193 kanonslag beslaglagt på Christiania

Københavns Politi har ved en aktion beslaglagt knap 200 kanonslag og 12 krysantemumbomber i området omkring Pusherstreet på Christiania.

En lang række hændelser, hvor der blandet andet er blevet kastet kanonslag efter politiet i området omkring Pusherstreet i Christiania i København, resulterede mandag i en politiaktion. Her lykkedes det Københavns Politis Christianiagruppe, Task Force Pusherstreet, at beslaglægge store mænger ulovlig fyrværkeri.

»Under dagens aktion blev der fundet 193 kanonslag, 12 såkaldte krysantemumbomber i forskellige størrelser, 42 nødblus og tre røggranater. Derudover blev der også fundet peberspray, CS-gas (tåregas, red.) og tre skudsikre veste,« fortæller politikommissær Steffen Thaaning Steffensen.

Københavns Politi oplyser, at der til sammenligning blev beslaglagt 191 kanonslag og krysantemumbomber i samme område hele sidste år.

»Københavns Politi ser med stor bekymring på, at der opbevares en så stor mængde fyrværkeri af denne kaliber i Pusherstreet. Uanset hvad formålet med at opbevare fyrværkeri i Pusherstreet måtte være, så er det en potentiel stor fare for både mennesker og naturligvis også for bygninger,« siger Steffen Thaaning Steffensen.

I den forgangne weekend oplevede politiet senest, hvordan noget af fyrværkeriet bruges. Fredag blev der kastet kanonslag efter politiet, mens det dagen efter blev nødvendigt at sende militærets ammunitionsryddere ud for at fjerne et kanonslag, der ikke var detoneret.

Steffen Thaaning Steffensen oplyser desuden, at ingen er anholdt efter fundene, og at der ud over fyrværkeriet blev fundet hash, skunk og joints ved aktionen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.