Anti-muslimerne?

I skyggen af regeringens møgsager har Dansk Folkeparti taget et markant skridt mod højre i udlændingepolitikken. Partiet lægger op til at sortere fremmede efter herkomst, og flere DF-profiler ønsker et stop for muslimer til Danmark. Resten af blå blok tager skarp afstand.

Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, er en af de DFere, der mener, at indvandringen af muslimer til Danmark skal stoppes. Arkivfoto: Torkil Adsersen
Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, er en af de DFere, der mener, at indvandringen af muslimer til Danmark skal stoppes. Arkivfoto: Torkil Adsersen
Det sker i læ af en storm på flere fronter.

Torsdag den 5. december tromler vinterstormen Bodil hen over mark, skov og by. De morgenkolde aviser er fulde af historier om regeringens dårlige sager, og efter lang tids sygdom dør Nelson Mandela i Sydafrika. Det er derfor de færreste, der tager notits af, at der samme dag sker et nybrud i Dansk Folkepartis udlændingepolitik.

I en betænkning om tildeling af dansk statsborgerskab slår Dansk Folkepartis folketingsgruppe for første gang fast på skrift, at partiet mener, at indvandringen fra særligt »ikke-vestlige, muslimske lande« skal begrænses. At der nu bør skelnes mellem folks herkomst og religion, når de danske myndigheder skal vurdere ansøgere med udenlandsk baggrund.

Men flere af Dansk Folkepartis profiler er klar til at gå endnu videre. Forsvarsordfører Marie Krarup, der er med til at tegne partiets politik på indfødsretsområdet, mener, at der er behov for også at kigge på antallet af muslimer i Danmark.

»Vi bør begrænse den muslimske minoritets størrelse i Danmark,« skriver Marie Krarup på sin Berlingske-blog.

I et interview med Berlingske vil hun ikke sætte tal på, hvor mange muslimer, hun mener, der bør være i Danmark.

»Jeg kan ikke sætte tal på. Det ville være meget vanskeligt, men der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at begrænse,« siger Marie Krarup.

Hun tilføjer, at der godt kan være »enkeltpersoner« fra muslimske lande, som skal kunne komme til Danmark, men hun ser gerne et stop for muslimsk indvandring og et stop for tildeling af statsborgerskab til folk med muslimsk baggrund.

»Problemet er, at der er en modsætning mellem islam og kristendommen. Det kan vi slet ikke komme udenom. Derfor må vi også have en forventning om, at muslimer meget ofte vil bære den ideologi videre. Ikke altid. Men meget ofte. Derfor er vi nødt til at se tingene i øjnene og sige: Det nytter ikke noget. Vi kan ikke tro på, at alle bliver vestligt indstillet og lade dem få statsborgerskab i Danmark,« siger Marie Krarup.

Efter Dansk Folkepartis kursskifte i december lovpriste hendes far, Dansk Folkepartis mangeårige udlændingepolitiske fanebærer, Søren Krarup, partiets beslutning i en kronik i Berlingske og konstaterede, at DF nu endegyldigt »siger nej til muslimsk indvandring«. Den udlægning er Marie Krarup helt enig i.

»Jamen, det er helt åbenlyst. Selvfølgelig er det det. Det er, fordi vi ønsker at bevare Danmark som et frit land, der ikke er præget af en totalitær ideologi. Det er klart,« siger hun.

Ideen om at stoppe for muslimsk indvandring til Danmark vækker genklang hos flere af Dansk Folkepartis kommunale profiler. Holger Gorm Petersen, der blev en af Dansk Folkepartis største stemmeslugere ved kommunalvalget og nu er anden viceborgmester i Vejle, er henrykt over meldingen.

»Dansk Folkeparti er antimuslimsk, og du kan ikke finde én, der er modstander af det, vi har gjort her. Men spørgsmålet er, om ikke vi skulle have gjort det noget før,« siger Holger Gorm Petersen.

Han ønsker helt konkret et indrejseforbud for muslimer til Danmark.

