Der er mindst én god grund til, at forestillingen om gamle folk på arbejdspladsen, er utopi.

Allerede når man nærmer sig de 60, bliver man kørt ud på et sidespor, hvor man skal stå model til, at en 25-åriges MENING vejer lige så tungt, som en 60-årigs VIDEN. Viden er ikke populært i dagens korporative Danmark - den gode stemning og de unges mening, er det, der tæller. Det middelmådige dyrkes; intet, som ikke kan udtrykkes på tre linje, og helst på pidgin-engelsk, har nogen gang på jorden.

Og ledelsens vilkårlighed kan intet voksent menneske leve med i længden. Som man bliver ældre, forventer man med rette, at blive behandlet med en vis respekt, og hvem kan tolerere at blive fagligt og personligt vurderet - og korrekset - af en 20 år yngre chef?

Nej tak - siger jeg - lad de, der har gode meninger og aldrig stiller sig an, tage slæbet, hånen, evalueringerne og den evige frygt for ledelsen næste angrebsplan.

Helt igennem noget vrøvl. At de unge har kræfterne og ikke gider arbejde skal ikke komme ældre medarbejdere til skade. Når dåbsattesten viser 50+ er man alligevel kasseret. Utopi at erfaring og eksakt viden har nogen værdi. De smart og "hurtige" unge sidder alligevel på magten i dag og kører landet i sænk. Hvorfor skulle vi ældre arbejde længere end de unge nogen sinde vil komme til?

Kvinderne lever mindst 1 år længere og holder sig generelt bedre , det er derfor rimeligt at de også arbejder et år længere.

det nytter ikke at skære arbejdstiden yderligere da folk så bare tager flere jobs. hvis arbejdet skal fordeles mere fair så skal understøttelsen beskæres samtidig med at der SKAL være et deltidstilbud. det bliver vanskeligt at administrere det. Det vil kræve en del tvangsforanstaltninger !
Danmark er stadig en del af et verdenssamfund der er drevet af hård konkurrence , et kapløb som danmark taber dag for dag

mvh jacob schønberg

Det har ikke noget med alder at gøre, hvor længe du kan blive på arbejdsmarkedet, det har noget at gøre med hvad du arbejder med.
En der sidder bag et skrivebord kan af gode grunde blive længere på arbejdsmarkedet, hvorimod håndværkeren som har hårdt arbejde er nedslidt fysisk, selvfølgelig ikke kan..
Der er stadigvæk brug for tømre,- murere og smede m.m. og unge bliver også stadigvæk uddannet med disse job, det er hårdt fysisk arbejde. De kan af gode grunde ikke holde til de er 70 år, dem der påstår noget andet ved ikke hvad de taler om, jo står du bag en maskine eller en computer og styre processen er det jo ikke hård.
Det er desværre sådan i dagens Danmark, at når du nærmer dig de 60 år, bliver du sendt ud i arbejdsløshed og har selvfølgelig svært ved at få et nyt job " Sådan er det jo" og ingen gør noget ved det.

Igår læste jeg denne artikel om at vi lever længere og derfor også bør arbejde længere.
Her til morgen siger de i radioavisen at der er lavet en undersøgelse der viser at vores levestil er så dårlig at vi fra vi fylder 67 år ofte bliver syge og skrøbelige, det hænger jo ikke helt sammen med at vi skal arbejde til vi bliver 80 år.
Men hvis vi vælger at rykke på pensionsalderen så sikrer vi os selvfølgelig at der ikke skal bruges så mange penge på pensioner hvis vi alligevel bliver syge og dårlige i en tidlig alder, for så når vi vel ikke at gå på pension eller?
Faktisk er det en lille smule svært at finde ud af hvem man skal tro. Lever vi længere eller bliver vi syge i tidlig alder? Når fitness-bølgen at hjælpe de fleste af os til at have en fit alderdom, eller når vi at spise os så tykke og usunde at vi skal bruge alle pensionspengene på sygehusene istedet for, fordi det er der vi kommer til at tilbringe vores alderdom?
Hmm hvem skal man tro på?
Man kunne også kigge lidt sydpå og ændre reglerne til den måde man gør i f.eks Italien. Der kan man gå på pension når man har arbejdet og betalt skat i et vist antal år, dvs at dem som har studeret længe, brugt penge i uddannelsessystemet og derfor først kommer igang med at arbejde senere skal blive ved at arbejde til en højere alder, imens dem som har en kortere uddannelse f.eks håndværkere kan gå på pension før, det har de måske også mere behov da deres arbejde tærer mere på kroppen. Umiddelbart lyder det vel mere retfærdigt eller?

Det havde aldrig før strejfet mine tanker at forlade arbejdsmarkedet på grund af alder. Mit håb var, efter de 67 at finde en niche med en hensynsfuld arbejdstid hvor det var muligt at vedligeholde og udvide mine begrænsede kompetencer.

