Aarhus sætter fuld knald på byggeriet

Regeringen har givet kommunerne lov til at hæve anlægsbudgetterne, og det betyder, at Aarhus Kommune kan løfte foden fra bremsen og sætte fuld fart på byggeopgaverne.

Aarhus Kommune sætter nu fuld fart på investeringerne og venter i 2013 at bruge 2,2 milliarder kroner på et multimediehus ved de bynære havnearealer, genopretning af kommuneveje, skoler og velfærdsteknologi.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S), Aarhus Kommune, fik mandag Magistratens (som består af borgmesteren selv og fem rådmænd, red.) anbefaling til at øge anlægsbudgettet med 373 millioner kroner for 2013. En manøvre, der blev gjort mulig, da regeringen tidligere på måneden aftalte med kommunerne at hæve det såkaldte anlægsloft. Det betyder, at kommunerne totalt set får lov at bruge to milliarder kroner ekstra på anlæg i 2013 mod til gengæld at skrumpe driftsbudgetterne med et tilsvarende beløb.

Projekt reddet

Det er gode nyheder i Aarhus, der for tiden har gang i et stort projekt omkring Multimediehuset. Hvis kommunen ikke havde fået lov at bruge flere penge på anlæg, skulle man have været i gang med at udskyde og ændre dele af projektet.

- Uden anlægsloftet slipper vi for at spilde en masse ressourcer på at udskyde og ændre projekter. I den nuværende situation med for høj ledighed må vi gøre, hvad der er muligt for at sætte gang i økonomien. Derfor er et højt tempo i det kommunale byggeri helt rigtigt. Og med et historisk højt anlægsniveau på 2,2 milliarder kroner sikrer vi 2.000-3.000 stillinger, siger Jacob Bundsgaard (S).

De ekstra penge, kommunerne har fået lov at bruge på anlæg, tages fra en reservepulje, og derfor er der ikke varslet besparelser andre steder som konsekvens.

Skoler og veje står for tur

Aarhus Kommune har i øjeblikket gang i mange anlægsopgaver, og endnu flere er på vej. Multimediehuset er et projekt til cirka to milliarder kroner, som omfatter nyt hovedbibliotek, havnepladser, automatisk P-anlæg, frilægning af den sidste del af Aarhus Å, med mere. Derudover er kommunen i gang med blandt andet genopretning af kommuneveje, skoleinvesteringer og investeringer i velfærdsteknologi.

Et andet projekt, der står højt på ønskesedlen i Aarhus Kommune, er etablering af en Marselistunnel for trafik ad Marselis Boulevard mod havnen. Her afventer kommunen et tilsagn fra en statslig lånepulje.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.