12 års fængsel for terrorplaner mod JP

Østre Landsret stadfæstede torsdag byrettens dom over 31-årig svensk statsborger, der skal 12 år i fængsel for at have planlagt terrorangreb mod JP/Politikens Hus.

JP Politikens Hus på Rådhuspladsen i København. Politiken, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet.
JP Politikens Hus på Rådhuspladsen i København. Politiken, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet.

En 31-årig mand skal 12 år i fængsel for terrorisme.

Det står klart, efter at Østre Landsret torsdag middag stadfæstede Glostrup Rets dom af 4. juni 2012, hvor den 31-årige blev idømt 12 års fængsel for at have været med til at planlægge et terrorangreb mod JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen.

Manden, der er svensk statsborger, blev sammen med tre andre personer dømt ved byretten for terrorisme. De fik alle 12 års fængsel samt indrejseforbud til Danmark for bestandig.

Det var kun den 31-årige, der ankede dommen til landsretten med krav om frifindelse.

Der blev afgivet 16 stemmer i landsrettens nævningeting for at fastsætte straffen til fængsel i 12 år og to stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i ti år.

De fire personer blev dømt for i 2010 at have planlagt at tage til København for at angribe JP/Politikens Hus og dræbe så mange som muligt.

28. december 2010 kørte den 31-årige fra Stockholm mod København i en lejet bil sammen med de tre andre personer - to svenske statsborgere og en tunesisk statsborger. En af personerne forlod bilen undervejs. Den 31-årige og de to andre fortsatte til København og blev anholdt 29. december 2010 i en lejlighed i en forstad til København. Under ransagningen af lejligheden og bilen fandt politiet blandt andet en maskinpistol og en pistol samt 122 patroner, oplyser Østre Landsret i en pressemeddelelse.

Den 31-årige nægtede sig skyldig. Under byretssagen nægtede han at udtale sig, men afgav forklaring, da sagen kørte i landsretten. Han forklarede ifølge pressemeddelelsen fra Østre Landsret, at han ikke var klar over, at de tre andre personer havde planlagt et terrorangreb, men han var klar over, at formålet med turen var kriminalitet, muligvis et røveri.

Landsrettens nævningeting behandlede for en uge siden skyldsspørgsmålet, og her stadfæstede man Glostrup Rets kendelse. Et flertal bestående af otte nævninger og de tre juridiske dommere fandt den 31-årige skyldig i tiltalen for terrorisme og forsøg herpå, idet de blandt andet lagde vægt på indholdet af en række aflytninger. En nævning stemte for at frifinde den 31-årige.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.