Avis: Bødefælde giver metroselskab millioner

Dårlig skiltning i den københavnske metro har medvirket til, at 140.000 passagerer i 2012 og 2013 har fået bøder og forgyldt selskabet bag, skriver avis.

Dårlig skiltning i den københavnske metro er en af årsagerne til, at 140.000 passagerer i 2012 og 2013 har fået bøder og dermed forgyldt selskabet bag med op mod 100 millioner kroner. Det skriver Metroxpress mandag.

Ifølge en rapport fra Ankenævnet for Bus, Tog og Metro er mange gået i bødefælden, fordi de af Metro Service er blevet dårligt informeret om, hvor mange zoner der er til og fra Københavns Lufthavn, Kastrup.

616 Metro-kunder har i 2012 og 2013 klaget til nævnet - ofte fordi de er blevet afvist, når de har klaget til Metro Service over unfair bøder skrevet på turen til eller fra lufthavnen.

Til sammenligning har 294 klaget over DSB, Movia, Arriva, Rejsekort, Midttrafik, Sydtrafik og Fynbus tilsammen i samme periode.

Når Ankenævnet forelægger Metro Service klagerens informationer, sker der ifølge Metroxpress noget interessant: I halvdelen af de afsluttede sager i 2012 og 2013 trækker Metro Service bøden tilbage, inden der falder dom.

»Det er ingen skam at give klager medhold på baggrund af nye oplysninger,« siger Thuri Didriksen, HR-direktør i Metro Service, til avisen.

Men indrømmelserne kommer for sent, mener Forbrugerrådet Tænk.

»Man kan frygte, at mange af dem, som ikke klager til Ankenævnet, betaler en bøde, de ikke burde have haft. De må simpelthen tage henvendelserne fra klagerne seriøst,« opfordrer rådets seniorrådgiver, Asta Ostrowski.

BNB

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.