Anbringelser går stadig i arv

Børn af forældre, der selv har været anbragt, bliver ti gange oftere end andre børn anbragt uden for hjemmet. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Børns Vilkår efterlyser en øget kommunal indsats, mens KL mener, at man er godt i gang med en tidlig indsats.

Risikoen for de 0-6-årige med tidligere anbragte forældre er ti gange større end for deres jævnaldrende, hvis mor eller far aldrig har været anbragt.
Risikoen for de 0-6-årige med tidligere anbragte forældre er ti gange større end for deres jævnaldrende, hvis mor eller far aldrig har været anbragt.

Når tidligere anbragte børn selv bliver forældre, følger der en vis risiko med familieforøgelsen. Nemlig muligheden for at deres lille ny skal lide samme skæbne som dem selv og vokse op uden for hjemmet.

Børn med en mor, en far eller begge forældre, der selv har været anbragt, oplever i markant større omfang end andre at blive fjernet fra hjemmet i løbet af deres første seks leveår. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed på baggrund af persondata fra Danmarks Statistik på i alt 18.037 forældre og børn. Analysen offentliggøres i dag.

Helt konkret er risikoen for de 0-6-årige med tidligere anbragte forældre ti gange større end for deres jævnaldrende, hvis mor eller far aldrig har været anbragt.

Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, kalder konklusionen »meget trist«.

»Når vi ikke i højere grad har succes med at bryde den sociale arv, frarøver vi en række børn muligheden for et trygt og godt liv med de samme muligheder som andre børn for at realisere deres projekter og forfølge lykken,« siger han.

Mangel på rollemodeller

Der findes ifølge Signe Hald Andersen, projektchef på analysen og seniorforsker ved Rockwool Fonden, flere forklaringer på den øgede risko blandt børn af tidligere anbragte.

For det første går lavere uddannelsesniveau og begrænset socialt netværk ud over starten på voksenlivet, siger hun.

For det andet lærer børnene sjældent, hvordan man bliver en god forælder.

»De børn, der bliver anbragt, har typisk selv fået dårlig omsorg i hjemmet. Og det bliver den samme form for omsorg, de selv giver, hvis de bliver forældre. Der sker så at sige en genetisk kodning, hvor man i opvæksten indlærer, hvordan man som voksen tager vare på et barn,« siger hun.

Det billede genkender Rasmus Kjeldahl, og han opfordrer kommunerne til at sætte ind med mere forældrestøtte, end det er tilfældet i dag.

»Den oplæring i at være forælder, som man får i sin egen opvækst, den kan let glippe for anbragte børn. For hvor pokker skal den komme fra, når du ikke har haft de nødvendige rollemodeller?« siger han og fortsætter:

»Det lykkes heldigvis i nogle tilfælde at kompensere for det i gode og kærlige plejefamilier. Men som samfund må vi have en klar interesse i at give langt mere støtte, når anbragte børn senere i livet bliver forældre, så vi undgår, at anbringelserne fortsætter fra generation til generation.«

Konkret foreslår Rasmus Kjeldahl, at sundhedsplejersker skal fungere som kommunens øjne og ører ude hos de familier, hvor børnene er i risikogruppen på grund af deres forældres anbringelseshistorie.

Et forslag, som man er lydhør over for i Kommunernes Landsforening (KL).

»Vi skal sætte tidligt ind med en forebyggende indsats, og her skal blandt andre sundhedsplejerskerne og tandplejen have en langt mere central rolle. De har øje på børnene tidligt og ser rigtigt mange ting. Det er derfor vigtigt, at de er opmærksomme og underretter de socialfaglige enheder, hvis der er noget, der ikke ser helt godt ud,« siger Tina Wahl, kontorchef i KLs Center for Social og Sundhed.

Forældrekurser og Herning-modellen

Hun erkender, at det er et langt sejt træk at gøre op med den sociale arv inden for anbringelser og udsatte børn generelt.

Men hun mener, at kommunerne – særligt med opfølgende handling på KL-udspillene »Investér, før det sker« fra 2013 og »De udsatte børn – Fremtiden er deres« fra 2015 – gør et godt stykke arbejde og er på vej i den rigtige retning.

»Forældrekurser er bare et af de nye tiltag, hvor kommunerne forhåbentlig kan give nogle værktøjer til de forældre, der ikke føler sig helt sikre på opgaven. Og så har vi siden 2013 udbredt Herning-modellen, der går ud på at lave en tidlig forebyggende indsats, hvor fokus er rettet mod både børn og forældre,« siger Tina Wahl og tilføjer:

»Desuden har regeringen og Socialstyrelsen skabt børneledernetværk i alle landets kommuner, og med tilsynsreformen fra 2012 bliver der i højere grad ført tilsyn med de opholdssteder og i de plejefamilier, hvor børnene bor, for blandt andet at sikre, at de udvikler sig positivt.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.