Aktive ældre føler sig tvunget ud af jobbet

Ifølge en undersøgelse føler flere end hver fjerde ældre sig tvunget ud af arbejdsmarkedet. Eksperter peger på, at det danske arbejdsmarked fortsat har problemer med aldersdiskrimination.

60-årige Arne Jegind er en meget erfaren og kompetent specialkonsulent fra job i medicinalvirksomheder), alligevel kan han ikke finde job på grund af sin alder.
60-årige Arne Jegind er en meget erfaren og kompetent specialkonsulent fra job i medicinalvirksomheder), alligevel kan han ikke finde job på grund af sin alder.

Det har længe ligget i kortene, at vi danskere skal forberede os på at blive længere på arbejdsmarkedet, hvis samfundet i en ikke fjern fremtid med flere ældre og færre unge skal kunne hænge sammen.

En undersøgelse, som YouGov har foretaget for Ældre Sagen, indikerer imidlertid, at det danske arbejdsmarked ikke er rustet til at rumme de mange ældre. Undersøgelsen konkluderer, at flere end hver fjerde ældre over 60 år, der forlader arbejdsmarkedet, gør det af tvungne årsager. Det vil sige, at 8.000 ud af de omkring 30.000 lønmodtagere over 60 år, der hvert år trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, gerne ville være blevet i job.

Professor i statskundskab fra Aalborg Universitet Henning Jørgensen mener, at der er for mange, som føler sig presset ud af arbejdsmarkedet.

»Når flere end hver fjerde synes, at de bliver presset ud i det valg, så er det et problem for vores arbejdsmarked. Når en 62- eller 63-årig kan angive, at de føler sig tvunget til at forlade arbejdsmarkedet, så har vi et problem, som arbejdsgiverne, fagforeningerne og ikke mindst politikerne må snakke om,« siger han.

Kun for hver tredje af dem, der føler sig tvunget ud af arbejdmarkedet, spiller et dårligt helbred ind.

»Det er en måling på, at det ikke er svage ældre, vi har med at gøre, for to tredjedele af dem kan fint fortsætte, og det sætter det jo i relief i forhold til, hvor der skal sættes ind – først og fremmest hos arbejdsgiverne,« siger Henning Jørgensen.

Direktør for Ældre Sagen Bjarne Hastrup ser det som et stort ressourcespild, at funktionsdygtige ældre ikke bliver fastholdt på arbejdsmarkedet.

»Man misser en meget stabil arbejdskraft, der har en lang erfaring og en stor samarbejdsevne. Vi står over for en tilbagetrækningsreform, der vil betyde, at man i 2050 først vil få folkepension, når man er 72 år, og i 2065 når man er 77 år gammel. Derfor skal vi alle sammen indstille os på, at vi skal være længere tid på arbejdsmarkedet. Det gælder også arbejdsgiverne,« siger han.

»Jeg har jo nået pensionsalderen«

Selv om mange ældre føler sig presset ud af arbejdsmarkedet, så er gruppen af 60-64-årige på arbejdsmarkedet dog steget i antal siden 2000.

Det konkluderer seniorforsker hos SFI Mona Larsen. Ifølge en SFI-rapport om pensionisters og efterlønsmodtageres arbejdskraftspotentiale, der udkom sidste år, var kun 12 procent af de 65-70-årige i arbejde i 2011. Ifølge rapporten angav 26 procent, at de havde opgivet at finde arbejde på grund af alder. 14 procent angav som årsag til at forlade arbejdsmarkedet, at de havde nået pensionsalderen.

»Tallene kunne tyde på, at vi stadig har en forestilling om, at man bliver pensioneret, når man er 65 år, uanset om man er i stand til at blive på arbejdsmarkedet eller ej,« siger Mona Larsen.

En af de udfordringer, som borgere over 65 år, der ønsker at blive på arbejdsmarkedet, kan løbe ind i, er aldersdiskrimination, mener Bjarne Hastrup, Ældre Sagen:

»Aldersdiskriminationen opstår navnlig for de ældre over 65 år. De kommer ikke til ansættelsessamtaler, hvis de mister deres job. Samtidig bliver man i dag smidt ud af arbejdsløshedskassen, når man er 65 år gammel, og om få år forhøjer vi folkepensionsalderen, så den øges ud over de 65. Det hænger ikke sammen mere.«

