13 år for Stevnsdrabet

Et enigt nævningeting har idømt den 34-årige Thorsten Grønlund Thomsen 13 års fængsel for drabet på 22-årige Anders Mark Hansen.

22-årige Anders Mark Hansen blev fundet mishandlet og dræbt i Fællesskoven på Stevns sidste år. Angiveligt var syv sms'er fra den afdøde til drabsmandens kæreste nok til, at det kostede ham livet.
22-årige Anders Mark Hansen blev fundet mishandlet og dræbt i Fællesskoven på Stevns sidste år. Angiveligt var syv sms'er fra den afdøde til drabsmandens kæreste nok til, at det kostede ham livet.

Den tidligere fængselsbetjent Thorsten Grønlund Thomsen skal 13 år i fængsel for at have mishandlet og kvalt den 22-årige Anders Mark Hansen i Fællesskoven på Stevns. Tømreren Ronnie Lauenborg Elg på 28 år, der hjalp Thorsten Grønlund Thomsen med at fuldbyrde forbrydelsen, får fire års fængsel for meddelagtighed i drabet. Det skriver bt.dk.

Det var et enigt nævneting, som mandag ved retten i Roskilde idømte de to tiltalte henholdsvist 13 og fire års fængsel for forbrydelsen.

Tidligere på dagen var de tre juridiske dommere og de i alt seks nævninge enige om at kende de to dømte skyldige i skovdrabet, der fandt sted 2. marts sidste år. Den 28-årige blev dog alene kendt skyldig i meddelagtighed.

Anklager Bente Schnack fra Statsadvokaten København havde krævet 16 års fængsel til Thorsten Grønlund Thomsen og flere års fængsel til den 28-årige Ronnie Lauenborg Elg. Det fik begge forsvarere i sagen til at protestere over kravet. Men anklageren fastholdt, at der var tale om skærpende omstændigheder, fordi drabet var planlagt, det skete i forening, og fordi offeret, Anders Mark Hansen, blev mishandlet i næsten en time før sin død.

Det var angiveligt syv SMSer, der kostede den unge mekaniker livet. Anders Mark Hansen havde op til sin død SMSet til Thorsten Grønlund Thomsens tjekkiske kæreste Radka, og han blev rasende, da han opdagede korrespondancen. Med sin bekendte Ronnie Lauenborg Elg som chauffør, kørte Thorsten Grønlund Thomsen således ud i Fællesskoven på Stevns 2. marts 2012, hvor han mødtes med Anders Mark Hansen.

Mandag blev der desuden rejst et erstatningskrav på godt 870.000 kroner til den afdødes familie, men den blev kun tilkendt godt 66.000 kroner.

Den 34-årige ankede på stedet med krav om frifindelse.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.