Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Anonym donor smed million i container

Røde Kors fik en solid overraskelse, da en tøjcontainer blev tømt

Røde Kors i Jyderup nær Holbæk fik sig en solid overraskelse, da de fandt næsten en million i kontanter tirsdag formiddag.

Kl. 11.30 fik politiet en anmeldelse fra Røde Kors, der i en tøjcontainer i Jyderupområdet havde fundet et stort pengebeløb samt et brev, hvoraf fremgår, at pengene doneres til Røde Kors. Røde Kors valgte at orientere politiet om pengefundet, skriver bt.dk.

Politiet optalte pengene til lidt under en million kroner. Der lå et brev ved de mange kontanter, der oplyste, at pengene doneres til Dansk Røde Kors. Politiet har undersøgt sagen nærmere, og der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at pengene stammer fra en ulovlig handling eller andet, der har politiets interesse.

Politiet vil dog gerne i kontakt med den person, der har givet pengene til Røde Kors, skriver bt.dk.

Personen kan forvente fuld diskretion ved sin henvendelse til politiet.