Årligt granskes 243.000 danskere for overgreb

Børneattester sikrer hvert år, at op til 70 dømte krænkere, der søger job i en institution eller i en fritidsklub, bliver afvist og derfor ikke får lov til at arbejde med børn.

243.000. Så mange gange er børneattester blevet indhentet siden årsskiftet. 69 gange har det forhindret, at en person dømt for seksuelle krænkelser af mindreårige eller for besiddelse af børnepornografi er blevet ansat på en institution eller tilknyttet en fritidsklub.

At så mange dømte krænkere bliver hindret i at arbejde med børn, glæder Jan Darfelt, der er specialkonsulent i Danmarks Idræts-Forbund:

»Det er et stort tal i vores ører. Det siger noget om, at personer med pletter på straffeattesten bliver ved med at søge, og det er vi selvfølgelig kede af.«

En børneattest er en særlig form for straffeattest med lang forældelsesfrist, der fortæller, om en person er dømt for seksuelt misbrug af børn under 15 år eller har været i besiddelse af børnepornografi.

Kuno Sørensen, psykolog ved Red Barnet, ser børneattesterne som en succes, men påpeger samtidig, at de ikke bør stå alene.

»Børneattester kommer til at fremstå som en garanti for, at man undgår overgreb. Men man er kun dækket ind i forhold til tidligere straffede, så der kan altså være medarbejdere i institutioner, som endnu ikke er blevet fanget og derfor kan begå overgreb mod børn,« siger Kuno Sørensen.

Jan Toftegaard Støckel, der ved Syddansk Universitet har forsket i krænkelser af børn i foreninger, går ind for børneattesterne, men mener også, at ordningen er halvhjertet.

»Har man krænket en 16-årig, kan man uhindret få lov til at undervise en 14-årig, for krænkelser af børn over 15 år fremgår ikke af attesterne. Og skal man undervise eller træne 15- til 18-årige, så er der slet ingen, der beder om en attest,« siger Jan Toftegaard Støckel, og tilføjer at kun nyansatte trænere skal tjekkes.

»Det giver bestemt ingen mening. Alle bør tjekkes, hvis man ensidigt vil støtte sig til børneattesten,« siger

Formålet med børneattesterne er at sende et signal til seksuelle krænkere om, at det ikke giver mening at søge et job med kontakt til børn. For de får ikke jobbet, såfremt attesten er »plettet«.

Dorthe Boe, næstformand i Forældrenes Landsorganisation, mener, at attesterne giver forældre en vis tryghed for, at der ikke sker børnene noget.

»Selv om man aldrig kan gardere sig fuldstændigt, er det trods alt et af de tiltag, som institutioner skal gøre,« siger Dorthe Boe.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.