Ballade om nye krav til studerende

Uddannelsesministeren advarer Københavns Universitet imod at indføre regler på kant med loven for at få nedbragt de studerendes studietid. Universitetet afviser, at de skrappere regler er lige på trapperne.

Søren Vilhelmsen, Jens Arne Antoft og Mads Knudsen (fra venstre) læser alle tre på Institut for Geografi og Geologi, der hører under Københavns Universitet. De frygter, at universitetets overvejelser kan gå ud over muligheden for et studiejob under uddannelsen, og at de studerende ender uden praktisk erfaring. De har derfor blokeret instituttet. 
Søren Vilhelmsen, Jens Arne Antoft og Mads Knudsen (fra venstre) læser alle tre på Institut for Geografi og Geologi, der hører under Københavns Universitet. De frygter, at universitetets overvejelser kan gå ud over muligheden for et studiejob under uddannelsen, og at de studerende ender uden praktisk erfaring. De har derfor blokeret instituttet. 
Københavns Universitet (KU) bliver angrebet fra såvel uddannelsesminister Morten Østergaard (R) som de studerende i forbindelse med universitetets meget omdiskuterede overvejelser om, hvordan det kan få de studerende til at gennemføre deres studier hurtigere.

Således vil flere tusinde studerende på KU i dag droppe undervisningen og i stedet begive sig fra deres fakulteter til den indre by og Frue Plads, hvor de vil vise deres utilfredshed med universitetets fremtidsplaner.

KU skal leve op til et krav fra regeringen om, at de studerende bliver hurtigere færdige med deres studier end i dag. Ifølge kravet fra regeringen skal universitetet i 2020 have nedbragt studietiden med 7,6 måneder. Gør universitetet ikke det, kan det i værste fald miste hele 330 millioner kroner fra regeringens færdiggørelsespulje.

For at leve op til kravene i regeringens studiefremdriftsreform har ledelsen på universitetet gjort sig en række overvejelser, der de senere uger har været genstand for stor debat blandt såvel de studerende som i bl.a. Berlingske.

En af overvejelserne er, at de studerende i løbet af et år skal have mindst 45 såkaldte ECTS-point – en måleenhed for arbejdsindsatsen på studiet. Har de ikke de, risikerer de at blive smidt ud af KU, der på den måde vil tvinge dem til at gennemføre deres studier hurtigere.

Men ifølge Morten Østergaard er det »efter vores umiddelbare vurdering ikke foreneligt med universitetsloven og de uddannelsesregler, der gælder«.

»Det, vi stiller krav om i forbindelse med fremdriftsreformen, er, at de studerende skal være det på heltid, og at de skal være tilmeldt et helt års fag og kurser, og at de automatisk er tilmeldt eksamen,« siger ministeren:

»KU har så valgt at gå videre for at implementere vores reform og stille krav om 45 ECTS-point.«

Reform kan koste studiestøtte

En anden overvejelse på KU er, at det på f.eks. humaniora fremover kun vil være muligt at læse to et halvt år på kandidatdelen i stedet for tre år som i dag, ligesom det på KU kun vil være muligt at få orlov i særlige tilfælde som barsel eller værnepligt. De studerende frygter, at de nye regler vil gøre det sværere for dem at læse i udlandet, tage et halvt eller et helt forskningsår uden undervisning eller bruge orlov på studierelevant arbejde.

Formanden for Studenterrådet på KU, Mie Sofie Andersen, mener, at ikke mindst overvejelser om de 45 ECTS-point er med til at »skabe stor uro«.

»Når man tager til udlandet for at læse, ved man ikke altid, hvor mange point man får, selv om man læser på fuld tid, og når man er i erhvervspraktik, får man typisk ikke mere end 15 point,« siger hun.

Dermed kan de studerende ifølge de studerendes formand »få svært ved at leve op til kravet om de 45 point, selv om de knokler på fuld tid«.

»Det tjener hverken samfundet, de studerende eller universitetet, at man i fremtiden ikke alene risikerer at miste SU, men også at blive smidt ud, hvis man af den ene eller anden grund er forsinket,« siger hun og henviser til, at det i forbindelse med den nye SU-reform kan koste de studerende studiestøtte, hvis de er 30 ECTS-point eller mere forsinket.

Afventer ministers bekendtgørelse

Derfor protesterer hun og de andre studerende i dag på Frue Plads i forbindelse med et møde i universitetets ledelse. Mødet kommer dog ikke til at handle om, hvordan KU skal leve op til fremdriftsreformen, oplyser rektor Ralf Hemmingsen.

