10. november 2011, 06:00

Man lærer altså ikke det samme. Sådan lyder det over en kam fra de kommende håndværkerunge, der må lære deres praktiske færdigheder i såkaldt skolepraktik, fordi de ikke kan få en rigtig læreplads hos en tømrermester eller et mekanikerværksted.

»Kan man overhovedet få et job bagefter, når man ikke har været ude i en virksomhed?«, lyder de bekymrede overvejelser, når man spørger de unge skolepraktikanter.

Ja, er svaret. Hos arbejdsgiverne trækker skolepraktik ikke mærkbart ned, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE Rådet, der offentliggøres i dag.

Selv i krisetider klarer unge murere og maskinsnedkere, der udelukkende har skolepraktik i bagagen, sig nemlig lige så godt på jobmarkedet som de kammerater, der har lært at møde til tiden hos en mester.

På baggrund af analysen opfordrer AE Rådet regeringen til at fordoble det antal skolepraktikpladser, der er afsat penge til i finanslovsforslaget.

»Skolepraktikanter skal måske kæmpe lidt mere for jobbet end dem, der har været i rigtig praktik. Men der er en markant lille forskel på de to grupper. Der er nærmest ikke nogen forskel,« siger økonom Mie Dalskov Pihl, der står bag undersøgelsen.

7.000 praktikpladser i underskud

De seneste tal fra Undervisningsministeriet fra august viser, at der mangler 7.000 praktikpladser. De 3.700 af disse unge er i skolepraktik på en erhvervsskole. Mens 3.300 hverken kan få en læreplads eller en skolepraktikplads.

Det er typisk denne gruppe unge, der enten dropper helt ud af uddannelsessystemet, eller de er nødt til at starte forfra på en anden grunduddannelse.

Hovedparten af de unge, der mangler praktikplads, ønsker sig en uddannelse som tømrer eller murer, mekaniker eller kontor- eller butiksassistent.

Regeringen har i sit finanslovsforslag sat penge af til 1.500 nye skolepraktikpladser. Men de burde fordoble det tal, mener AE Rådet.

Mie Dalskov Pihl har beregnet den samfundsøkonomiske gevinst ved at garantere de unge en håndværkeruddannelse i stedet for at de bliver ufaglærte. I løbet af et livsforløb vil en faguddannet tjene flere mio. kr. mere end en ufaglært. Det vil derfor give betragtelige velstandsstigninger at investere i praktikpladser, hedder det.

»Der er op mod fire mia. kr. at hente for samfundet ved at give de unge en uddannelse. Og for de penge kan der skaffes rigtig mange praktikpladser, siger Mie Dalskov Pihl.

Lønnen er den samme

Hendes undersøgelse for AE Rådet bygger på statistik for 525 unge, der har fået hele deres uddannelse via skolepraktik, sammenlignet med den gruppe, der har haft mulighed for både at komme i skolepraktik og i lære på en virksomhed.

Begge grupper har været i arbejde i fem år. Og på trods af krisen i 2008 og 2009 så klarer skolepraktikanterne sig på jobmarkedet stort set lige så godt som deres kammerater.

Også lønmæssigt klarer de to grupper sig stort set ens.

»Der er ikke noget dårligt ved skolepraktik. De unge kan godt være stolte over den uddannelse, de er ved at få,« siger Mie Dalskov Pihl.

I sidste måned viste en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), at kvaliteten af skolepraktikordningen i nogle tilfælde er højere end i ordinær lærlingepraktik.