21-årig sigtet: Fodgængere måtte springe for livet

En mand i Aarhus kørte natten til lørdag hensynsløst i bil. Det lykkedes ikke anklageren at få ham fængslet.

Aarhus: En 21-årig mand er blevet sigtet efter hensynsløs kørsel i en bil i det indre Aarhus natten til lørdag, hvorunder han ramte en politibetjent og kørte så hurtigt, at flere fodgængere måtte springe for livet.

Det oplyser vagtchef Thomas Hinge, Østjyllands Politi.

Manden blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør, hvor anklagemyndigheden ville have ham varetægtsfængslet. Sigtelserne mod ham lyder på vold mod tjenestemand, og at han ved sin hensynsløse kørsel har bragt andres liv i fare.

Efter grundlovsforhøret blev den 21-årige imidlertid løsladt.

Den afgørelse overvejer anklagemyndigheden nu at kære til landsretten.

Det hele begyndte omkring klokken 4.25, da civile betjente til fods så en bil med tre personer i bakke ud fra en parkeringsplads på Bispetorv i Aarhus.

Da bilen under manøvren ramte en pullert, kontaktede en af de civile betjente føreren for at få ham til at standse.

- På trods af at betjenten klart og tydeligt to gange tilkendegav, at det var politiet, valgte føreren at speede op og køre fra stedet med høj fart, siger Thomas Hinge.

På vejen blev betjenten ramt af bilens sidespejl.

Under en voldsom flugt gennem Aarhus' midtby var bilen flere gange ved at ramme tilfældige personer, der måtte springe til siden for ikke at blive ramt, oplyser politiet.

Flugten endte på parkeringspladsen ved politigården i Aarhus, hvor den 21-årige påkørte en lygtepæl og blev anholdt af en politipatrulje.

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.