De børn der kommer fra de ressourcesvage hjem bruger mindre tid på skolen. De bruger mindre tid på deres opgaver og de læser mindre lektier.

Så kan de ikke forvente at få ligeså gode karakterer. Hvis de vil have det så må de yde den samme indsats.

Der kan ikke være tale om at reducere fagligheden eller allokere flere ressourcer til de dårlige elever. Det kan simpelthen ikke være rigtigt at proletariatet gang på gang skal have lov til at devaluere alt, bare fordi de ikke gider at yde den samme indsats som andre.

I dag foretages der en vurdering af alle unge der slutter i folkeskolen. For at kunne blive anbefalet til gymnasiet skal man være uddannelses parat. Der indgår ingen måling af den sociale status i denne vurdering.
At udarbejde en model, hvor engagement og støtte fra familie ikke påvirker resultatet lyder som et socialistisk gigant projekt.
At unge der endnu ikke har udviklet "tværfaglighed, abstrakt tankegang, overblik og akademisk selvstændighed" ikke kan blive læger og jurister er vel i grunden ret betryggende. Eller?

Samfundets ulighed starter allerede i gymnasiet. Det er påviseligt at højere karakterer fører til højere indtjening senere i livet, og dermed en uheldig skævvridning.

Vi har en god tradition i Danmark for at kigge skævt til dem der klarer sig godet, og det er en meget fin ordning. Hvis vi sørger for at dem der klarer sig bedst klarer sig mindre godt, får vi et mere lige og harmonisk samfund. I dette tilfælde kunne vi:

- Normalisere karaktererne, så ingen kan få de højeste eller laveste karakterer. Der er ingen grund til nogen skal have 12.

- Begrænse akademikerbørns adgang til undervisningen, så de evt. selv skal betale for det, kun må sidde med i halvdelen af timerne el. tilsvarende.

- Afskaffe alle prøver og traditionel eksamen, så alle har samme mulighed for at klare sig godt til den nye type eksamen, som evt. kunne bestå af en individuel vurdering af elevens moral og hensigter, som skal veje tungere end faglig kundskab.

Noget tyder på, at gymnasierne er afhængige af forældrenes hjælp til at udnytte elevernes potentiale, og Jens Boe Nielsens bemærkning om at man enten skal smide de svageste ud eller have øget ulighed er pædagogisk falliterklæring.

Hvis regeringen ønsker at satse på, at DK skal kunne konkurrere på videnseksport, så må den gode børne- og undervisningsminister tage DFs gymnasieordfører i hånden og i fællesskab erkende, at et sådant mål kun opnås ved at lade dem, der har potentialet udvikle sig.

Ulighedsdiskussionen i så henseende er en anakronisme, og i bedste fald spild af tid. I værste fald en dyr og omkostningsrig fornøjelse for dem, der tror, at en sådan diskussion vil stille de 'svage' elever bedre, fordi den slags penge er lige ud af vinduet og indgyder blot forventningsfulde unge noget, der kun eksisterer i teorien og i hovedet på MF'ere, der vil score billige points med at skaffe vælgere. Tendensen starter allerede langt uden for gymnasiereformen. Middelmådigheden længe leve!

Dem der kommer ind og er akademisk dygtige på forhånd, kommer dygtige ud! De akademisk svage lærer ikke nok. Sådan har det været i RUCs projektarbejde i 30 år.

"Analysen viser, at karakterforskellene mellem socialgrupperne især er øget som følge af det tværfaglige studieretningsprojekt."

For et års tid siden valgte vores familie (2 børn, 3 og 5) endegyldigt efter nogle års overvejelse, at DK ikke var for os. Vi solgte bil og hus og skiftede københavn ud med London. Uden umiddelbare intentioner om at komme tilbage igen.

Både min kone og jeg har videregående erhvervs-rettede uddannelser og kommer begge fra det, der vel bedst kan betegnes som lav til midt i middel-klassen.

Indtægtsmæssigt over gennemsnittet men uden risiko for at komme i karambolage med Villys millionær-skatte-drøm.

Vi flyttede fordi vi ikke ville byde vores børn Janteloven, en folkeskole, hvor de dygtige elever holdes tilbage og et samfund, hvor den der yder en ekstra indsats mistænkeliggøres og stemples som asocial, rødvinsbaron og andre slige ting.

Jeg ønsker ikke et samfund, hvor lighed er målet og uddannelsessystemet er midlet. Jeg ønskedr et samfund, hvor alle får mulighed for, at udleve deres fulde potentiale uanset om dette er at blive bankdiretør eller jord- og beton-arbejder.

At flytte var en ekstrem beslutning og ikke en der blev truffet let. Der er stadig dage hvor vi diskuterer, om vi har truffet det rigtige valg.

Når jeg læser denne artikel og ser kommentarerne, kan jeg egentlig kun sige, at det bekræfter mig i, at Danmark ikke er, og heller ikke har kurs mod at blive, hvad jeg ønsker for mine børn. Dertil elsker jeg dem for højt og detil har jeg for stor respekt for deres medfødte ret til fuld livs-udfoldelse; hvadend det måtte bringe.

Karsten Hevring – hvis blot du kunne se smilet på mit ansigt i dette øjeblik!

Nej, men med den hals- og hovedløse gymnasiereform er vægten flyttet fra fagligheden over til de mere løse "sociale kompetencer", hvor det snarere er den sociale end den genetiske arv der tæller.

Samtidig er eksaminerne ændret i retning af mundtlige eksamener med flere dages forberedelsestid (derhjemme) eller skriftlige ugeopgaver (skrevet hjemme). Her er det naturligvis til stor hjælp for akademikerbørnene, at mor eller far kan tage en uges ferie for at hjæle poderne til en god studentereksamen ...

Jeg er ikke ubetinget tilhænger af gymnasiereformen. Men at sige, at det er "synd" for folk, der ikke kan læse medicin, er altså for langt ude. Og så er vi dog en hel del "arbejderbørn", der sørme både har fået en studenterhue og en videregående uddannelse. Det var, for mit vedkommende, godt nok før gymnasiereformen, men mon ikke det hænder nu om stunder også?