Det forsøgte Claus Hjort Frederiksen effektivt at ændre med hans geniale kampagnen: "De ledige er bare dovne".
Kort efter valgte et aktiverings aktieselskab at følge Claus Hjort Frederiksens eksempel, og misbrugte betroet magt ved med falske påstande anmelde mig for brud på Dagpengeloven.

Det var en ondskabsfuld løgn ligesom beskæftigelsesministerens men Jobcentret nægtede uretmæssigt at hjælpe med at rette de falske og efterfølgende fuldstændigt dementerede påstande. Senere brugte Jobcenter chefen sin tid på at vildlede centrets tilsynsmyndighed der var blevet gjort opmærksom på misforholdet.

A-kassen havde så travlt med at afgøre sagen at de efter rådslagning med Arbejdsdirektoratet valgte at stoppede den obligatoriske rådighedsvurdering før den var afsluttet. Praktikstedet nægtede at give en kort beskrivelse af forløbet men truede i stedet med at udbrede skadelige oplysninger om mig.

Arbejdsmarkedsstyrelsen valgte selv at bidrage med belastende påstande grebet ud af den blå luft, vistnok for at narre Beskæftigelsesudvalget til at fastholdt den oprindelige afgørelse baseret på falske påstande.

En henvendelse til nuværende beskæftigelsesminister med dokumentation for Jobcenter chefen gentagne usandheder, til alvorlig skade for min retssikkerhed, endte hos Arbejdsmarkedsstyrelsen der omhyggeligt i to forskellige skriftlige svar undgik at tage stilling til min henvendelse.

Så nu er det jeg spørger: Hvorfor er det egentligt jeg skal blive længere på det arbejdsmarked der bruger flere ressourcer på disciplinere mig end på at opkvalificere og opmuntre?

Som pensionist synes jeg, det er en glimrende ide at lade os gamle arbejde, især hvis vi har et job, vi er glade for. Når man er veluddannet, sund, frisk og rask og har masser af energi, er det ondt af samfundet at tvinge os på pension. Jeg elsker mit job og vil ikke drømme om at stoppe, før jeg er mindst 90 år eller måske 100, hvis jeg er lige så frisk som i dag. Hvorfor skulle jeg? Nej, lad os få lov at arbejde og nye livet med det og arbejde så mange timer, man har lyst til og i det tempo, man har lyst til. Der er mange, som har en hobby, som de som pensionist kunne udvikle og tjene penge på det.

Det, synes jeg, er en glimrende ide. Hvorfor skal man tvinges på pension, når man er sund og rask, veluddannet og har masser af energi? Det opfatter jeg som ondt gjort af samfundet. Nej, lad os få os gamle i sving, mange af os går alligevel og keder sig. Vi vil få et bedre og mere indholdsrigt liv ved at arbejde, især hvis vi er glade for arbejdet. Jeg er selv pensionist og har tænkt mig at arbejde til jeg er 90 år eller måske 100, hvorfor skal jeg stoppe med noget, der interesserer mig.

Giv de unge fri? Nej frys dem da ned - Arbejdsløsheden er jo så høj, at vi i øjeblikket ikke har behov for mange af de unge nyuddannede. Omvendt har vi jo heller ikke råd til at placere dem på kontanthjælp, så Jeg foreslår vi fryser dem ned i stedet, så kan de være parat når opsvinget kommer :) Mød Dr. Duratus: http://www.youtube.com/watch?v=0PDLv_nEBtk

Hvorfor skal vi absolut trække os tilbage fra arbejdsmarkedet ud fra en dato på fødselsattesten + 67 år?
Tidligere hvor mange havde hård fysisk arbejde hvorfor at det var naturligt at man kunne gå pension; men der bliver færre og færre har hård fysisk arbejde idag.

Jeg synes det er en god ide at man kan forsætte på arbejdsmarket udover de 67 år. En af mine forretningsforbindelser er idag 73 og stadig meget aktiv, ligesom min farfar (født 1892) arbejdede til han var 92 og kunne derefter nyde sit otium,

Det alderstyranni som mange oplever kommer fra HR branchen, hvor mange konsulenter ser mere på dåbsattesten end på kvalifikationer og erfaring. Alder er efter mín opfattelse relativ, forstået således at man kun er så gammel som man selv føler. Derfor bør HR brachen gøre op med deres holdning til alder og kigge mere på kvalifikationer.

Blandt mine jævnaldrende 50+ er man jo fysisk i ganske god form, og hvis man holder den vedlige, så vil man også kunne deltage på arbejdsmarkedet mange år frem. Jeg må indrømme at jeg ikke kan forstille mig at gå på pension lige med det samme.