Antibiotika kan kurere rygsmerter

Danske forskere har fundet acne-bakterier i ryggen på diskusprolapspatienter, og i et forsøg er det lykkedes at lindre eller endda helt fjerne kroniske lændesmerter.

Modelfoto: Iris
Modelfoto: Iris

Halvdelen af alle voksne danskere har det seneste år oplevet at have ondt i ryggen. For de fleste af os er det »bare« et forbigående hekseskud, som dog, imens det står på, er en stærk påmindelse om livets skrøbelighed og køkkenbordes højde. Men for op mod en halv million udvikler ondet sig til vedvarende og kraftige rygsmerter, og for nogle af dem kan der være hjælp på vej.

Ny dansk forskning viser nemlig, at antibiotika kan lindre smerterne for en særlig gruppe af kronisk plagede rygpatienter.

Det er ikke en mirakelkur, der skal få alle læsere med ondt i ryggen til at ringe familielægerne ned med krav om en recept på Amoxicillin. Men det er et lys i mørket for en gruppe med invaliderende rygsmerter, som ikke i dag kan tilbydes anden hjælp end smertestillende medicin.

»Vi vurderer, at 15-20.000 danskere kan få glæde af behandlingen,« siger overlæge og professor Claus Manniche, forskningsleder ved Rygcenter Syddanmark i Middelfart. hvor 162 rygpatienter har deltaget i et forsøg. De blev delt op i to grupper, der enten har fået en kraftig antibiotikakur over 100 dage eller virkningsløse piller, placebo, i samme tidsrum.

»Der var ingen forbedringer i placebo-gruppen, mens der var fremgang hos 60 procent i gruppen, som fik antibiotika. I gennemsnit blev smerterne halveret og funktionsevnen fordoblet. Det hjalp ikke dem alle og ikke lige med det samme, så det er ikke en mirakelkur. Men det er et unikt resultat i rygbehandling, at forbedringerne fortsætter, efter at kuren er holdt op,« siger Claus Manniche.

Han fremlagde i denne uge resultaterne i London sammen med fysioterapeut, ph.d. Hanne Albert, der forsker i ikke-kirurgisk behandling af rygsmerter ved Rygcentret, og som har ledet projektet.

Hun fik ideen til at behandle rygsmerter med antibiotika, efter at centeret havde opdaget bakterier i ryggen på diskusprolapsopererede.

Bakterier i blodbanen

Forud for de kliniske forsøg med antibiotika mod ondt i ryggen er nemlig gået en måske endnu vigtigere opdagelse, som også er publiceret videnskabeligt i denne uge.

»Vi har taget vævsprøver af patienter, der lå på operationsbordet for diskusprolaps, og vi har fundet bakterier hos halvdelen af dem. Vores teori er, at i forbindelse med prolapsen kommer der et hul til blodbanen, og her kan bakterierne trænge ind. Og det er bakterierne, der giver de skader, som gør ondt,« siger Claus Manniche.

Bakterien i vævet på de diskusprolapsopererede er Propioni acnes, der lever i huden på de fleste voksne mennesker, og som er den primære årsag til bumser hos teenagere. Acnebakterien ligger dybt i hårsække og tandlommer og er tidligere forbundet med sygdomme som hjertesækbetændelse og leddegigt.

»Der er bestemt lukket op for en spændende pose med forsøget, selv om det også har nogle begrænsninger. Det skaber nogle nye tanker om, hvad rygsmerter egentlig er. Men det er et specielt hjørne af de mange forskellige årsager til rygsmerter, som ikke skal misbruges til, at alle med hold i ryggen nu skal have bredspektret penicillin i tre måneder,« siger professor, dr.med. Tom Bendix, leder af Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Glostrup Hospital.

100-dages kuren mod rygsmerter kan ikke alene give ret ubehagelige bivirkninger, som gør, at den kun skal ordineres af specialister. Der er med al antibiotika en risiko for resistens, og de bredspektrede bruges med særlig forsigtighed.

Et af de første skridt mod at udvikle antiobiotikaforsøget fra Fyn til en egentlig behandling vil derfor være at undersøge, hvor man kan nøjes med en kortere antibiotikakur.

En anden udfordring er at definere hvilken patientgruppe, der kan have glæde af behandlingen. Og endelig skal udvælgelsen gerne kunne ske mere lempeligt end med en biopsi af ryggen.

Kun for patienter på kanten af livet

Patienterne i forsøget er fra en særligt udvalgt og ret lille gruppe af rygsmerteplagede: De skulle have svære lændesmerter i mere end et halvt år, de skulle have haft en diskusprolaps, og en scanning af deres ryg skulle vise en såkaldt »modic-forandring« – skader på knoglerne der kun kan ses på MR.

»Dette her vil ikke hjælpe folk med almindeligt ondt i ryggen, dem med akutte eller kortvarige smerter. Behandlingen er til dem med kroniske lændesmerter, der lever på kanten af livet, fordi de er invaliderede af smerte. Dem kan vi hjælpe tilbage til at være normalt fungerende på en måde, de helt havde opgivet,« sagde Hanne Albert til The Guardian i et af de mange interview, som fulgte i kølvandet på offentliggørelsen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.