinkel: Han vil insistere på at finde ud af, hvad der er op og ned på tingene - og så fortælle det videre, så folk kan forstå det," sagde Uffe Ellemann-Jensen i sin begrundelse.

Ole Ryborg var både glad, og rørt - og ikke mindst overrasket over at modtage Berlingske-prisen.

"EU-journalistikken er hårdt presset i dag," sagde han. "EU har aldrig haft større indflydelse på vores hverdag end i dag - fra tilsætningsstofferne i vores morgenmad til slukker den sidste energi-sparepære om aftenen. Og vi er ikke ret mange til at holde øje med alt det. Der er 10 danske fuldtidsjournalister og en enkelt fuldtids kameramand i Bruxelles. Til sammenligning er der 180 akkrediterede journalister på Christiansborg. Ved Folkemødet på Bornholm var der 650 akkrediterede mediefolk - og på Roskilde Festival - den største og vigtigste begivenhed i Danmark overhovedet - er der 2.000 akkrediterede mediefolk.

Men vi er kun 10. Og frem til i dag var der ikke nogen af os, der troede, at det er stof nogensinde ville give anledning til nogen som helst pris. Derfor er jeg superglad, stolt, beæret og rørt," sagde Ole Ryborg i sin takketale.

Den Berlingske Fonds Journalistpris er med sine 100.000 kroner og statuetten “Avislæseren”, skabt af kunstneren Astrid Søe, Danmarks største journalistpris. Prisen har været uddelt siden 1989 og er tidligere gået til bl.a. TV2 News, journalist og TV-vært Clement Kjersgaard, reporterne Simi Jan fra TV2 og DRs Puk Damsgård samt Berlingskes Morten Frich.

Læs mere om Den Berlingske Fonds priser og tidligere prismodtagere her.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.