Adoptivforældre har søgt hjælp hos politiet

Vreden fra mange danskere har nu fået adoptivforældrene fra TV 2's dokumentar »Adoptionens pris« mandag aften til at bede politiet om hjælp.

»Adoptionens pris« er titlen på den TV-dokumentar om to adopterede børn fra Etiopien, som TV 2 sendte mandag aften. Her er det børnenes danske forældre, Gert og Henriette.
»Adoptionens pris« er titlen på den TV-dokumentar om to adopterede børn fra Etiopien, som TV 2 sendte mandag aften. Her er det børnenes danske forældre, Gert og Henriette.

Danmarks nok mest udskældte forældre, adoptivforældrene Gert og Henriette fra mandagens TV 2-dokumentar »Adoptionens pris«, har kontaktet politiet om hjælp. Det sker efter, at mange seere raser over TV 2s udsendelser, der sætter fokus på adoption af pigen Masho, der nu er på børnehjem i Danmark.

På Facebook strømmer det ind med vrede indlæg, og på bt.dk har man modtaget rekordmange henvendelser fra vrede læsere.

Det er nu blevet for meget for adoptivforældrene fra Holbæk, der har kontaktet politiet. Det bekræfter Midt og Vestsjællands Politi til bt.dk.

- Det er korrekt, at vi har haft kontakt med familien, der har følt sig utrygge. Især over de mange vrede kommentarer på Facebook. Vi har nu taget nogle politimæssige skridt for at imødekomme deres utryghed. Men jeg vil ikke nærmere ind på, hvad det indebærer, siger pressetalsmand ved Midt og Vestsjællands Politi Simon Schwaner. 

Ifølge bt.dk oplysninger patruljere politiet i det parcelhuskvarter i Holbæk, hvor adoptivfamilien bor. Samtidig har Gert og Henriette valgt ikke at sove hjemme i nat.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.