Bagdøren er ikke kun for jyder

I årevis er aarhusianerne gået bagvendt ind i byens busser til stor forundring for københavnerne. Men nu er det københavnernes tur til at tage vejen ind bag i bussen.

Nu skal det være slut med gå ind i chauffør-enden på A-linjebusserne i København.
Nu skal det være slut med gå ind i chauffør-enden på A-linjebusserne i København.

Københavnerne har en tendens til at føle sig lidt foran deres landsmænd i Aarhus. Men nu er det Københavns tur til at lære noget af Aarhus, når københavnerne skal tage den aarhusianske finte med at tage bagdøren ind i bussen til sig.

Siden april har busselskabet Movia forsøgt sig med den aarhusianske tradition på linje 4A. Forsøget har været en succes, og man planlægger nu at udbrede de gode erfaringer til byens øvrige A-linjer.

- Vi vil gerne have reduceret rejsetiden for dem, der bruger busserne, og vi kan se, at det går hurtigere, hvis man kan gå ind af dørene på en anden måde, end man har gjort tidligere i København, siger Movias områdechef for Storkøbenhavn, Torsten Rasmussen.

Han forestiller sig, at ideen kan have stor effekt, når man har fundet ud af den helt rigtige måde at hjælpe københavnerne til at ændre deres busvaner og blive mere effektive ved stoppestederne. Lykkedes det, viser erfaringerne fra både Aarhus og Göteborg, at der er tid og penge at spare.

- Vi tror, på baggrund af de erfaringer vi har gjort, at vi kan spare fem til otte procent i rejsetid, fordi stoppetiden udgør omkring 20 procent af rejsetiden på de tunge linjer. Det er noget, der kan gøre det bedre at bruge busserne i byen, siger Torsten Rasmussen.

En risiko ved at lade passagererne bruge bagdøren kan dog være, at det også bliver nemmere at snyde med billetterne, fordi det ikke længere er buschaufførens opgave at tjekke om folk har betalt for deres bustur.

- Det er klart, at det er et aspekt, som vi er meget opmærksomme på. Derfor er det heller ikke noget, vi breder ud lige med det samme. Vi skal lige have fundet ud af, hvor mange mennesker vi skal have ansat til at kontrollere billetter, så vi kan bruge en del af rejsetidsgevinsten på at undgå, at snydeprocenten stiger, siger han.

Måske bliver det nu aarhusianernes tur til at få et godt grin, når københavnerne skal til at vænne sig til den nye indstigningskultur.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.