53-årig sigtet for flere sexkrænkelser

I dag, onsdag, falder der formenlig dom over en midtjysk mand, der er tiltalt for at have krænket fem unge mænd mellem 12 og 20 år.

En virksomhedsejer fra Them i Midtjylland sidder i disse dage på anklagebænken i Retten i Viborg, hvor han er tiltalt for over en årrække at have krænket fem drenge seksuelt.

Ifølge det omfattende anklageskrift skulle overgrebene have fundet sted fra efteråret 2006 og frem til februar sidste år. De fem unge mænd var mellem 12 og 20 år, da de angiveligt blev misbrugt.

Den 53-årige arbejdsgiver er tiltalt for i alt otte forhold af blufærdighedskrænkelse og anden kønslig omgang end samleje, idet han blandt andet skulle have befølt sine praktikanter på lår, baller og i skridtet.

Sagen begyndte mandag, hvor der af hensyn til ofrene blev lukkede døre. Derfor vides det ikke, hvordan den sigtede arbejdsgiver forholder sig til anklagerne.

I alt 16 personer skal vidne i sagen, hvor der formentlig falder dom i dag, onsdag.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.