Anonymt tip sendte PET efter brandstiftere

Politiets Efterretningstjeneste kom på sporet af de unge venstreradikale mænd, der sidder på anklagebænken tiltalt for brandstiftelse og terror, via et anonymt tip.

Et anonymt tip til Politiets Efterretningstjenste, PET, satte sidste år gang i den process, der har nået sit foreløbige klimaks i dag, hvor fem unge mænd som de første venstrefløjsaktivister nogensinde sidder på anklagebænken tiltalt efter den strengeste terrorparagraf i den danske straffelov.

Den anonyme kilde fortalte ifølge anklagemyndigheden, at den 23-årige P.J. var blevet mere rabiat i sit politiske virke, sagde anklageren mandag formiddag i retten.

Samtidig stod politiet med en række uopklarede brandattentater, og PET begyndte at aflytte mandens telefon. Han var i forvejen kendt fra demonstrationer mod højrefløjen og hjemsendelse af irakere.

Det stod klart, at han havde samtaler med flere af de andre tiltalte, som blandt andet var kendt fra miljøet omkring Ungdomshuset.

Efterretningstjenesten begyndte samtidig at skygge P.J., der løbende mødtes med tre af de andre mænd. Det skete blandt andet på et loftrum på Christiania, kendt som Den Grønne Lade, hvor tjenesten også har aflyttet og filmet flere samtaler, der er ”centrale for sagen”.

Sagen kulminerede 26. april sidste år, da de fire blev taget på fersk gerning ved Politiskolen i Brøndby. De havde smadret en rude, og stod klar med nødblus og flere dunke med benzin.

Samme dag blev Den Grønne Lade og de fire mænds adresser ransager af politiet, der blandt andet fandt en række molotovcocktails.

- Derude finder man også to poser med i alt 145 nødblus, sagde anklageren i sagen, Bo Bjerregaard, i retten.

Ifølge P.J. var loftrummet dog ikke beregnet til at lægge planer om terror. Det fungerede snarere som en art ”hyggeklub”.

Først omkring tre uger senere blev den femte tiltale, den 24-årige F.P., anholdt. I samme forbindelse foretog politiet ransagninger i mandens hjem samt hos hans kæreste. Begge steder fandt politiet stykker af klude, som ifølge politiets analyser er af samme type som de klude, der var brugt til de fundne molotovcocktails fra Den Grønne Lade.

De fire mænd, der blev anholdt ved Politiskolen, erkender forsøg på brandstiftelse på skolen i Brøndby. De nægter dog, at forsættet var terror, ligesom de nægter de øvrige forhold i sagen. Den femte mand nægter alt, hvad han er sigtet for.

Til sammen er de fem mænd tiltalt for en række brandattentat, forsøg på brandstiftelser samt planer om brandstiftelser mod mål som Christiansborg, flere ministerier, pelsfirmaer og Faderhuset i Bandholm. Ifølge anklageren var forsættet terror.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.