Bekymret dansk FN-dommer: Jugoslavien-generalerne går fri

FN-tribunalet i Haag har ændret praksis og frikender nu de øverstbefalende fra borgerkrigen i Jugoslavien tilsyneladende efter politisk pres fra USA, skriver en af domstolens egne dommere – danskeren Frederik Harhoff.

Det varsler ilde for retsopgøret mod general Mladic. ARKIVFOTO 1995
Det varsler ilde for retsopgøret mod general Mladic. ARKIVFOTO 1995

FN-tribunalet i Haag synes ifølge den danske dommer Frederik Harhoff at give efter for politisk pres fra Israel og USA og frifinder nu de militære øverstebefalende fra borgerkrigen i Jugoslavien. Helt frem til efteråret 2012 blev topofficererne ellers holdt ansvarlige for krigsforbrydelser, som deres underordnede begik under krigen fra 1992-1995.

Dette påståede skifte sker på et tidspunkt, hvor domstolen endnu mangler at afgøre sagerne imod general Ratko Mladic og præsident Radovan Karadzic fra den serbiske republik i Bosnien.

Domstolen har imidlertid efter alt at dømme, mener Harhoff, givet efter for pression fra »de militære establishments«, derfor går generalerne nu fri, og det giver et kæmpe forklaringsproblem over for krigens titusindvis af ofre.

Det fremgår af en e-mail, som BT torsdag kan afsløre. I en e-mail fra FN-dommeren til en kreds af venner og fagpersoner – ifølge BT 56 i alt – beskriver Harhoff sin »dybe bekymring« over, at domstolen i tre konkrete sager allerede har frifundet de anklagede, fordi det nu kræves, at de øverstbefalende skal have haft direkte forsæt til forbrydelserne – og ikke blot viden eller formodning om, at forbrydelserne blev eller ville blive begået.

Dette kan være et ret afgørende skifte: Hidtil har det været op til de øverstbefalende i hele verden at sikre, at der ikke begås forbrydelser under deres kommando, og hvis det alligevel sker, at de gør, hvad de kan for at retsforfølge de skyldige. Det følger af folkeretten – men måske ikke længere.

»Det vil i de allerfleste tilfælde medføre, at de øverstbefalende ledere fremover går fri,« skriver Harhoff i sin e-mail, hvor han gør en del ud af at godtgøre en opsigtsvækkende kursændring:

I november 2012 frifandt Appelretten i Haag to højtstående kroatiske officerer, som ellers var blevet idømt henholdsvis 18 og 24 års fængsel for forbrydelser mod menneskeheden. Det skete med dommerstemmerne 3-2. En af dommerne, italieneren Fausto Pocar, skrev i dommen, at han var »fundamentalt uenig«, og at den »er i strid med enhver form for retfærdighed.«

I februar 2013 blev serberen Momcilo Perisic – tidligere idømt 27 års fængsel for direkte medvirken til krigsforbrydelser i Sarajevo og Srebrenica – frifundet af appelretten ligeledes med dommerstemmerne 3-2, da det ikke kunne bevises, at generalen havde »til hensigt« at medvirke til krigsforbrydelser. Og det selv om hans militære og logistiske støtte faktisk bidrog til styrkernes forbrydelser mod de bosniske muslimer, som dækkedes dagligt i medierne på det tidspunkt.

Så sent som 30. maj i år frikendte domstolens første instans to serbere fra sikkerhedstjenesten, som stod for logistikken til nogle af de mest frygtede paramilitære grupper i Bosnien – anklagemyndigheden havde ellers påstået fængsel på livstid.

Selv Hitler kunne gå fri

Anklageskrifterne i de tre sager er en ubehagelig påmindelse om de etniske udrensninger i perioden 1992-95, hvor drab, voldtægter og plyndringer i perioder foregik ret systematisk i Bosnien og Krajina-provinsen med frygtelige lidelser for civilbefolkningen til følge.