»Vi træffer ingen beslutning,« siger han og henviser til, at KU afventer en bekendtgørelse fra ministeren:

»Den er afgørende for, hvordan vi skal forvalte kravene fra ministeren. Det ville være vældig rart, at han snart fik færdiggjort den bekendtgørelse, vi skal administrere efter.«

Han vil derfor heller ikke komme med konkrete bud på, hvordan KU vil reducere studietiden med 7,6 måneder frem til 2020.

I forbindelse med Morten Østergaards udlægning af reglerne om de 45 ECTS-point fastslår Ralf Hemmingsen, at ledelsen »endnu ikke har vedtaget nogen som helst virkemidler i forhold til reformen«.

»Det gælder f.eks. hverken i forhold til de 45 ECTS-point eller orlovsregler,« siger han.Men der er da allerede kommet meldinger fra ledelsen?»Det er rigtigt, at der er gjort forberedelser, og at de er omtalt i et arbejdspapir, som er blevet offentliggjort af de studerende. Men i ledelsen har vi endnu ikke truffet endelige beslutninger om virkemidler,« understreger han.

Ralf Hemmingsen kalder det »rigtig godt, at ministeren nu begynder at få afklaret reglerne for den reform, han selv indførte i juni«.

Morten Østergaard oplyser, at bekendtgørelsen kommer til januar, og at ministeriet vil »fortsætte dialogen« om de omdiskuterede ECTS-point.

Studiemiljøplan skal hjælpe studerende

Ralf Hemmingsen lægger op til »dialog med studerende og undervisere i den nærmeste fremtid«.

»Vi skal leve op til de krav, der er fastsat i loven om studiefremdrift. Og det skal vi søge at gøre med mindst mulig tvang. Gør vi ikke det, kommer vi til at gå glip af så mange penge, at det går ud over kvaliteten i uddannelserne,« siger han.

Rektoren tilføjer, at en kommende studiemiljøplan, som universitetet »vil investere mange penge i«, netop skal bidrage til, at »det bliver lettere for de studerende at komme igennem«.KU er det universitet, der skal skære mest af studietiden. Hvordan kan det være?»Det spiller helt sikkert en rolle, at vi som hovedstadsuniversitet har rigtig mange studerende, der har studierelevante og ganske omfattende bijob, der har betydning for deres karrieremuligheder,« siger Ralf Hemmingsen.

Går glip af erfaring og netværk

Mens ministeren, rektoren og studenterformanden i går kom med deres udmeldinger, var studerende på institut for Geografi og Geologi i gang med forberedelser til at blokere instituttet i dag. Her hersker der en klar holdning om, at KUs overvejelser rammer særdeles skævt og vil gøre ondt på både studerende og universitetet selv.

Jens Arne Antoft, kandidatstuderende på geografi, arbejder selv som hjælpelærer for studerende på første år. Men han vurderer, at der ikke vil være mulighed for at bijobbe som hjælpelærer, hvis overvejelserne på KU bliver til virkelighed. Dels vil han skulle have flere undervisningstimer, dels vil han ikke have mulighed for at tage orlov, hvor han kan arbejde mere som underviser.

»Universitetet har ikke råd til at fastansætte en underviser, og alternativet er så en ekstern lektor, hvis der ikke er studerende til det job. Og det er altså en helt anden løn, end hvad vi får,« forklarer Jens Arne Antoft.

De studerende argumenterer for, at de risikerer, at de ikke kan få den erfaring og det netværk, som er en »absolut nødvendighed«, når de er færdiguddannede.

»Vi har lige haft erhvervsdag, hvor der var tre kommuner og to private firmaer, dem der aftager os, og deres klare melding var, at de ikke kan bruge de nyudklækkede til noget, hvis ikke de har været ude i virkeligheden og fået noget praktik under neglene,« forklarer Søren Vilhelmsen, der er bachelorstuderende i geografi og har droppet sit studiejob, da han vurderer, at der ikke vil være tid til det pga. de kommende forandringer på KU.

Hans medstuderende, Mads Knudsen, ser et problem i, at de studerende uden overlov ikke kan komme til udlandet og prøve kræfter med et studiejob.

»Problemet er, at man med den her reform pacer folk igennem og fjerner muligheden for orlov og for at have et studiejob. Jeg skal til Paris og arbejde på den danske ambassade for OECD, og for at gøre det må jeg tage orlov. Det ville ikke være en mulighed i den nye reform i kandidatdelen,« siger Mads Knudsen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.