Ansatte i Arla købte guldure og dyre rejser – danske landmænd betalte

Der har været en »usund forbrugskultur« i Arla i Sverige, hvor ansatte har brugt koncernens midler på alt fra dyre smykker og mærketøj til rejser. Danske landmænd har - uden at vide det - været med til at finansiere gildet.

Arkivfoto: Det svenske tv-program "Uppdrag Granskning" har onsdag aften afsat udsendelsen til at dokumentere den »usunde forbrugskultur« i Arla. Programmet vises på den svenske tv-kanal, SVT, onsdag kl. 20 (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2015).
Arkivfoto: Det svenske tv-program "Uppdrag Granskning" har onsdag aften afsat udsendelsen til at dokumentere den »usunde forbrugskultur« i Arla. Programmet vises på den svenske tv-kanal, SVT, onsdag kl. 20 (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2015).

Eksklusive guldure, et gavekort til en smykkeforretning på over en halv million svenske kroner, dyre restaurantbesøg og flybilletter til blandt andet London og Paris, mærkevarer fra Hugo Boss og taxa-ture for over titusind svenske kroner.

Listen er lang over de goder, som ansatte i Arla i Sverige har brugt koncernens penge på. Det afslører det svenske tv-program »Uppdrag Granskning« i aften på den svenske tv-kanal SVT.

Et overforbrug, der er blevet finansieret af mælkebønder i blandt andet Danmark – helt uden, at de ved det. Det er sket, fordi den dansk-svenske koncern er et andelsselskab, ejet af 12.700 landmænd fra Danmark, Sverige og fem andre lande. Konkret betyder det, at de ejende landmænd deler overskud såvel som udgifter imellem sig.

Havde håbet, man strammede balderne

For Kjartan Poulsen, der er formand for Danske Mælkeproducenter og andelshaver i Arla, er det er den moralske side af sagen, der er problemet.

»Det er den moralske side af sagen, der er beklagelig. Det er ikke okay. Men hvis man skal se det fra den humoristiske side, så er det et så lille beløb, at vi ikke kan mærke det,« siger han med henvisning til, at den årlige omsætning i Arla er så stor, at den enkelte andelshaver ikke har kunnet mærke overforbruget hos nogen svenske ansatte.

Selvom de økonomiske konsekvenser for danske mælkebønder »ikke er voldsomt alvorlige,« så blev øjenbrynene alligevel hævet en ekstra tak, da det gik op for Kjartan Poulsen, at overforbruget er sket i 2014, som var et af de værste år for skandinaviske mælkebønder, fordi prisen for en liter mælk styrtdykkede.

»Vi havde håbet på, vi havde tættere kontakt til vores ansatte, så vi kunne se, at man strammede balderne sammen hele vejen rundt,« siger Kjartan Poulsen.

Arla i Danmark ikke impliceret

I en pressemeddelelse erkender Arla i Sverige selv, at der har været en »usund forbrugskultur« i form af umotiveret dyre rejser, konferencer og repræsentationsmøder i en del af koncernen. Ofte udsprang den usunde kultur af, at Arla har manglet tydelige retningslinjer og rutiner på området, fremgår det.

Det har dog kun været tilfældet i en enkelt afdeling, hvor man beskæftiger sig med kunderepræsentation, i Arla Sverige – og tilsvarende overforbrug har altså ikke fundet sted i Arla Danmark. Det fastslår Theis Brøgger, der er pressechef for Arla i Danmark.

»Vi har lavet den interne undersøgelse af hele koncernen, og det var i den forbindelse, vi så et overforbrug i en begrænset del af koncernen i Sverige,« siger pressechef for Arla-koncernen, Theis Brøgger og uddyber:

»I Arla Danmark er reglerne sådan, at hvis du er i et job, som indebærer, at du har fået stillet et firmakreditkort til brug, så skriver du under på, at det kun er til arbejdsrelaterede udgifter. Og det er tydeligt for de medarbejdere, der har et sådant kort.«

Theis Brøgger understreger, at »de fleste dele af Arla Sverige har haft samme procedurer,« som dem, man kender i Danmark.

10 mio. kr. sparet

Ifølge Arla-chef i Sverige, Henri de Sauvage, har kulturen været, at medarbejdere i den omtalte afdeling har kunnet bruge deres arbejdskreditkort til private gøremål, og så betale tilbage efterfølgende. Ifølge »Uppdrag Granskning« har det dog ikke været muligt at få adgang til dokumenter, som viser, at beløbene er betalt tilbage.

Siden resultatet af Arlas interne undersøgelse lå klar i februar 2015, har den dansk-svenske koncern gennemført flere ændringer. Blandt andet har man indført retningslinjer for forretningsrejser og konferencer også i kunderepræsentationen i Sverige.

Til og med i dag har de tiltag ifølge Arla Sverige givet koncernen en besparelse på 10 millioner svenske kroner.

At sagen først ser dagens lys et år efter, undersøgelsens resultater stod klart, skyldes, at den svenske tv-kanal SVT nu har fået indsigt i de kvitteringer og fakturaer, der ligger til grund for undersøgelsen.

Tv-programmet »Uppdrag Granskning« vises på SVT1 og SVT Play onsdag aften kl. 20.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.