All about that baseline

Sagen om landbrugspakken har lært os allesammen en række uforståelige ord og begreber at kende. Vi spørger forfatter og sprogrevser Susanne Staun, hvad det betyder for forståelsen af en sag, når folk skal forholde sig til ord som baseline, målrettet regulering og vandrammedirektiv.

Forfatteren Susanne Staun mener, at DJØFerne har fået lov til at regere verden, fordi ingen kan holde ud at høre på dem, verdensfjerne og usexede som de er.
Forfatteren Susanne Staun mener, at DJØFerne har fået lov til at regere verden, fordi ingen kan holde ud at høre på dem, verdensfjerne og usexede som de er.

Susanne Staun udgav sidste år »Fuck, en lækker røv«, der er en grammatikguide for dummies. Til april kommer fortsættelsen »Kort & cool« Hun er ikke et øjeblik i tvivl om, hvorfor landbrugspakken er fyldt med snørklede ord og udtryk:

»Sproget her sender en klar besked om, at emnet er for indforstået og i øvrigt usexet: »Det her er ikke noget for dig«. Det er derfor, DJØFere får lov at regere verden – ingen kan holde ud at høre på dem, verdensfjerne og usexede som de er. Hvis de nu havde talt om at få styr på de motherfuckers og anbefale gummistøvler til vådområder, så var det en anden snak. Public er et sprog – eller en diskurs, vil nogle hævde – fordi der er tale om en særlig gruppes magtsprog, som kræver indforståethed eller oversættelse.«

Hvorfor skal vi til at lære et ord som baseline? Er der ikke noget dansk ord for det?

»Sikkert, hvis jeg vidste, hvad det betød, var jeg der som et søm. Men vi skal overhovedet ikke lære ord som baseline. Dem, der bruger det, skal tænke sig om og finde et fornuftigt synonym, der er til at forstå. Hvis du spørger mig, hvad det betyder, er mit bedste gæt: »Hold dig væk fra dette emne, som det slet ikke er meningen, du skal forstå«. Det er jo ikke fedt, at folk forstår for meget og blander sig og forsinker den politiske proces.«

Er det et generelt problem, at sproget inden for lovgivningen er svært at forstå?

»Helt overordnet er det da et demokratisk problem, at man holdes væk fra inddragelse ved hjælp af sproget. Hvis jeg skal læse en sætning tre gange og stadig intet forstår, går jeg videre. Det er en hyppigt anvendt teknik i forvaltninger og styrelser at bede folk om at skrubbe af ved at tale uforståeligt. Jeg har kun oplevet, at forvaltningspersoner har vist sig meget vedholdende med teknikken: »Vi kører hende sgu træt, til hun opgiver.« Hvis man insisterer på, at man ikke forstår, hvad en forvaltningsperson siger, skifter denne ikke sprog, selv om den sagtens kunne gøre det, og ingen skal bilde mig ind, at den taler sådan over aftensmaden eller til dens ægteviede. »Kunden« – og gid man blev opfattet sådan i det offentlige – ses som noget irriterende, der hurtigst muligt skal ud af røret/mailen, så de kan få arbejsro til det, jeg så ikke aner, hvad er.«

Bare du holder kæft

I hvor høj grad har formuleringen i papirerne været med til at skabe den nuværende politiske situation?

»Det er jo umuligt at sige. Men man kan spekulere over, hvor meget Eva Kjer Hansen har satset på at gemme sig bag sproget og kede sine politiske fæller så meget, at de bare sagde: »Kør med lortet, så vi er fri for at høre mere om den sag. Vi skal nok stemme for, bare du holder kæft.«

Er der behov for en ændring af den sproglige kultur inden for lovgivning, eller må man forvente, at de fleste bliver sat af?

»Sproget er bare et våben, der bruges til at holde folk på afstand, så det er jo kulturen, der – præcis som »mørklægningsloven« (offentlighedsloven, red.) – vil holde folk på afstand. Den kultur skal ændres. Så skal sproget nok følge med.«

Jeg er vokset op i Nordsjælland og har aldrig hørt om at gødske. Vil alle folk om ti år sige »at gødske« i stedet for »at gøde«?

»Det tror jeg ikke. Gødske er helt normalt landmandssprog, ligesom karburator er helt almindelige bilsprog. Og fagsprog har en høj grad af præcision og tydelighed, som er formålstjenlig, når tingene diskuteres af fagpersoner. Men når en problematik lægges ud som et offentligt emne, kommer man ikke uden om en oversættelse – det hedder formidling på almindelig dansk. Eller rettere: Man kommer uden om en oversættelse, som vi tydeligt ser, og alle står af. Så nej, vi kommer ikke til at bruge ord som gødske, for vi er for længst gået direkte videre til Ewing-familiens dramaer på Christiansborg – splid, bedrag og magt er til at gå til og lidt sexet oven i købet – og der intet, der tyder på, at vi indoptager ord fra tekster, vi ikke gider læse.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.