21-årig sigtet for 77 nye sexkrænkelser

En tidligere jurastuderende er varetægtsfængslet og sigtet for i alt 77 overtrædelser mod omkring 40 piger.

En 21-årig tidligere jurastuderende fra Værløse sidder lige nu varetægtsfængslet og er sigtet for 77 krænkelser mod godt 40 piger, skriver bt.dk.

Sigtelserne omhandler forsøg på blufærdighedskrænkelse, forsøg på samleje, forsøg på anden kønslig omgang og ulovlig tvang, mens ét enkelt forhold omhandler anden kønslig omgang end samleje med et barn under femten. Det fortæller efterforskningsleder Kenneth Støvhase fra Nordsjællands Politi om sigtelserne, som primært omhandler mindreårige piger.

- Vi er stadig i gang med efterforskningen, og vi forventer, at der kommer flere sigtelser i sagen. Vi har flere afhøringer på vej, siger han til bt.dk.

Det formodede sexkrænkelser er foregået som »grooming«, hvor den 21-årige har kontaktet ofrene online i chatrooms og overtalt dem til at tage tøjet af. Han har ifølge politiet i mindst et tilfælde optaget afklædningen med et webcam for efterfølgende at bruge optagelsen som afpresning. Den 21-årige har ifølge politiet ikke mødt ofrene fysisk.

Han blev i april 2012 kendt skyldig i lignende kriminalitet, oplyser Nordsjællands Politi ifølge bt.dk. Dengang blev han dømt skyldig i 41 tilfælde af sexkrænkelser mod piger, der var helt ned til 12 år gamle. Læger og psykologer har efterfølgende skullet vurdere, hvorvidt den 21-årige skulle i sexologisk behandling.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.