20-årig i alvorlig ulykke

En 20-årig mand er i livsfare, efter han var involveret i en alvorlig trafikulykke.

En 20-årig mand kom alvorligt til skade, da han natten til onsdag kørte galt på Fyn, skriver bt.dk.

Den alvorlige ulykke skete klokken 03.06, hvor den unge mand kom kørende på Bogensevej nord for Aarup på det vestlige Fyn.

»Vi fik en melding om, at en bil var havareret, og vi fandt en bil, hvor den 20-årige sad fastklemt,« fortæller vagtchef Lars Tvede fra Fyns Politi til bt.dk.

Ifølge vagtchefen har den 20-årige, der kommer fra Assens-kanten, formentlig kørt med høj hastighed, da det gik galt.

»Han har formentlig fået det ene hjulpar ud i rabatten og derved mistet herredømmet over bilen,« fortæller vagtchefen.

Vejen, som den 20-årige kørte på, var en alle med mange træer. Og da det gik galt, kørte han i et træ.

»Han banker ind i et af de her træer og sidder fastklemt. Motoren ryger ved sammenstødet ud af bilen og bliver slynget 30 meter hen af vejen,« fortæller Lars Tvede.

Den 20-årige fik alvorlige kvæstelser ved ulykken, og efter det lykkedes at skære ham fri af bilen, blev han kørt til Odense Universitetshospital.

»Han har knust en del knogler i kroppen, og han har formentlig også indre blødninger,« fortæller vagtchefen og tilføjer, at det endnu ikke vides, om den 20-årige er uden for livsfare.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.