18-årig dansker i alvorlig skiulykke

Den unge mand er indlagt på Oslo Universitetshospital efter ulykken, der bliver beskrevet som voldsom.

En 18-årig dansk mand er kommet alvorligt til skade i forbindelse med en skiulykke, der fandt sted nær Gautefall Alpinsenter i Drangedal i det sydlige Norge. Det skriver flere medier, herunder norske NRK. Ulykken fandt sted lørdag eftermiddag, skriver NRK.

Ifølge dr.dk bekræfter den lokale redningstjeneste, at der er tale om en dansker. Den 18-årige mand var af sted sammen med en dansk skoleklasse.

- Af en eller grund er han kommet uden for løjperne, og så har han ramt et træ i meget høj fart, siger Knut Sandbakken fra Røde Kors i Drangedal.

Over for NRK siger Sandbakken, at der var tale om en voldsom ulykke.

- Vi har tavshedspligt om vores patienter, så jeg kan ikke sige så meget. Men det var en kraftig ulykke, siger han ifølge NRK.

Den 18-årige dansker er siden ulykken blevet overført til Oslo Universitetshospital. Her bekræfter man, at den 18-årige danskers skader er alvorlige, skriver dr.dk.

Det er uvist, hvorfor den 18-årige mand bevægede sig uden for løjperne, ligesom det ikke står klart, hvorvidt der er vidner til ulykken.

BNB

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.