1813-systemet kan ramme syge børn uden for hovedstadsområdet

Børneafdelinger i Region Sjælland frygter, at de drænes for specialister, når hospitaler i hovedstadsområdet opruster deres kapacitet som led i den nye akutordning.

På akutmodtagelserne på de store sygehuse i Region Hovedstaden er der oprettet såkaldte børnespor, hvor syge børn bliver tilset af børnelæger. I Region Sjælland frygter læger og politikere, at hovedstadens nye akutsystem vil dræne naboregionen for børnelæger. Her er Christoffer på 14 måneder sammen med sine forældre taget ind på akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital, hvor læge Mette Milling i baggrunden skal undersøge ham, fordi han har fået en infektion. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen
På akutmodtagelserne på de store sygehuse i Region Hovedstaden er der oprettet såkaldte børnespor, hvor syge børn bliver tilset af børnelæger. I Region Sjælland frygter læger og politikere, at hovedstadens nye akutsystem vil dræne naboregionen for børnelæger. Her er Christoffer på 14 måneder sammen med sine forældre taget ind på akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital, hvor læge Mette Milling i baggrunden skal undersøge ham, fordi han har fået en infektion. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen

Den nye 1813-ordning i Region Hovedstaden kan komme til at ramme syge børn på store dele af Sjælland, som risikerer at komme til at vente længere på at få hjælp fra specialister til at bekæmpe og helbrede deres lidelser.

Sådan lyder det fra børnelæger på Næstved Sygehus i Region Sjælland, som i dag i et debatindlæg i Berlingske slår alarm og opfordrer regionens politikere til at reagere mod akutordningen i hovedstadsområdet, som man frygter vil dræne børneafdelingerne på hospitalerne i Region Sjælland for specialister.

»Skal jeres borgeres børn i værste fald dø af mangel på speciallæger, fordi Region Hovedstaden har valgt at være utilfredse med deres vagtlæger og derfor fyrer dem?,« spørger to overlæger på børneafdelingen på Næstved Sygehus, Lisbeth Hoffmann og Hristo Stantchev.

De henviser til, at Region Hovedstaden som led i sin akutordning ansætter ti flere speciallæger på sine børne- og akutafdelinger. Lægerne skal være med til at tage sig af de op imod 100.000 flere børn under 12 år om året, som ventes at skulle behandles på regionens hospitaler, efter at lægevagten er blevet nedlagt, og funktionen er blevet ført ind under skadestuesystemet.

Børnene er hidtil blevet tilset af praktiserende læger, men Region Hovedstaden har besluttet at oprette såkaldte børnespor i sine akutmodtagelser, og at det skal være læger fra børneafdelingerne, der skal stå for opgaven.

En del af de nyansatte børnelæger ventes at komme fra Region Sjælland, der også vil få yderligere svært ved at lokke specialister til sine hårdt pressede børneafdelinger i Næstved, Roskilde, Holbæk og Nykøbing Sjælland.

Dermed kan der blive endnu længere mellem speciallægerne til de syge børn i Region Sjælland, som i forvejen har betydeligt mere travlt end kollegerne i hovedstaden. Således har en børnelæge i Næstved ansvar for at behandle syge blandt 10.000 børn, mens en kollega i Region H kun har ansvar for syge blandt mindre end 5.000 børn, lyder regnskabet.

Hos politikere i Region Sjælland spores der også frustrationer over, at naboregionen kan være på vej til at dræne regionens børneafdelinger for specialister. Men der er også en vis resignation. For problemstillingen kendes også på andre behandlingsområder, hvor Region Sjælland ligeledes har svært ved at rekruttere arbejdskraft.

Formanden for regionsrådet Jens Stenbæk (V) vil nu vil nu bede om en redegørelse fra administrationen om aktuelle opsigelser, som måtte hænge sammen med den nye ordning i Region Hovedstaden. Han vil også tage spørgsmålet op på et snarligt møde med den nye politiske ledelse i naboregionen.

»Vi er bevidste om, at vi har et stort rekrutteringsproblem, og det er oplagt at tage en dialog med Region Hovedstaden om det,« siger han.

Det er man også indstillet på i naboregionen, hvor man godt kan se, at der kan komme et problem. »Selvfølgelig kan vi ikke bare ribbe dem for børnelæger,« siger Charlotte Fischer (R).

Presset fortsætter

Den nye akut-ordning i Region Hovedstaden fortsætter også med at have problemer på andre felter. Antallet af opkald var rekordhøjt i den forløbne weekend, og ventetiderne lå også på et meget højt niveau.

Lørdag blev der håndteret næsten 4.000 opkald – det største antal overhovedet siden starten den 1. januar, og kun ti pct. kom igennem til en sygeplejerske inden for servicemålet på tre minutter. Den gennemsnitlige ventetid var knap 12 minutter – og omkring 20 minutter på at komme igennem til en læge.

Der tages nu også forskellige initiativer for at lette presset. F.eks. har recpetfornyelser fyldt meget, men folk får nu at vide via en telefonsvarer, at det skal ske via egen læge.

Man er desuden ved at undersøge, om der kan etableres en mulighed for, at borgere ved lang ventetid ikke behøver at vente i en telefonkø, men kan bede om at blive ringet op, når det er deres tur.

Der arbejdes også på at ændre arbejdsgangen omkring vagtskifte, hvor der i nogle situationer er forekommet meget lange ventetider.

I dag vil politikerne ligeledes blive præsenteret for et »handlingskatalog« og »delmål« for, hvordan og hvornår man får kortere ventetider.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.