Adoptivbarn sidder på børnehjem

Masho blev adopteret fra Afrika. Nu er hun på børnehjem.

Henriette og Gert adopterede Masho fra Afrika. I dag bor hun på børnehjem i Danmark. Og hun er langtfra det eneste adoptivbarn, der får den skæbne.
Henriette og Gert adopterede Masho fra Afrika. I dag bor hun på børnehjem i Danmark. Og hun er langtfra det eneste adoptivbarn, der får den skæbne.
Henriette og Gert adopterede Masho fra Afrika. I dag bor hun på børnehjem i Danmark. Og hun er langtfra det eneste adoptivbarn, der får den skæbne.

Hvert år adopteres flere hundrede børn til Danmark, og mange barnløse par får dermed et stort og brændende ønske opfyldt: Nemlig drømmen om at skabe en familie.

Men en adoption er meget mere end en ny begyndelse og en barmhjertig gerning. Det viser TV 2 mandag aften, hvor de sender dokumentaren »Adoptionens pris«.

Som BT har beskrevet, handler filmen om, hvordan bortadoptioner i afrikanske lande er ved at udvikle sig til en industri. I tv-programmet ser man, hvordan et kærligt og omsorgsfuldt forældrepar i Etiopien bliver overtalt til at bortadoptere to af deres børn til et barnløst dansk par fra Holbæk.

Man følger også den danske familie, og ikke mindst de to adoptivbørn, Masho på fire år og lillebroren Roba på to år, der den ene dag bor i en jordhytte hos deres forældre i Afrika, for den næste dag at flytte ind hos en helt ny familie i et parcelhus i Holbæk.

- Filmen bekræfter vores forskning i, hvordan vi i dag håndterer adoption. Det her er en uretmæssig adoption. Vi tænker ikke på børnene, siger Merete Laubjerg, forsker i international adoption ved Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet.

Drømmen brister

Instruktøren bag »Adoptionens pris«, Katrine W. Kjær, har i næsten fem år fulgt både den danske og den etiopiske familie. Og i Danmark må adoptivforældrene hurtigt indse, at deres store familiedrøm langtfra går, som de havde håbet. Især det ældste barn, datteren Masho, skaber problemer.

Hun har, ifølge behandlere og psykologer, svært ved at falde til, og hun får derfor stillet diagnosen tilpasningsforstyrrelser, og efter et langt og opslidende forløb bliver hun anbragt på en døgninstitution.

Systemet svigter

- Masho svarer ikke til de forventninger, som adoptivforældrene har. Og her er det vigtigt, at vi ikke peger fingre ad forældrene, for de har ikke fået den nødvendige hjælp. I stedet er det samfundet og systemet, der svigter. Vores forskning viser, at alle adoptivbørn vil opleve et tomrum på et tidspunkt.

Men for en fireårig pige med så meget bevidsthed om, hvad der sker omkring hende, er det traumatisk. Men det er også traumatisk for hendes lillebror at være vidne til alt det her, siger forsker Merete Laubjerg og fastslår, at flere og flere adoptivbørn ender på døgninstitutioner eller hos plejefamilie, fordi adoptivforældrene ikke får nok vejledning.

- Vi har nu hørt i 50 år, at det er godt at adoptere. Vi tror, vi redder børnene, for de kommer jo fra fattige lande. Men vi får flere og flere tilfælde, hvor det ender galt, siger Merete Laubjerg.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.