Alternativ udstilling om folkemord vækker international kritik

Beslutningen om at lade den tyrkiske stat arrangere en udstilling på Det Kongelige Bibliotek om »det såkaldte armenske folkemord« vækker international kritik. I et protestbrev appellerer tyrkiske intellektuelle til biblioteket om at afvise udstillingen.

Billedet her er fra 1915 og viser tyrkiske soldater, der står ved siden henrettede armeniere i Alep.
Billedet her er fra 1915 og viser tyrkiske soldater, der står ved siden henrettede armeniere i Alep.

Presset vokser på direktør Erland Kolding Nielsen fra Det Kongelige Bibliotek for at droppe tilbuddet om en tyrkisk modudstilling om det armenske folkemord.

Beslutningen om at give den tyrkiske ambassade mulighed for at arrangere en alternativ udstilling om folkemordet under titlen »Det såkaldte armenske folkemord« har vakt international opsigt, og nu reagerer en gruppe fremtrædende tyrkiske intellektuelle og politikere.

I et protestbrev, som bringes i Berlingske i dag, appellerer de til Erland Kolding Nielsen om at genoverveje beslutningen:

»Ved at give den tyrkiske regering lejlighed til at præsentere en alternativ udstilling støtter man deres undertrykkelses- og skræmmepolitik,« lyder det blandt andet i brevet.

Sagen begyndte, da den tyrkiske ambassadør i København klagede over udstillingen »Det armenske folkemord og den skandinaviske reaktion« arrangeret af den armenske ambassade og Det Kongelige Bibliotek. Efter et møde tilbød Erland Kolding Nielsen den tyrkiske ambassadør en egen udstilling, og det har fået historikere og politikere til at anklage direktøren for at ligge under for tyrkisk pres.

Misbrug

Direktøren har flere gange henvist til vigtigheden af, at begge sider kommer til orde i debatten, men initiativtager til brevet Taner Akçam, der er en af verdens førende eksperter i det armenske folkemord, mener, direktøren misbruger begrebet ytringsfrihed:

»Jeg køber argumentet, hvis han samtidig lover at lade den iranske stat afholde en udstilling om deres syn på Holocaust. I så fald er han er ærlig mand,« siger Taner Akçam, der er professor på Clark University i USA.

Brevet er »et godt og klart budskab« til biblioteket, mener Donald Bloxham, professor i europæisk historie ved University of Edinburgh og forfatter til bogen »The Great Game of Genocide«. »Beslutningen fra Det Kongelige Bibliotek er meget deprimerende. Ytringsfriheden betyder ikke, at alle skal have en platform. Jeg er imod ideen om at kriminalisere selv noget så langt ude som benægtelse af et folkemord. Men en stor national platform som Det Kongelige Bibliotek er en blåstempling af den officielle tyrkiske politik på det her punkt. Denne her udstilling er en exceptionel prominent blåstempling,« siger Bloxham.

Også Uffe Østergaard, professor i europæisk historie, CBS, og tidligere leder af Afdeling for Holocaust og Folkedrabsstudier dumper bibliotekets håndtering af sagen:

»Det Kongelige Bibliotek har begået en klar fejl ved at love tyrkerne en modudstilling. Det har karakter af en feberredning, når man argumenterer med, at tyrkerne bør udstille deres egen dumhed med den alternative udstilling. Men når man er kommet til at love det, så er det smart at henvise til, at det lader tyrkerne udstille deres egen benægtelse af fakta,« siger Uffe Østergaard.

Godt og modigt

Uffe Østergaard mener, at det åbne brev til bibliotekets ledelse er »et godt og modigt indlæg«:

»Modigt især af dem, der lever og arbejder i Tyrkiet. De er dygtige og anerkendte, og det er fint, at de har taget stilling. Og det er jo rigtigt, at den »officielle« tyrkiske udstilling formentlig blot bliver en gentagelse af benægtelsen, som vi kender alt for godt. På den anden side, så må man altid være klar til at tage debatter, også om folkemord. Det er ytringsfrihedens dilemma. Som er et reelt dilemma, da der ikke er fuld ytringsfrihed i Tyrkiet om det armenske folkemord,« siger Uffe Østergaard.

I Oslo havde man sagt nej til modudstillingen, siger Anton Weiss-Wendt, der er seniorforsker på Forskningscenteret for Holocaust og religiøse minoriteter i byen.

»Det viser en manglende dømmekraft, mangel på ekspertise på området og mangel på lederskab,« siger han.

Hovedpersonen selv, Erland Kolding Nielsen, har læst brevet, og han siger, at han er enig i flere af synspunkterne i brevet. »Men det er ikke dem, der skal afgøre, hvad Det Kongelige Bibliotek vil i den sammenhæng. Jo mere debat og jo mere fokus, der kommer på dette, jo større pres vil der blive lagt på den tyrkiske regering om at ændre standpunkt,« siger Erland Kolding Nielsen.

Det Kongelige Bibliotek hører direkte under Kulturministeriet. Kulturminister Marianne Jelved (R) har tidligere afvist at forholde sig til bibliotekets tilbud til tyrkerne med henvisning til, at der er armslængdeprincip mellem ministeriet og biblioteket.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.