Anklager vil have smuglerdronning udvist af Danmark

Genrebilleder af retten i Holstebro.
Genrebilleder af retten i Holstebro.

Den 43-årige LPB, der er hovedtiltalt i Danmarkshistoriens største sag om menneskesmugling, nægter sig skyldig i anklagerne om, at hun systematisk skulle have indsmuglet 1049 filippinere til Danmark. Det oplyste hendes forsvarer, Mikkel Nielsen, i retten i Holstebro i dag.

Han fortalte desuden, at hans klient erkender sig delvist skyldig i at have afgivet falske oplysninger på visumansøgninger til Udlændingestyrelsen.

- Det er dog ikke i nærheden af de 880 tilfælde, der står i anklageskriftet, sagde forsvarer Mikkel Nielsen i retten.

Hvis smuglerdronningen bliver dømt skyldig i anklagen om systematisk menneskesmugling, kan hun blive straffet med op til otte års fængsel. Anklageren forklarede i retten, at han vil nedlægge påstand om, at den tiltalte skal udvises af Danmark, hvis hun kendes skyldig.

Den 43-årige kvinde var tydeligvis påvirket, da hun ankom til retten i Holstebro torsdag morgen. Under anklagerens fremlæggelse af sagen sad hun og kiggede ned i bordet og skjulte sit ansigt i hænderne.

Da hendes forsvarer redegjorde for den tiltaltes personlige baggrund, hvor tiltaltes tre børn blev nævnt, måtte hun finde et lommetørklæde frem.

Siden den LPB blev anholdt den 8. december, har hun siddet i fængsel. Hun har derfor kun set sine børn, når de har været på besøg.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.