10. klasse løfter de svage elever - men ikke resten

Det er asocial politik at sende dygtige unge på efterskole, når man kunne bruge pengene på de fagligt svage elever, lyder det fra Dansk Industri. Antorini vil ændre udskolingen, så eleverne bliver afklarede, inden de forlader folkeskolen.

»Linie10«, 10. klassecenteret i Høje Taastrup. (Arkivfoto)
»Linie10«, 10. klassecenteret i Høje Taastrup. (Arkivfoto)

Fingeren op i timerne. Engagement. Et godt forhold til lærerne og kammeraterne.

For mange af de elever, der har haft det allersværest i folkeskolen, betyder et år i 10. klasse, at de forbedrer sig markant. De unge synes bedre om at gå i skole, de deltager med større engagement i timerne og får lyst til at tage en ungdomsuddannelse.

Det viser en evaluering af 10. klasse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har foretaget for Skolerådet. I 2008 blev 10. klasse netop målrettet gruppen af fagligt svage elever samt uafklarede unge.

Men for det store flertal af elever i 10. klasse sker der ikke samme positive udvikling. De fleste havde i forvejen en forholdsvis positiv vurdering af egne evner og motivation, og det forbedrer 10. klasse kun i beskeden grad. Sidste år viste en undersøgelse fra EVA, at det især er de fagligt stærke elever, der tager 10. klasse på efterskole, mens de fagligt svage vælger kommunal 10. klasse.

I en presset økonomi bør Danmark ikke bruge penge på et ekstra skoleår til de fagligt stærke, mener forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof fra DI.

»Der foregår mange fine ting på efterskolerne, men det er ikke målrettet den svage gruppe. Når samfundet ikke har særligt mange penge, gør det lidt ondt, at man vælger at bruge rigtig mange penge til de allerstærkeste unge. Det er penge, vi kunne have brugt bedre på den svageste gruppe. Det er en ret asocial politik, der føres,« siger Charlotte Rønhof.

Hun mener, at der burde være visitation til 10. klasse på efterskole, så det kun bliver for de elever, der er i 10. klasses målgruppe. De dygtige elever kan så vælge efterskole i 9. klasse. Professor Niels Egelund fra Skolerådet bakker op.

»10. klasse er en parkeringsplads for unge mennesker, hvoraf mange sagtens kunne gå videre på en ungdomsuddannelse med det samme. Det bør være et tilbud for de cirka 20 procent, der har behov for et fagligt og personligt løft. Jeg kan godt forstå, at de unge synes, at det er dejligt at tage på efterskole, men det koster kassen for samfundet,« siger Niels Egelund.

Sporene skræmmer

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) satser dog mere på at gøre eleverne afklarede i folkeskolen.

»Det er rigtig positivt, at 10. klasse gør en positiv forskel for de unge, der tror, at de ikke kan noget. De får lysten til uddannelse igen. Men derudover er der mange unge, der vælger 10. klasse, fordi de er uafklarede. I vores udspil til ny folkeskolereform vil vi forbedre udskolingen, så eleverne i højere grad bliver motiverede. De unge skal prøve flere ting af og blive mere afklarede, mens de går i 7.-9. klasse. Men vi har ikke planer om at begrænse adgangen til 10. klasse. Vi kan ikke ændre på, at mange 16-årige er forvirrede over, hvad de skal,« siger hun.

Sporene skræmmer da også. VK-regeringen forsøgte i 2005 at målrette 10. klasse som en ungdomsklasse for fagligt svage unge, der skal sluses ind på erhvervsuddannelserne. Forslaget blev imidlertid droppet på grund af en strøm af protester fra Venstres bagland og fra de succesrige og populære efterskoler. Men tiden er mere moden i dag, mener Charlotte Rønhof:

»I dag er der en bred erkendelse i samfundet af, at vi ikke har ret mange penge. Folk ved, at vi skal bruge pengene med større omtanke på dem, der har størst behov, i stedet for at sende statsstøtte med det bedre borgerskabs børn til tilbud, de egentlig ikke har behov for.«

Undersøgelsen fra Danmarks Evalueringsinstitut peger ikke på bestemte årsager til, at 10. klasse især gør en forskel for de unge, der har opfattet sig som mindst motiverede og fagligt svage. Brobygning og praktik samt linjer og valgfag virker dog positivt og er med til at sikre, at de unge, der tager på erhvervskole efter 10. klasse, er markant bedre forberedt og mere motiverede end de unge, der tager på erhvervsskole direkte fra 9. klasse.

Det billede genkender Tinna Wegge, der er skoleleder på 10. klassecenteret i Høje-Taastrup »Linie10« og medlem af bestyelsen i Landsforeningen af 10. klasseskoler.

»Vi har mange elever, som kommer med en fagligt ringe baggrund, og de rykker rigtig meget både fagligt og personligt. Mange er ikke klar over, hvad de faktisk kan. De har brug for et fagligt løft, men de har også behov for at finde ud af, hvorfor det er vigtigt at gå i skole og få en uddannelse,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.