De bredeste skuldre

»Alle burde lave frivilligt arbejde«

Foreningsliv og det frivillige arbejde er noget af det, som kitter såvel lokal- som velfærdssamfundet sammen. Og danskerne vil gerne arbejde frivilligt, men mangler ofte tiden til det, siger flere eksperter.

Mikkel Fischer som frivillig fodboldtræner for U7-holdet i Valby Boldklub. Foto: Liselotte Sabroe
Mikkel Fischer som frivillig fodboldtræner for U7-holdet i Valby Boldklub. Foto: Liselotte Sabroe

Er du en af dem, som gerne bruger en time om måneden – eller måske endda en time om ugen – på at besøge enlige eller på at træne din søns eller datters fodboldhold? Eller er du en af dem, der samler ind til Kræftens Bekæmpelse, når det er tid til landsindsamlingen?

I så fald er du bestemt ikke ene, for danskernes velvilje over for frivilligt arbejde er stor. Det viser en rapport fra SFI udgivet i år, som belyser udviklingen i danskernes engagement i frivilligt arbejde i 2004 sammenholdt med samme i 2012.


Rapporten viser, at godt en tredjedel af de adspurgte har arbejdet som frivillig i 2012, mens 21 procent af de adspurgte tidligere har udført frivilligt arbejde. Derudover har 20 procent ifølge undersøgelsen deltaget i tidsafgrænset frivilligt arbejde, som eksempelvis indsamlinger eller en tjans som medhjælper på en festival.

Og frivillighed betyder ganske meget for velfærdsstaten, fastslår professor i sociologi på Roskilde Universitet Thomas Boje.

»Frivillighed betyder, at vi har et levende foreningsliv, og at udsatte grupper i samfundet har nogen, som taler deres sag. Frivillighed sikrer, at folks behov, ønsker og tanker bliver markeret, og frivillige organisationer er et supplement til den offentlige service – ting, som velfærdsstaten ikke magter og ikke har ressourcer til,« siger han.

Danmark og de skandinaviske lande er nogle af de lande i verden, hvor frivillighed er mest udbredt, fortæller Thomas Boje, for netop velfærdsstat og frivillighed er tæt knyttet.

»Det kan lyde paradoksalt, at det er i velfærdsstaterne, at frivilligheden er størst. Men der skal være en infrastruktur, hvor det frivillige kan fungere i, og den struktur er i høj grad skabt gennem velfærdsstatens tilskud og ydelser. Samtidig kræver frivillighed en stor grad af lighed, for jo større sociale skel, jo mindre frivillighed,« siger Thomas Boje.

Frivilligheden er ikke konstant

I en undersøgelse, som Gallup netop har foretaget for Berlingske, svarer 45 procent af de adspurgte, at de er »helt enige« i, at det frivillige foreningsarbejde er en vigtig grundpille i det danske velfærdssamfund. 37 procent af de adspurgte er »delvis enige« heri.

I undersøgelsen svarer 67 procent af de adspurgte desuden, at de har overvejet at melde sig til frivilligt arbejde, mens det dog blot er 30 procent af de adspurgte, der på undersøgelsestidspunktet svarer, at de udfører frivilligt arbejde.


De tal overrasker ikke Thomas Boje.

»Det svarer til, hvad vi fandt frem til i vores undersøgelse. Frivillighed er noget, man gør i bestemte faser af livet. Det er ikke i alle faser af livet, man har kræfter og mulighed for at udføre frivilligt arbejde – eksempelvis på grund af arbejde eller sygdom – men man kan i alle faser af livet synes, at frivilligt arbejde er vigtigt,« forklarer han.

Thomas Boje lægger ligeledes vægt på, at det af SFI-rapporten fremgår, at en stor gruppe af de adspurgte, som på undersøgelsestidspunktet ikke udførte frivilligt arbejde, gerne ville stille op, hvis de blev spurgt. Alligevel er antallet af frivillige ikke steget i årene fra 2004 til 2012. Det ligger stabilt på 35 procent, oplyser Thomas Boje.

Travl hverdag

Årsagen til dette er netop, borgerne ikke altid kan afse tid til frivilligt arbejde, mener velfærdsforsker og professor ved Roskilde Universitet Bent Greve:

»Mange synes, at frivilligt arbejde er en god idé, men at det er vanskeligt at få frivilligt arbejde til at hænge sammen med en travl hverdag.«

Trods stor politisk opmærksomhed skal man på den baggrund passe på ikke at overvurdere muligheden for, at flere vil udføre frivilligt arbejde, mener Bent Greve.

»Frivillighed konkurrerer ikke kun med arbejdslivet, men også med folks eget fritidsliv og tiden til familie og venner,« fastslår velfærdsforskeren.

Selv om antallet af frivillige er stagneret, så er andelen af pengegaver siden 2004 blevet flere. 71 procent af de adspurgte har i 2012 givet penge til frivillige fonde, foreninger eller organisationer, viser SFI-undersøgelsen. Og netop penge kan være en måde, hvorved man kan kompensere for manglende tid, forklarer Bent Greve.

»Nogen har måske lidt dårlig samvittighed og ved, at andre er i nød og har det væsentligt dårligere end én selv. Så udviser de en altruistisk holdning og får lidt aflad ved at donere nogle penge,« siger Bent Greve.


Den udlægning er dr.phil. og professor i formel filosofi Vincent Hendricks ved Københavns Universitet for så vidt enig i.

»Det er altid lettere at donere end at hive tid ud af skemaet. Men der er nu forskel på, om man gør det, fordi det er en vigtig sag eller for at få aflad,« mener Vincent Hendricks og tilføjer:

»Frivillighed er noget, vi gør, for at forbedre andres vilkår. På den måde er frivilligt arbejde vigtigere end ens eget arbejde, hvor man typisk forsøger at forbedre sin egen situation. Ideen om frivillighed er jo, at mange bække små, gør en stor å – det personlige bidrag betyder ikke det store, men det samlede bidrag gør en forskel. Det er et andet incitament, end det vi er vant til – udbyttet er større her, når vi løfter sammen.«

Nabohjælp afgørende for lokalsamfund

Thomas Boje fra Roskilde Universitet har i SFI-undersøgelsen beskæftiget sig med uformel frivillighed. Altså den hjælp man yder familie og naboer – klipper hæk, passer børn, køber ind. I såvel undersøgelsen fra 2004 som den fra 2012 er omfanget af uformel frivillighed væsentligt højere end organiseret frivilligt arbejde. Ifølge Thomas Boje er den uformelle frivillighed dog lige så betydningsfuld som den formelle:

»Uformel frivillighed har i allerhøjeste grad en betydning. Den knytter lokalsamfund sammen. Hvis ikke de typer af frivillige aktiviteter var der, ville lokalsamfundene fungere meget dårligere, end de gør i dag.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.