Akademikerbørn spurter frem i gymnasiet

Gymnasiereform har øget ulighed blandt elever. Det gør ikke noget, mener rektorformand.

Unge med akademiske forældre får flere 12-taller i gymnasiet end andre.
Unge med akademiske forældre får flere 12-taller i gymnasiet end andre.

Fars og mors uddannelse har efter gymnasie-reformen fået endnu større betydning for, om en student får funklende 12-taller eller mere beskedne 4-taller på eksamensbeviset. For den sociale ulighed i gymnasiet er øget som følge af den ofte udskældte reform fra 2005, viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut. Elever fra akademikerhjem får i enkelte eksamener nu op til en hel karakter højere, mens elever fra arbejderhjem og udsatte indvandrerfamilier står i stampe.

Men uligheden er ikke et problem, lyder meldingen fra gymnasierektorernes formand, Jens Boe Nielsen.

»Hvis det er et problem, at uligheden er øget, er der to muligheder: Vi kan smide nogle af de svageste elever ud, eller vi kan sige, at de dygtigste ikke må få lov til at blive dygtigere. Ingen af delene duer. Øget ulighed er en naturlig konsekvens af, at der stilles andre krav i samfundet. Det er blevet mere komplekst at gå i gymnasiet, fordi eleverne skal ud i et mere komplekst samfund,« siger Jens Boe Nielsen.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) mener dog, at uligheden bør mindskes.

»Det er godt, at en gruppe elever er blevet dygtigere som følge af gymnasiereformen, men det ændrer ikke ved, at vi skal give elever fra uddannelsesfremmede hjem en bedre chance for at få det samme løft. Det skal ikke være sådan, at elever får gode årskarakterer, fordi de har de akademiske koder med fra forældrene. Vi skal se, om vi kan indføre systematisk vejledning til alle, for i dag er det de ressourcestærke elever, der i stor stil bruger vejledning og lektiecafeer,« siger hun.

Analysen viser, at karakterforskellene mellem socialgrupperne især er øget som følge af det tværfaglige studieretningsprojekt.

Gymnasieordfører Marie Krarup (DF) kalder reformen en »overklassereform«:

»Alt det her med tværfaglighed og abstrakt tankegang kræver overblik og akademisk selvstændighed, som børn fra ikke-boglige hjem ikke har. De er bagefter på point, og det er synd, at de ikke får lov at læse jura, medicin og alle de hotte studier.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.