Antallet af bankrøverier halveret på to år

I 2012 blev der begået 70 bankrøverier i Danmark. I 2010 var tallet 135.

I 2012 blev der begået 70 røverier mod danske banker, viser nye tal fra bankernes interesseorganisation, Finansrådet. Det er et fald i forhold til 2010 og 2011, hvor der blev begået henholdsvis 135 og 116 røverier.

Finansrådet glæder sig over tallene.

- Helt overordnet er det glædeligt, at udviklingen i røveristatistikken går i den rigtige retning, siger Henriette Rolskov, der er juridisk konsulent i Finansrådet, i en pressemeddelelse.

Hun påpeger, at udviklingen ikke er helt så gunstig, som tallene umiddelbart giver udtryk for.

- Det sidste års fald er desværre ikke helt så markant, som tallene umiddelbart indikerer. Det skyldes, at der er sket en løbende tilpasning af bankernes filialnet. Det vil sige filiallukninger, og så er flere filialer gjort kontantløse, siger hun.

Det stigende antal kontantløse filialer er årsag til, at der er en svag stigning i antallet af røverier uden udbytte.

- Når man ser statistikken, skal man forstå, at der bag tallene gemmer sig nogle meget alvorlige menneskelige omkostninger. For de bankansatte og bankkunder, der har været udsat for røveri eller været vidne til et røveri, er det en forfærdelig oplevelse, som kan have store konsekvenser, siger Henriette Rolskov.

Opgørelsen dækker over røverier, hvor gerningsmanden har truet sig til udbytte ved brug af våben eller truende adfærd.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.