»Jeg er mest tilhænger af, at nu siger vi altså stop for muslimsk indvandring. Vi kunne starte med at få indført en ordentlig grænsekontrol, så vi kunne få dem vendt rundt nede ved grænsen med det samme, når de kommer. Det kan et politisk flertal bare beslutte. De skulle bare have indrejseforbud,« siger han.

Dansk Folkepartis frontfigur på Lolland, Erik Kjeldgaard, der efter kommunalvalget blev anden viceborgmester i kommunen, vil ligeledes have et stop for muslimer ved den danske grænse.

»DF er et antimuslimsk parti i forhold til indvandring, og jeg mener, vi helt skal stoppe den muslimske indvandring. Vi bør også begrænse den muslimske minoritets størrelse i Danmark,« siger Erik Kjeldgaard

Han fortæller, at han i syv år har arbejdet som lærer på Dansk Røde Kors’ asylcentre og mener derfor, at han har et særligt indblik i situationen.

»Jeg kender det indefra, og der er altså mange muslimer, som ser ned på dansk kultur. De anser sig selv for at være overmennesker, som herrefolk, der har den rigtige tro, mens du og jeg i bedste fald er nogle vantro. Der er ikke den dér gensidige respekt på et menneskeligt plan. Den ligger ikke i deres natur. Derfor mener jeg, at den muslimske invasion er den største fare for vores land og hele Vesteuropa. Det er stort set den eneste gruppe, der giver problemer ud over østeuropæerne, som kun vil lave kriminalitet,« siger Erik Kjeldgaard.

Jorden blev gødet for Dansk Folkepartis skelnen mellem folks herkomst og religion under partiets seneste årsmøde i september sidste år. Under stor jubel lancerede DF-næstformand Søren Espersen et forslag om, at Danmark kun bør modtage kristne FN-kvoteflygtninge. Formanden for Dansk Folkepartis Ungdom, Anders Vistisen, leverede samme sted et 20 minutter langt standup-lignende foredrag, hvor han argumenterede for, at befolkningstilvæksten i de muslimske lande er »menneskehedens største udfordring«. For at understrege sin pointe hældte han hundredvis af brune nødder ned i en gennemsigtig affaldssæk for at symbolisere befolkningstilvæksten. Nødderne støvede en del, men det havde Anders Vistisen også et svar på: »De bor jo i en ørken«.

De cirka 900 DF-delegerede kvitterede med stående applaus. Og Dansk Folkepartis ledelse valgte få måneder senere at placere ham som nummer to på partiets opstillingsliste til Europa-Parlamentet, hvilket stiller ham i en favorabel position til at sikre sig DF-mandat nummer to, hvis spidskandidat Morten Messerschmidt igen skovler stemmer ind.

Anders Vistisen mener, at Danmark har »en stor pukkel af indvandrere«, som ikke er integreret i landet og foreslår selv et foreløbigt stop for al muslimsk indvandring.

»Der har været problemer med integration fra en række muslimske lande. Derfor synes jeg, det er en god idé at have et stop, indtil man har fået løst problemerne,« siger Anders Vistisen.

Dansk Folkepartis Christian Langballe, som er partiets ordfører på sagen, fortæller, at partiledelsen og formand Kristian Thulesen Dahl har godkendt formuleringerne om begrænsningen af indvandringen fra »ikke-vestlige, muslimske lande«. Langballe støtter selv tankerne om, at den muslimske indvandring helt bør stoppes.

»Jeg er enig i, at den muslimske indvandring skal stoppes, men jeg kan ikke se, at det er praktisk muligt at lave et totalt stop. Derfor siger jeg, at den muslimske indvandring skal begrænses. Det er det, jeg har opbakning til nu, og hvis der skal ske en ændring, så skal det op i folketingsgruppen først,« siger Christian Langballe og tilføjer, at han er helt enig i Søren Krarups kronik.Der er jo nogle muslimer, som ikke går ind for sharia og islamisme. Kommer de ikke i klemme, når man over en bred kam siger nej til muslimsk indvandring?

