Amerikanere jagter danske filmpirater

Danske filmseere trodser i stor stil ophavsretten og downloader film uden at punge ud, og nu har en amerikansk rettighedshaver fået nok. Det samme har danske Zentropa, som mener, at den ulovlige download er gået over gevind.

Matthew ­McConaughey spiller hovedrollen i den amerikanske film »Dallas Buyers Club«, som i år vandt to Oscars. Danske fildelere får i øjeblikket tilsendt bøder af den amerikanske rettighedshaver til filmhittet for ulovligt at have downloadet deres produkt.
Matthew ­McConaughey spiller hovedrollen i den amerikanske film »Dallas Buyers Club«, som i år vandt to Oscars. Danske fildelere får i øjeblikket tilsendt bøder af den amerikanske rettighedshaver til filmhittet for ulovligt at have downloadet deres produkt.

Filmproducenter på stribe har fået nok af det Vilde Vesten på nettet, hvor selv premierefilm ofte ligger frit og ulovligt tilgængeligt, før de er taget af biografernes plakater.

Så nu går filmens ejere efter brugerne. Først amerikanere, tyskere og nu også danskere, som downloader film ulovligt, risikerer at skulle stå til ansvar for deres handlinger.

I øjeblikket sender advokater på vegne af den amerikanske rettighedshaver til filmhittet »Dallas Buyers Club«, som i år vandt to Oscars, breve til danske fildelere, som formodes at have forbrudt sig mod ophavsretten.

I brevet, som Berlingske er i besiddelse af, opfordrer advokatbureauet Maqs Law Firm på vegne af produktionsselskabet de formodede downloadere til at betale 1.500 kroner i kompensation og derved afslutte sagen, »såfremt De, eller en anden person i Deres husstand erkender at have downloadet og/eller delt filmen«, som det lyder i brevet fra advokatfirmaet.

»Vi ved, at der på en pågældende husstand er en computer, hvor det her er sket fra. Derfor er vi blevet bedt om at kontakte de her mennesker af filmselskabet, velvidende at det ikke er sikkert, det er ejeren af den her internetforbindelse, som har gjort det her. For det kan også være deres børn, eller deres naboer eller helt andre, hvis deres forbindelse er usikker. Derfor foreslår vi den her løsning, hvis man er enig i, at de her ting er sket fra computeren,« siger Jeppe Brogaard Clausen, partner i Maqs Law Firm.

Ejeren af rettighederne til »Dallas Buyers Club«, firmaet Dallas Buyers Club LLC, valgte tidligere på året at gå skridtet videre i USA og sagsøge amerikanske piratkopister, som ifølge bloggen torrentfreak.com efterfølgende er tilbudt forlig mod at betale op mod 30.000 danske kroner.

Zentropa: Det er simpelt tyveri

USA har en lang historie med sagsanlæg mod personer, som har downloadet ulovligt. Men efter danske forhold er det en tilgang, som ellers har været lagt på hylden herhjemme, siden Antipiratgruppen tabte en række retssager om ophavsret op gennem 00erne. Også i Tyskland er kompensationsbrevet udbredt, og her har blandt andre danske Zentropa også benyttet sig af metoden.

»Ja, vi har faktisk gjort præcis det samme i Tyskland,« siger direktør Peter Aalbæk og forklarer, at det umiddelbart var nemmere at få de nødvendige oplysninger om internetbrugerne fra tyskerne end i Danmark.

Kan I finde på at gøre det samme i Danmark, nu det viser sig, at det er teknisk muligt?

»Det vil vi hjertens gerne. For jeg er så banal, at jeg opfatter det som simpelt tyveri,« siger Peter Aalbæk.

Tidligere på efteråret anmeldte Zentropa-direktøren af samme grund danske teleselskaber for hæleri med henvisning til, at RettighedsAlliancen havde registreret ni millioner ulovlige downloads på fem Zentropa-titler i løbet af tre måneder.

Ifølge Peter Aalbæk har politiet afvist Zentropas anmeldelse, men det har ikke fået det danske filmselskab til at give op.

»Når vi ved, at fem af vores film mellem 1. juni til 1. september i år havde tæt ved ni millioner ulovlige downloads, så skal vi jo reagere,« siger Peter Aalbæk.

Med rettens tilladelse

Oplysningerne om, hvem der angiveligt har downloadet »Dallas Buyers Club« ulovligt, stammer fra et tredje selskab, der har sporet de ulovlige downloads til IP-adresser hos specifikke internetudbydere, som i Danmark ofte er teleselskaber.

Maqs Law Firm er derefter gået rettens vej for at indhente tilladelse til at bede de danske teleselskaber om yderligere oplysninger om de pågældende kunder.

