Årets nytårsforsætter er beskedne

Til nytår planlægger danskerne ikke de store karriereryk og voldsom økonomisk fremgang. Krisen har i stedet fået os til at fokusere på succesen i familien og i hjemmet, fortæller trendforsker.

Urtehaver og hækleambitioner får mere plads i de danske nytårsforsætter end karrierespring, vurderer fremtidsforsker.
Urtehaver og hækleambitioner får mere plads i de danske nytårsforsætter end karrierespring, vurderer fremtidsforsker.

Året nærmer sig sin afslutning, og det betyder for mange danskere, at det er tid til at gøre status over året, der er gået. Ikke mindst bliver der sat mål for det kommende år.

- Det er kendetegnende for vores nytårsforsæt i år, at de ikke revolutionerer verden. De er tværtimod meget personlige og knytter sig til det enkelte menneske og familien. Det handler om os selv, kroppen og sindet, og den måde vi lever på, siger fremtidsforsker Marianne Levinsen fra Center for Fremtidsforskning.

Hun ser det som grundlæggende menneskeligt, at vi hvert eneste år har brug for at sætte mål for os selv og vores fremtid. Et nytårsforsæt er nemlig udtryk for at tænke positivt på sin fremtid som noget, man kan gøre noget ved. Det er med til at kickstarte folk oven på et langt år.

- Vi lever i en tid, hvor der hele tiden er krav om, at vi skal udvikle os. Der er ikke mange, der går og praler med, at de ikke er interesserede i at udvikle sig. Derfor passer det godt ind i det samfund, vi lever i, at vi har fokus på, hvad vi kan gøre for at få et bedre liv, siger hun.

Marianne Levinsen peger på, at danskerne og resten af den vestlige verden har været igennem en tid, hvor nytårsforsætterne pludselig ændrede sig brat.

- Før krisen havde folk nogle meget vilde ønsker om at skulle være chefer og direktører. I år vil nytårsønskerne handle mere om de nære ting – for eksempel at forbedre sin og familiens sundhed, få lavet den urtehave, man har snakket om, og begynde at hækle. Vores ønsker er meget mere beskedne og fokuseret på ting, vi kan opnå og gennemføre. Det betyder også noget at lykkes med de små ting. Vi har vænnet os til at leve med, at det ikke er så vildt, som det var engang, siger hun.

Ifølge en Interresearch-undersøgelse foretaget for Dansk Erhverv er det kun seks procent af danskerne, der kunne finde på at vælge som nytårsforsæt at arbejde hårdere. Kun ni procent har appetit på et nytårsforsæt om at bruge mere tid på lektielæsning eller studere – enten for sig selv eller med ungerne.

- Vi sover Tornerosesøvn, hvis vi tror, vi slipper uden om at arbejde hårdere, dygtiggøre os og øge ambitionerne på vores børns vegne, lyder konstateringen fra markedsdirektør i Dansk Erhverv Søren Friis Larsen, som kalder danskerne for magelige.

Marianne Levinsen mener dog, at de beskedne ønsker er udtryk for, at danskerne har fået blik for, at den økonomiske situation ikke ændrer sig ved en snuptagsløsning.

- Vi skal selvfølgelig ikke lukke os om os selv, men tiden er bare mere til nærhed, end da det gik godt. Det betyder ikke, at man bare skal forsvinde ned i hjemlig hygge og glemme resten af verden, men jeg kan ikke se noget forkert i, at det handler om de nære ting i år, siger hun.

Hun forudser, at sundhed igen i år vil have topprioritet i danskernes nytårsforsætter sammen med fokus på at skabe mere tid og rum, navnlig i børnefamilierne. Der vil også være mange planer for gør-det-selv i køkkenet og i haven, ligesom mange vil have fokus på at blive mere socialt ansvarlige.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.