153 DNA-spor fra drabssager venter på gerningsmanden

Omkring 153 DNA-spor fra uopklarede drab ligger i Rigspolitiets DNA-register og venter på et match. DNA-spor spiller central rolle i sagen mod den såkaldte »Amagermand«, der begynder i dag.

Efter anholdelsen af den såkaldte »Amagermand« blev der taget et foto af ham. Det påfaldende var ikke, at han som anklaget for to drab og otte voldtægter så særlig ud. Det påfaldende var, at han lignede en yngre, mandlig københavner, som de er flest. Han havde endda de samme jeans og sneakers på som civilbetjentene ved hans side.

Når sagen mod Amagermanden indledes i dag, spiller netop DNA-teknologi en central rolle som dét, der efter 23 år rev den formodede gerningsmand ud af anonymiteten. Politiet hævder at have stærke DNA-beviser. I flere af de enkelte sager er beviserne trukket ud af 15-20 år gamle effekter som tøj og sengelinned med en teknologi, man ikke havde adgang til for bare få år siden.

Såfremt »Amagermanden« bliver dømt, er han formentlig ikke den sidste, som efter år i skjul afsløres ved hjælp af DNA-teknik. I Rigspolitets DNA-register ligger nemlig pt. 153 DNA-spor, som relaterer sig til uopklarede drab fra 1971 til i dag, oplyser Rigspolitiet.

Mindst 16 drab er siden DNA-registrets oprettelse i 1990 blevet opklaret via automatiske »match« i registret:

»Vi har mange DNA-spor fra alvorlige sager, som blot ligger og venter. Men med mindre man er en slambert, er risikoen for at havne i DNA-registret ikke stor. Hvis man begår et drab i affekt, men derefter lever livet normalt, kan man undslippe,« siger politiinspektør Jørn Gravesen, Rigspolitiets Kriminaltekniske Enhed.

DNA-teknologien, som først blev taget bredt i anvendelse i 1990erne, fylder stadig mere i politiets arbejde og i retssalene. Det har generelt styrket efterforskningen og retssikkerheden, mener juraprofessor Eva Smith, Københavns Universitet:

»En tiltalt kan have gode grunde til, at hans DNA forekommer på gerningsstedet. Men hvis man finder DNA på private steder på et offer, er det en svær opgave for forsvareren at forklare,« siger hun.

Retsgenetisk Institut analyserede sidste år knap 42.000 »mundskrab« og effekter for DNA-profiler. Omkring 70.000 danskere er noteret i DNA-registret; en fordobling på fire år. 


Køb adgang til hele serien for 19 kr. i Berlingskes INFOshop

Du kan også læse kapitel 4 af "Undtagelsen" - en fortælling om "Amagermanden" - i Berlingske i dag eller købe e-avisen - inklusiv arkiv - her.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.