30 dages fængsel for snyd med SUen

Udsigt til en højere SU fik tre unge fra Aarhus til at oprette en proforma-adresse. Men det er bedrageri, og nu har de en grim plet på straffeattesten.

En ung studerende, der er flyttet hjemmefra, får næsten dobbelt så meget i SU som en, der stadig bor hjemme hos mor og far. Og det var mere, end tre unge fra Aarhus kunne stå for.

Derfor havde de tre ifølge Lokalpolitiet i Aarhus Vest registreret sig som boende på en proforma-adresse i Aarhus Vest, selv om de stadig boede hjemme hos deres forældre. Men det er bedrageri, og torsdag stod de tre unge derfor anklaget ved Retten i Aarhus sammen med udlejeren af det hus, hvor de havde registret deres adresse.

De tre unge endte med at få hver 30 dages betinget fængsel, mens udlejeren blev idømt 50 dages betinget fængsel.

Hos lokalpolitiet er man tilfreds med dommen.

»Brugen af proforma-adresser for at få sociale ydelser som for eksempel en højere SU ses tilsyneladende blot som en smart fidus og ikke som noget kriminelt. Det opfattes som noget alle gør, men det kan altså give en hård straf og alvorlige pletter på straffeattesten,« siger vicepolitikommissær Jens Henrik Jensen i en pressemeddelelse.

Dommen til udlejeren vækker også glæde.

»Han medvirker til socialt bedrageri, og det er selvsagt ulovligt,« siger vicepolitikommissæren.

Ifølge Lokalpolitiet i Aarhus Vest er de unges snyderi blevet opdaget i et samarbejde mellem politi, Skat og Aarhus Kommune.

En studerende, som er flyttet hjemmefra, får 5.839 kroner om måneden, mens der blot er 2.903 kroner i SU om måneden, når man bor hos forældrene.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.