Attentatmand kunne operere i fred trods advarsler

Hverken retten, anklage-myndigheden eller kommunen havde oplysninger om, at Omar El-Hussein var radikaliseret, da han blev løsladt af Landsretten to uger inden terroranslaget. Kriminalforsorgen havde ellers advaret PET om, at den formodede terrorist var blevet radikaliseret i fængslet.

En gruppe hætteklædte mænd – der for fleres tilfælde også havde tørklæder for en del af ansigtet – fjernede i går alle de lys og blomster, der i løbet af de seneste dage er blevet lagt på Svanevej på Nørrebro, hvor den formodede gerningsmand til lørdagens attentat tidligt søndag morgen blev skudt og dræbt af politiet. Foto: Jens Astrup
En gruppe hætteklædte mænd – der for fleres tilfælde også havde tørklæder for en del af ansigtet – fjernede i går alle de lys og blomster, der i løbet af de seneste dage er blevet lagt på Svanevej på Nørrebro, hvor den formodede gerningsmand til lørdagens attentat tidligt søndag morgen blev skudt og dræbt af politiet. Foto: Jens Astrup

I Kriminalforsorgen var man ikke i tvivl. Omar El-Hussein talte om at tilslutte sig IS i Syrien, og til sidst blev man så bekymret, at Kriminalforsorgen rettede henvendelse til PET. Omar El-Hussein var blevet radikaliseret i den tid han sad varetægtsfængslet, og der var brug for skærpet opsyn med manden.

Alligevel blev Omar El-Hussein løsladt 30. januar i år uden endelig domsfældelse. Han kunne forlade fængslet, uden at der var tilrettelagt et kriminalpræventivt spor foran ham, og uden at hverken Københavns Kommune, Anklagemyndigheden eller PET tilsyneladende reagerede på fængselsvæsenets advarsler. 16 dage senere oplevede Danmark et terroranslag.

Sagen mod Omar El-Hussein begyndte for alvor i november 2013, da han stak en 19-årig mand ned i et S-tog. Godt et år senere i december 2014 fik Omar El-Hussein sin dom på to år ved Retten på Frederiksberg. Men den 22-årige mand ankede sin dom, og først når en endelig dom forelægger, vil kriminalpræventive indsatser såsom resocialisering blive sat i værk.

Så langt kom det ikke for Omar El-Hussein. Østre Landsret besluttede i slutningen af januar at løslade den 22-årige mand indtil august 2015, hvor hans sag var berammet til at blive genoptaget. Beslutningen blev truffet, selv om Omar El-Hussein var på listen over de 39 radikaliserede personer i danske fængsler, som Kriminalforsorgen bekymrer sig så meget for, at man underretter PET.

Intet i Landsrettens kendelse tyder på, at man har taget radikalisering i betragtning ved løsladelsen.

»Der står ikke noget om, at han var blevet radikaliseret. Selv hvis man havde fået oplysningen, skulle man tage i betragtning, at manden allerede havde siddet et år i varetægtsfængsel, og at han ville sidde i varetægt i halvandet år, hvis man fastholdte varetægten. Ifølge praksis fra Højesteret, skal vi indregne, at han må formodes løsladt, når han har afsonet to tredjedele af sin straf. Uanset om han er radikaliseret,« siger Katja Høegh, pressekontaktdommer ved Østre Landsret.

Bekymret for gentagelse

Da landsretten 30. januar løslod Omar El-Hussein fra varetægtsfængslingen, havde anklagemyndigheden forinden argumenteret imod løsladelsen. Årsagen var, at anklagemyndigheden frygtede, at den 22-årige knivstikker kunne begå nye voldshandlinger.

»Vi mente, at der var grund til at frygte ligeartet kriminalitet, og derfor ønskede vi ham fortsat fængslet,« forklarer Lise Lotte Nilas, statsadvokat i København.

Statsadvokaten understreger, at anklagemyndigheden ikke havde oplysningen om, at Omar El-Hussein var blevet radikaliseret i fængslet.

Hvis I havde haft oplysninger om radikalisering, ville de så kunne bruges som grundlag for fortsat varetægtsfængsling?

»Det er et hypotetisk spørgsmål. Man kan sige, at det ikke har været oplysninger, vi havde i hånden, og det var i øvrigt ikke oplysninger, der i sig selv ville kunne føre til varetægtsfængsling efter retsplejelovens regler.«

Intetanende kommune

Også for Københavns Kommune var Omar El-Husseins radikalisering tilsyneladende en hemmelighed. Hverken i VINK, der er kommunens antiradikaliseringsindsats, eller i socialforvaltningen har man oprettet en sag på ham, for det har der ikke været anledning til.

Kontorchef i Integrations- og beskæftigelsesforvaltning, Pernille Kjeldgaard, oplyser dog, at Omar El-Hussein var indkaldt til en samtale i jobcenteret 12. februar. Den udeblev han fra. En ny samtale var i kalenderen 25. februar.

De seneste to et halvt år har Kriminalforsorgen i 39 tilfælde alarmeret PET om, at fanger i danske fængsler er i risikozonen for at være radikaliseret. Den ene af de 39 alarmer drejede sig om Omar El-Hussein. Men siden den 22-årige blev løsladt i januar i år har Kriminalforsorgen ikke haft kontakt med den unge attentatmand.

»Vi har simpelthen ikke lovhjemmel til det, når vi ikke har en endelig domsfældelse,« siger forsvarsfuldmægtig Marie Louise Jørgensen.

Hvor alvorlige var advarslerne?

Nærmest til at reagere på Kriminalforsorgens bekymringer om radikalisering var PET, der direkte modtog en indberetning fra fængselsvæsenet. Efterretningstjenesten er også den rette til at modtage indberetningerne, understreger Frank Jensen, tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste og i dag analytiker på TV2 News:

»Det centrale spørgsmål i sagen er, hvordan PET har håndteret de oplysninger, man har modtaget fra Kriminalforsorgen. Det er jo PET, der skal afgøre, om der er tale om en reel trussel eller ej. Vi har stadig til gode at høre, hvordan PET har vurderet oplysningerne, men det vil der komme svar på.«

Til spørgsmålet om, hvorvidt oplysninger om radikalisering bør spille ind, når domstolene tager stilling til varetægtsfængslinger, siger Frank Jensen:

»Det er et rent retspolitisk spørgsmål.«

Terrorforsker Magnus Ranstorp, som er forskningschef ved Forsvarshögskolan i Sverige siger, at et ønske om at tage til Syrien og kæmpe med IS ikke nødvendigvis i sig selv vil udløse, at efterretningstjenesten vil iværksætte en overvågning af en person. Heller ikke selv om den samme person har kontakt til bandemiljøet, som i tilfældet med Omar El-Hussein.

»Det kan være en svær beslutning, om man skal overvåge en person, Meget afhænger af de oplysninger, som PET modtager fra Kriminalforsorgen. Kunne han ikke tale om andet end at rejse til Syrien for at kæmpe med IS? Hvem mødte han i fængslet, som kunne radikalisere ham? Det er sådanne ting, PET tager med i betragtning, når de får advarsler,« forklarer han.

PET er i gang med at undersøge indberetningerne fra Kriminalforsorgen, og har ikke mere at sige, førend man er færdige, lyder det fra efterretningstjenestens pressekontakt. Det er heller ikke lykkedes at få en kommentar fra Justitsministeriet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.