Aarhus klar til nye stormoské-projekter

Borgmesteren i Aarhus siger nej til et stormoské-projekt, fordi nogle af folkene bag projektet er blevet afsløret i ekstreme holdninger. Men det betyder ikke, at han vil sige nej til et nyt stormoské-projekt.

Byggerier af store moskeer i Danmark har i flere tilfælde været forbundet med debat og kritik. Bl.a. af moskeen i københavnske Rovsingsgade, der blev indviet i 2014. Ikke mindst da det kom frem, at Dansk Islamisk Råd byggede den med bl.a. 150 mio. kr. i støtte fra en storemir i oliestaten Qatar. Foto: Linda Kastrup
Byggerier af store moskeer i Danmark har i flere tilfælde været forbundet med debat og kritik. Bl.a. af moskeen i københavnske Rovsingsgade, der blev indviet i 2014. Ikke mindst da det kom frem, at Dansk Islamisk Råd byggede den med bl.a. 150 mio. kr. i støtte fra en storemir i oliestaten Qatar. Foto: Linda Kastrup

Aarhus Kommunes borgmester, Jacob Bundsgaard (S), har en gang for alle sagt nej til, at kommunen sælger en grund til Forbundet for Islamiske Foreninger (FIF), så de kan opføre den første stormoské i Aarhus.

Men det er ikke det samme, som at borgmesteren vil gentage sit nej, hvis muslimer eller muslimske foreninger igen henvender sig med et ønske om at købe en kommunal grund, hvor de kan opføre en moské.

Et flertal i kommunen bestående af bl.a. borgmesterens eget parti har ellers været klar til at sælge en grund på Bautavej i det vestlige Aarhus til FIF. Men efter at TV 2 med skjulte optagelser har dokumenteret, hvordan imamer fra moskeer med tilknytning til FIF fraråder kvinder at gå til politiet, til trods for at de bliver usat for vold af deres mænd, kan borgmesteren ikke længere sige ja til stormoské-projektet.

»Jeg har mistet tilliden til det fremlagte projekt med den kreds, der står bag det,« forklarer han.

FIF består af 11 muslimske foreninger og indtil sidste år også af Grimhøjmoskeen. En moské, der ifølge TV 2s skjulte optagelser lægger lokaler til undervisning i sharialovens regler for stening og pisk. En moské, som mindst 22 unge mænd ifølge Østjyllands Politi har været i kontakt med, inden de er blevet hvervet eller kaldet til kamp i Syrien. Men sidste år forlangte en række politikere, at den omstridte moské trak sig fra stormoské-projektet, hvis det skulle blive til noget.

»Vi har som politikere en pligt til at sikre folk deres religionsfrihed, og at de kan praktisere deres religion i nogle værdige rammer. Det hensyn har været det bærende i forhold til de her foreninger, der er kommet med et ønske om at bygge en moské her i byen,« forklarer borgmesteren:

»Det hensyn eksisterer stadig, og det er et helt legitimt krav. Men når der bliver afsløret sådan noget som det her, så er vi nødt til at reagere.«

Genopbygning af tillid

Han taler om, at der »venter et stort genopbygningsarbejde« blandt de muslimske foreninger og kommunen.

Burde de moderate foreninger have set det, der nu er kommet frem?

»Jeg kan sige så meget, at jeg er overrasket og chokeret over det,« lyder det fra Jacob Bundsgaard.

Han understreger, at det »ikke er udtryk for, at der ikke må bygges moskeer i Aarhus«. Han henviser til, at Tyrkisk Kulturforening Brabrand er tæt på at kunne indvie en moské og kulturcenter med kuppel og en 24 meter høj minaret i det vestlige Aarhus.

»Jeg har ikke kendskab til, at der er ting, der ikke foregår efter bogen i deres forening,« siger borgmesteren.

Hvad kommer der til at ske fremover, når det gælder moskeer, tror du?

»Der er et ønske fra vores side om at give plads til de moderate kræfter i de muslimske miljøer. Men det er i høj grad også et spørgsmål om, at de får lagt afstand til de fundamentalistiske kræfter og viser, at der faktisk er et stort flertal af muslimer i Aarhus og resten af landet, som gerne vil være en del af det danske samfund,« siger han:

»Kommer der forslag til projekter andre steder i byen, så kigger vi på dem, som vi gør med alt muligt andet.«

Han tilføjer, at kommunen vil fastholde det, han kalder »en kritisk dialog« med Grimhøjmoskeen.

»En kritisk dialog er mindstemålet af en relation, man kan have,« mener han.

Han har dog svært ved at forestille sig, at kommunen vil efterkomme et ønske fra foreningen bag Grimhøjmoskeen om, at den som tyrkerne også vil have tilladelse til at opføre bl.a. minaret.

»Nu har jeg ikke set sådan et projekt, men jeg vil stille mig stærkt tvivlende overfor, om byrådet ville imødekomme et sådant ønske,« vurderer han.

I Københavns Kommune skal økonomiudvalget tirsdag behandle en ændring af en lokalplan, således at Det Islamiske Trossamfund (DIT) kan opføre en moské på Dortheavej tegnet af Henning Larsen Architects. Senere skal lokalplanen endeligt godkendes af Borgerrepræsentationen.

Den konservative gruppeformand, Jakob Næsager, understreger, at sagen om Dortheavej »ikke har noget at gøre« med den konflikt, der er mellem DIT og kommunen om muslimske gæsteprædikanter, der har besøgt trossamfundet og er kommet med en række kontroversielle ytringer om bl.a. stening.

Ytringer, der har fået et flertal i kommunen til at droppe alt samarbejde med DIT. DIT mener til gengæld, som tidligere omtalt i Berlingske, at en række politikere i samme forbindelse er kommet med så krænkende udtalelser om trossamfundet, at det forlanger en undskyldning og truer dem med et erstatningskrav på 10.000 kroner og eventuel stævning.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.