Aarhus Kommune reserverer 150 job til dagpengemodtagere

Landets næststørste kommune lover at finde mindst 150 job til ledige, der fra nytår står til at miste deres dagpenge. Det sker som et led i regeringens akutjobaftale.

Der er godt nyt for de østjyder, der lige nu mangler et job og står til at miste deres dagpenge fra nytår.

- Aarhus Kommune går straks i gang med at finde mindst 150 jobåbninger til denne gruppe, siger borgmester for Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S), ifølge kommunens hjemmeside.

De 150 job er en del af de sammenlagt 5.000 job, som det offentlige har forpligtet sig til at finde til denne gruppe af ledige. Dansk Arbejdsgiverforening har desuden givet regeringen håndslag på, at deres medlemmer kan finde 5.000 job. Samtidig forventer man, at det private erhvervsliv er i stand til at tilbyde yderligere 2.500 stillinger til de ledige på dagpenge.

Ordningen giver de langtidsledige en mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, lover regeringen, og borgmesteren i Danmarks næststørste kommune har de samme forventninger til aftalen.

- Har man gået ledig i længere tid, kan det være rigtig svært at komme i gang igen. Et akutjob kan derfor give den ledige energi til at søge videre og igen få fodfæste på arbejdsmarkedet. De har brug for den håndsrækning, vi kan give dem, siger Jacob Bundsgaard.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.