15-årig pige fængsles i isolation i opsigtsvækkende sag

Ifølge TV 2s oplysninger er pigen sigtet for at have billiget terror samt være i besiddelse af sprængstoffer.

Foto fra Kundby.
Foto fra Kundby.

I en bemærkelsesværdig sag er en 15-årig pige af Retten i Holbæk blevet varetægtsfængslet til 9. februar.

Ifølge TV 2 er hun blandt andet sigtet for at have billiget terror.

Dommeren oplyser, at pigen skal sidde i isolation til og med 26. januar.

Pigen blev anholdt efter en omfattende politiaktion i Kundby ved Holbæk onsdag. Politiet har intet villet oplyse om baggrunden for aktionen, og torsdagens retsmøde blev holdt for såkaldt dobbelt lukkede døre.

De fremmødte journalister blev ikke meget klogere ved retsmødets afslutning.

- Begrundelsen får I ikke at vide, sagde dommer Anette Rahr Codam efter det omkring fire timer lange grundlovsforhør.

Det betyder, at offentligheden end ikke kan få at vide, hvad hun sigtes for. Ifølge TV2 skulle hun dog være sigtet for at billige terror og for at være i besiddelse af sprængstoffer, men det er ikke blevet bekræftet af hverken politi, retten, forsvareren eller anklageren.

Anklager Peter Ahleson var heller ikke særlig meddelsom efter retsmødet. Han konstaterede blot, at retten havde fulgt anklagemyndighedens påstand.

Efter retsmødet ville han heller ikke komme ind på, hvorfor pigen skal sidde i isolation frem til den 26. januar.

Den 15-årige pige var iklædt lys jakke, lyse cowboybukser og brune støvler. Ved første øjekast er der intet, der afslører, at hun ifølge TV2's oplysninger er mistænkt for terrorbilligelse og besiddelses af sprængstoffer.

Med sit lange mørke hår ligner hun en hvilken som helst anden 15-årig pige. Ved grundlovsforhørets begyndelse virkede pigen fattet, men lavmælt, når dommeren spørger ind til hendes navn og alder.

På grund af pigens lave alder var repræsentanter fra de sociale myndigheder til stede under retsmødets.

Ingen fra pigens familie var mødt op.

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.