Negativ opfattelse af ældre

Regler og retningslinjer gør det dog ikke alene. Kultursociolog, ph.d. og direktør for fonden Ensomme Gamles Værn Christine Swane mener, at retorikken og opfattelsen af ældre har negativ betydning for den måde, ældre opfattes på. For begreber som ældrebyrde hænger stadig ved, og den aldersdiskrimination, der finder sted i samfundet generelt, smitter også af på arbejdsmarkedet, siger Christine Swane:

»Det er problematisk, at vi efter at have arbejdet med det her i så mange år stadig har et meget negativt, forfaldspræget billede af det at blive gammel. Det er ikke ældre selv, der taler om ældrebyrde. Det er folk i deres bedste alder på 30 til 50 år, som tillader sig at udråbe en livsfase som noget, hvor man ligger andre til byrde. Der er blevet anket meget imod det, og alligevel bliver det ved med at dukke op,« siger Christine Swane.

Hun mener, at man i dag har grund til at frygte for sit job, allerede når man fylder 50 år.

»Det er først i 1980erne, at læger begynder at holde op med at tale om senilitet som noget, der er knyttet til høj alder eller som en naturgiven proces, men som noget der skyldes sygdom hos nogle. I dag er der rigtig mange friske, gamle mennesker, som bidrager både i familien og i samfundet og så videre, også på arbejdsmarkedet, men vores holdninger rækker kulturelt langt bagud, og der går generationer med at få opdateret det, vi tror på, så det passer til en nutidig viden,« forklarer hun.

Der har dog løbende været forsøg på at få ændret retorikken. Senest har Ældre Sagen lanceret begrebet ældrestyrke for at få skabt nogle positive associationer til ældre.

Antallet af folkepensionister konstant

Bjarne Hastrup fra Ældre Sagen mener, at det er stik imod vores almindeligt gældende principper, når vi diskriminerer på baggrund af alder.

»Vi har et arbejdsmarked, hvor det er den med den højeste produktivitet og kompetencer, der får jobbet. Så bør man hverken diskriminere efter, om man har børn eller ej, er sort eller hvid, mand eller kvinde, ung eller gammel. Og hvis man tager en 65-årig kvinde ind til samtale, så kan man få en medarbejder, der har masser af år at give af,« siger han.

Bjarne Hastrup påpeger, at der i den offentlige sektor ikke må være aldersgrænser.

»Det er et stærkt signal, og det kan jo heller ikke nytte noget i en situation, hvor vi alle sammen bliver friskere. Forskere har regnet ud, at en 70-årig i dag har en fysik og en psyke, som en 60-årig havde for 20 år siden. Det gør, at de aldersgrænser, man lavede for 20 til 50 år siden, ikke er relevante mere.«

Ifølge Ældre Sagen er der i Danmark cirka en million folkepensionister. Det vil der også være i 2050, men til den tid vil de blot være over 72 år gamle. Belastningen på økonomien vil derfor blive mindre og mindre relativt set, fordi danskerne vil blive længere tid på arbejdsmarkedet, konkluderer Ældre Sagen.

Dette kræver dog, at virksomhederne er villige til at give de ældre en chance. For det er arbejdsgiverne, der skal give de ældre mulighed for at blive, mener Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

»Arbejdsgiverne skal forstå, at vi ikke længere kan tale om forældelse, når der er så mange typer af erfaringer og så få, der er reelt nedslidte. De ældre har erfaringer, der kan give værdiskabelse i virksomhederne, men arbejdsgiverne har en opgave i at få en dialog med deres medarbejdere om at blive længere. Flere og flere ældre ønsker frivilligt at blive på arbejdsmarkedet, men vi ved fra undersøgelser, at det er afgørende, at arbejdsgiverne taler med dem om dette og viser anerkendelse.«

Chef for HR og Arbejdsmiljø hos Dansk Erhverv Rikke B. Ørum mener, at løsningen på problemet går begge veje.

»Undersøgelsen er da en anledning til, at virksomhederne overvejer, hvad de egentlig gør i forhold til deres egne medarbejdere, når de når op omkring de 60 år. Får de snakket om, hvordan den ældre selv synes, det går, og om der er noget, man som arbejdsgiver skal være opmærksom på og kan støtte med,« siger hun.

Omvendt må de ældre også selv komme på banen.

»Den ældre må også tage initiativ til at tale med sin arbejdsgiver om forventningerne. Det, kan jeg godt se, kan være svært, men hellere det frem for at forlade arbejdsmarkedet på et tidspunkt, hvor man ikke har haft lyst til det,« siger hun.

Hun mener, at de nuværende MUS-samtaler er et oplagt tidspunkt, hvor både arbejdsgiver og medarbejder kan få talt ud om det, hvilket begge parter bør udnytte.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.