FN-dommer Frederik Harhoff konkluderer, at der er tale om »et markant tilbageskridt« for domstolen i Haag, som han selv er en del af.

Lektor Karsten Fledelius fra Københavns Universitet er ekspert i retsopgøret efter borgerkrigen og deler Harhoffs bekymring.

»Jeg er enig i, at de seneste afgørelser i betænkelig grad friholder overordnede for ansvar for underordnedes forbrydelser. I nogle af sagerne går de tiltalte fri på rene teknikaliteter – såsom med hvilken præcision artillerigranater formodes at ramme. Det varsler ilde for retsopgøret med general Mladic. Selv om vi kan placere ham på stederne for begåede massakrer, var han meget omhyggelig med at udtale sig i medierne, som var han selv den humane general. Grundlaget under hele FN-tribunalet er ved at skride i en grad, så vi kan havne i en situation, hvor Haag-domstolen ville få svært ved at kende en Adolf Hitler skyldig for krigsforbrydelserne begået af den tyske hær under Anden Verdenkrig.«

Karsten Fledelius nævner også, at der går teorier om, at udviklingen hænger sammen med udpegningen af en amerikansk retspræsident for domstolen i Haag.

Den danske dommer Frederik Harhoff går længere endnu: Han skriver i den e-mail, som BT har fået fat i, at afgørelserne øjensynligt kommer efter den amerikanske retspræsident Theodor Merons »ihærdige massive pres på sine kolleger«. Retspræsidenten skal i to af sagerne ifølge Harhoff tilsyneladende have lagt pres på en aldrende tyrkisk dommer samt en kvindelig hollandsk dommer. Dette skyldes antageligt, skriver Harhoff, militære interesser i Israel og USA, hvor de øverstebefalende skal være modstandere af at kunne holdes ansvarlige for underordnedes krigsforbrydelser.

Tillidsbrud fra en ven

Men hvor Harhoff, der regnes for en af de højest respekterede danskere i international tjeneste, gør detaljeret rede for den nye praksis i Haag, virker dokumentationen for det påståede politiske pres ikke overvældende: Harhoff benytter formuleringer som »man må tro« og at »man har ønsket...« og spørger retorisk:

»Har nogen amerikansk eller israelsk embedsmand mon øvet indflydelse på den amerikanske retspræsident (altså retspræsidenten for domstolen) for at sikre, at kursen blev lagt om?«

Harhoff medgiverer selv i sin e-mail, at »det kan vi formentlig aldrig få oplyst.«

Et andet sted benytter FN-dommeren formuleringen »fra korridorerne meldes.«

Berlingske har været i telefonisk kontakt med Frederik Harhoff for et interview, men alt, hvad han vil sige, er: »Jeg har ingen kommentarer. Jeg ville have formuleret mig anderledes, hvis e-mailen var til offentliggørelse. Der er tale om et tillidsbrud fra en af mine venner,« siger Frederik Harhoff.

Harhoff er udpeget af FN til jobbet som dommer, men bragt i forslag af den danske stat i sin tid.

Berlingske har bedt om en kommentar fra retspræsidenten for FN-tribunalet i Haag, Theodor Meron, samt de to dommerkolleger, der kritiseres af danske Harhoff for at ligge under for politisk pres, men Joanna Ellis Adwan fra tribunalets pressekontor skriver blot i en email: »Vi har ikke tænkt os at kommentere de spørgsmål, du rejser.«

FN-dommer Frederik Harhoff slutter sin e-mail: »De seneste domme hernede har bragt mig i et dybt fagligt og moralsk dilemma, som jeg aldrig har stået i før. Det værste er mistanken om, at nogle af mine kolleger har ligget under for et kortsigtet politisk pres.«

Det skønnes, at borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien kostede op mod 100.000 mennesker livet. Krigen mellem serbere, kroater og bosniere tilskrives blandt andet et aldrig taget retsopgør helt tilbage fra Anden Verdenskrig.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.