40-årig kvinde efterlyst efter to år

Politiet efterlyser kvinde, der ikke er set siden december 2010.

Den 40-årige Mette Bønnelykke Herholdt er ikke set siden december 2010. Nu efterlyses hun af politiet, skriver bt.dk.

I to år er der således ingen, der har set eller hørt fra den 40-årige kvinde, og derfor udsender Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi nu en efterlysning.

- Det er en tidligere bekendt, der ikke kunne få fat i hende, der henvendte sig til os. Ved at undersøge sagen nærmere fandt vi ud af, at det var to år siden, at nogen med sikkerhed har set hende.

Det fortæller vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen til bt.dk.

Senest set på Lolland

Mette Bønnelykke Herholdt er senest set i Horslunde på Vestlolland i december 2010.

Hun beskrives som 40 år, cirka 175 centimeter høj, kraftig af bygning med kort rødt hår.

Mette Bønnelykke Herholdt boede i perioden fra 1. juli 2010 og til sin forsvinden i december 2010 i Dannemare på Vestlolland, men har ellers ingen relationer til Lolland.

Hun har tidligere boet forskellige steder i Jylland, senest i Favrskov, Viborg og i Ølgod.

Har nogen har set Mette Bønnelykke Herholdt eller ved, hvor hun er, vil Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi gerne høre om det på 114.

Mette Bønnelykke Herholdt har kun meget lidt familie og stort set ingen omgangskreds, og det er ifølge politiet årsagen til, at der er gået så lang tid, før nogen begyndte at savne hende.

- Det er en meget usædvanlig sag. Derfor håber vi, at der nu er nogen, der kan hjælpe os videre i sagen, siger Søren Ravn-Nielsen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.