Asylansøgere lagde sig på vejen i protest over at skulle bo i telt

Asylansøgere nægtede fredag at lade sig indkvartere i teltlejr.

ARKIVFOTO af flygtningelejr hos Beredskabscenter Thisted. Lejren består af små lejligheder i gymnastiksalen, diverse rum og telte. Her ses teltpladsen.
ARKIVFOTO af flygtningelejr hos Beredskabscenter Thisted. Lejren består af små lejligheder i gymnastiksalen, diverse rum og telte. Her ses teltpladsen.

Haderslev: Syd- og Sønderjyllands Politi har fredag afspærret et område omkring et asylcenter på Vilstrupvej i Haderslev, fordi nogle asylansøgere har taget ophold på vejen. De er utilfredse med indkvarteringsforholdene i centret.

Fredag aften opholder fire asylansøgere sig på vejen, der fortsat er spærret, oplyser vagtchef Erik Lindholdt, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Asylcentret er indrettet ved beredskabscentret i Haderslev.

- De er utilfredse med maden eller indkvarteringen. Jeg kan forestille mig, at det er, fordi de skal bo i telte, siger Erik Lindholdt.

I alt 60 asylansøgere ankom til asylcentret først på eftermiddagen fredag og valgte at blokere vejen ud for centret i protest mod forholdene.

Der er tale om unge mænd, der fortrinsvis kommer fra Syrien.

Politiet valgte at lade asylansøgerne sidde og spærre trafikken omkring centret.

I løbet af dagen har hovedparten af asylansøgerne ladet sig overtale til at tage ophold på centret, men sidst på aftenen holdt fire stand på vejen.

Ifølge TV Syd er teltlejren placeret på boldbanerne på Beredskabsstyrelsens område.

Lejren, der er beregnet til at huse enlige mænd blandt asylansøgerne, blev etableret i juni sidste år.

Kilde: TV SYD/ritzau

Teksten er opdateret med nye oplysninger kl 23.20

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.