90 familier skal dele én lejlighed under metrobyggeri

I et halvt år får 90 støjplagede familier én lejlighed at deles om for at slippe for støjen fra metrobyggeriet ved Københavns Hovedbanegård.

Overalt i København er der stor anlægsarbejder i gang i forbindelse med udvidelsen af metroen. Det har givet enorme støjgener for flere Københavnere.
Overalt i København er der stor anlægsarbejder i gang i forbindelse med udvidelsen af metroen. Det har givet enorme støjgener for flere Københavnere.

Naboerne til metrobyggepladsen ved Københavns Hovedbanegård - 90-100 boliger i Stampesgade og Reventlowsgade - bliver over et halvt år udsat for voldsom støj, som kan være sundhedsskadelig.

Metroselskabet tilbyder derfor familierne i boligerne at opholde sig i en treværelses hotellejlighed i DGI-byen i nærheden i støjperiodens dagtimer.

Lejligheden kan benyttes af op til 12 voksne og fire børn af gangen, som Metroselskabet ifølge Politiken skriver, og der er to skriveborde, to senge, to toiletter og et tv i den. Det synes en af støjofrene er for dårligt.

- Vi ved ikke, om vi skal græde eller grine af det. Det virker som en hån, siger Veronica Juhl, der bor på anden sal i Stampesgade, til Politiken.

Metroselskabet blev sidst i august pålagt at tilbyde naboerne et aflastningssted af Ekspropriationskommissionen, der vurderer byggeriramte borgeres erstatningsret. Beboerne i området vil kunne blive udsat for støjniveauer på op mod 93 decibel udendørs - som en benzinplæneklipper - og 65 decibel - som trafikstøjniveau - bag lukkede vinduer.

Den tidligere formand for Taksationskommissionen, en ankeinstans til Ekspropriationskommissionen, har vurderet forholdene i Stampesgade. Han kalder dem Metroselskabets behandling af familierne for »uanstændig«.

- Som minimum burde Metroselskabet leje sig ind i hoteller og sige til de stakkels beboere, at de kan bo der, så længe den værste larm står på. det handler ikke om nogen tålegrænse, men om beboernes helbred, siger Christian Mogensen til Politiken.

Metroselskabet afviser kritikken.

- Ekspropriationskommissionen har besluttet, at Metroselskabet skal anvise et fælles aflastningssted i nærheden af beboerne i form af en stor lejlighed eller lignende. Der er med andre ord Ekspropriationskommissionen, der afgør, om det er rimeligt, skriver kundedirektør Rebekka Nymark i en mail til Politiken, der ikke kunne få en kommentar fra Ekspropriationskommissionens formand.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.