»Jo, men når vi siger det, så er det en generel vurdering af den indvandring, som giver nogle problemer,« siger Christian Langballe.Hvad ligger der i ikke-vestlige lande?

»Normalt ville man sige Europa og USA. Det er de lande, som har en fælles kultur, hvor der er nogle kulturelle ligheder. Men du får mig ikke til at sige, at der ikke må komme folk fra det land og det land,« siger ordføreren.

Berlingske ville gerne have interviewet Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, om sagen, men trods adskillige henvendelser over mere end to uger har DF-formanden ikke ønsket at stille op til et interview.

I sin tid som gruppeformand kom Thulesen Dahl selv på glatis, da han tilbage i 2008 konstaterede, at Dansk Folkeparti på »mange stræk er anti-muslimsk«, men efter kritik fra blandt andre Venstre trak Thulesen hurtigt i land og beklagede udtalelsen.

I dag møder Dansk Folkeparti omend hårdere kritik fra flere af sine kolleger i blå blok.

»Vi tager meget skarpt afstand fra det her. Vi vil gerne have strammere krav til udlændinge, men i et retssamfund skal der gælde objektive kriterier for det enkelte individ, når der skal tildeles statsborgerskab. Et af de kriterier kan og må aldrig blive religion,« siger Mette Bock, der er indfødsretsordfører for Liberal Alliance.

Hun kalder DFs nye linje for »et fundamentalt skridt væk fra de grundlæggende principper i et retssamfund«.

»DFs angreb på muslimer som kollektiv svarer desværre til den forfølgelse af kristne, der for øjeblikket foregår i mange lande i Mellemøsten. Begge former for forfølgelse er rædselsfulde,« siger hun.

Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, håbede, det var en slåfejl, da han læste Dansk Folkepartis bidrag til betænkningen. Derfor havde både Venstre og de Konservative et behov for at formulere en såkaldt tillægsbetænkning, hvor partierne slår fast, at de tager afstand fra DFs linje.

»Vi ønsker at byde alle velkommen til Danmark, hvis de lever op til objektive kriterier. Derfor vil vi ikke medvirke til at sortere folk efter religion eller hudfarve, og det er vigtigt, at Dansk Folkeparti er klar over det,« siger Jan E. Jørgensen.

Én ting er politik. En anden ting er konventioner og love. Chefjurist i den liberale tænketank CEPOS Jacob Mchangama har nærstuderet Dansk Folkepartis forslag i betænkningen og mener, at det formentlig vil være i strid med flere af de konventioner, som Danmark har skrevet under på. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tilsiger f.eks., at menneskerettighederne skal sikres uden forskel på »køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse«.

»Derudover mener jeg, at man vil kunne føre en diskriminationssag ved de danske domstole, da menneskerettighedskonventionen er en del af dansk ret,« siger Jacob Mchangama.

Han bakkes op af professor i forvaltningsret Jens Elo Rytter, der dog tilføjer, at Folketinget godt kan vælge bevidst at trodse menneskerettighederne.

»Det vil formentlig være i strid med menneskerettighederne. Danmark er jo forpligtet til at overholde sine menneskeretlige forpligtelser, men Folketinget kan godt vælge alligevel at lovgive i strid med menneskerettighederne,« siger Jens Elo Rytter.

Det gør dog ikke det store indtryk på Dansk Folkepartis kommunale frontfigur i Kristian Thulesen Dahls hjemkommune, Vejle. Viceborgmester Holger Gorm Petersen mener ligesom DFs folketingsgruppe, at Danmark bør tage et opgør med juristeriet og konventionerne.

»Lad dem synge, du. De kan synge alt det, de vil. Jurister har ikke altid den evige sandhed. Der er nogle fortolkningsmuligheder inden for menneskerettighederne, så det må man kunne formulere sig ud af. Nu kender jeg ikke de menneskerettigheder i detaljer, men jeg bliver så træt hver gang, jeg hører det ord. Jeg mener grundlæggende, at menneskerettigheder er noget, der hører til i fortiden eller i Afghanistan,« siger Holger Gorm Petersen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.