Partner Jeppe Brogaard Clausen vil ikke ud med, hvor mange breve advokaterne i alt har sendt ud i Danmark, men han fortæller, at modtagelsen har været blandet:

»Nogle er glade for at blive gjort opmærksom på, at de har gjort noget ulovligt. De har erkendt og betalt og tager det som en lærestreg. Det er positivt, og det er også den respons, vi har håbet på. Vi har jo forsøgt at skrive i en form, som er så blid, som den nu kan være, når brevet kommer fra et advokatkontor,« siger Jeppe Brogaard Clausen.

»Andre svarer, at de har en usikker internetforbindelse og derfor ikke ved, hvem der har brugt den. De lover så, at de vil sikre den fremover, og andre igen siger, at de slet ikke har en computer og ikke kan forstå det. Nogle få har reageret aggressivt og negativt på brevet, og flere har ikke reageret overhovedet,« tilføjer han.

Det kan dog få konsekvenser, hvis modtageren ikke betaler de 1.500 kroner inden for 14 dage. Ifølge brevet kan »det blive nødvendigt at anlægge retssag« og i givet fald, lader brevet forstå, vil det være op til retten at sætte barren for en eventuel kompensation.

Advokatfirmaet slutter brevet af med en påmindelse til brugeren om ikke at slette nogen filer, »da denne information kan bruges som bevis på et senere tidspunkt, såfremt sagen ikke skulle finde en mindelig løsning«.

Men hvorvidt nogen af de danske sager er på vej i retten, er ifølge Jeppe Brogaard Clausen op til hans klient at afgøre:

»Det er et valg fra rettighedshaver, om man ønsker at gå i retten med det her senere hen,« siger Jeppe Brogaard Clausen.

Ikke desto mindre er intet til hinder for, at filmproducenten kan tage sagerne videre, vurderer den i sagen uvildige IT-advokat Martin von Haller Grønbæk fra Bird & Bird. Han minder om, at bevisbyrden ligger hos sagsøgeren.

»Der er en tendens i rettighedsmiljøer såvel som hackermiljøer til at sætte lighedstegn mellem, at fordi noget er teknisk muligt, så er det også bevist. Men bare fordi jeg er indehaver af en pistol, betyder det ikke, at jeg har brugt den. Det samme gælder med en internetforbindelse. Det er ikke nødvendigvis ejeren, der har gjort noget ulovligt,« siger Martin von Haller Grønbæk.

Kriminalisering virker dårligt

Det er langtfra første gang, at ejere af intellektuelle rettigheder til eksempelvis musik og film langer ud efter slutbrugere, som på ulovlig vis tiltusker sig adgang til materialet.

I 2001 stiftede en sammenslutning af foreninger i film-, musik-, tekst- og designbranchen Antipiratgruppen, som op gennem 00erne satte hårdt ind mod downloaderne, som ulovligt hentede og delte materiale. Det førte til en række retssager mod både private brugere og bagmænd, som havde gjort den ulovlige fildeling til en forretning.

Men det gav bagslag, og gruppen ændrede derfor både strategi og navn, forklarer Maria Fredenslund, formand for gruppen, der i dag hedder RettighedsAlliancen.

»Til sidst i det her forløb var det sådan, at det blev opfattet som uretfærdigt og urimeligt, når vi gik i retten. Selv når vi gik efter den største skurk og bagmand. I virkeligheden blev vi til skurken, og på den måde havde det en negativ effekt på opbakningen til loven, som simpelthen blev opfattet som urimelig,« siger hun og understreger, at hun er enig med Maqs-advokaterne i, at den enkelte bruger har et ansvar for at overholde loven.

»Omvendt ved vi også af egen erfaring, at når man konfronterer brugeren på den her måde, risikerer man at skubbe brugeren ud i en mere skjult adfærd og fremme brugen af tjenester til at sløre sin identitet på nettet,« siger Maria Fredenslund.

»Når du som bruger bliver konfronteret på en negativ måde omkring din adfærd og bliver kriminaliseret, sætter det negative spiraler i gang. Når en bruger gerne bare vil se en fed film, havner vedkommende nemt på ulovlige tjenester. Det ligger der ikke nødvendigvis en masse moralske overvejelser bagved. Det handler mest af alt om tilgængelighed,« siger Maria Fredenslund.

Formanden for RettighedsAlliancen mener derfor, at man skal være varsom med at kriminalisere brugeren.

»Man kan være med til at sætte en stemning i gang om rettighedsbranchen, som ikke er specielt god for de lovlige tjenester. Man må spørge sig selv, hvad der virker,« siger formanden og svarer selv:

»Vi arbejder alle sammen på at få flyttet brugerne over på de lovlige platforme – det er vores mål. Det er ud fra vores erfaring, viden og indsigt meget dyrt og omstændeligt at sende breve til brugere og tvivlsomt, hvad effekten er af at kriminalisere dem.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.