10-årige skoleelever skal undervises i radikalisering og terrorisme

I Aarhus rykker den forebyggende indsats endnu længere ind i folkeskolen.

»Jo større forståelse man har for hinanden, jo mindre er frygten for det ukendte,« fastslår skoleleder Birgit Smedegaard fra Tilst Skole ved Aarhus, hvor man med kommunens hjælp forsøger at forebygge ekstremisme og radikalisering blandt eleverne. Foto: Claus Fisker 
»Jo større forståelse man har for hinanden, jo mindre er frygten for det ukendte,« fastslår skoleleder Birgit Smedegaard fra Tilst Skole ved Aarhus, hvor man med kommunens hjælp forsøger at forebygge ekstremisme og radikalisering blandt eleverne. Foto: Claus Fisker 

Aarhus Kommune vil forebygge radikalisering hos børn helt fra 10-års-alderen gennem særlige undervisningstilbud til kommunens skoler.

Ifølge en skrivelse fra kommunen er børn på 4. og 5. klassetrin i en alder, hvor de er »åbne og søgende« med hensyn til, hvordan de opfatter verden, og det giver derfor mening her at »støtte børnene i at se verden fra forskellige perspektiver«.

»Jo tidligere, jo bedre. Og vi er så heldige, at vi modsat de radikale miljøer har skolen som en unik vej til at påvirke børn og unge,« siger Bünyamin Simsek (V), rådmand for børn og unge.

I skyggen af terrorfrygten og ekstremismens fremtog i Danmark er mere end 150 skoleklasser i kommunen på 9. og 10. klassetrin samt i gymnasiet allerede blevet præsenteret for scenarier, dilemmaer og diskussioner om radikaliseringens væsen, terrorisme og demokratiske værdier.

Aarhus Kommune har siden 2012 tilbudt den såkaldte »Workshop om radikalisering og diskrimination« til kommunens skoler. Workshoppen kan sammenlignes med andre informationskampagner om eksempelvis sikker sex, narkotika og alkohol. Men når det gælder radikalisering, er der langt mere på spil, lyder det fra Bünyamin Simsek.

»Det er selvfølgelig langt alvorligere, for når vi eksempelvis taler om alkohol, går det oftest kun ud over den enkelte. Med radikalisering ved vi, at det i sidste ende kan komme til at gå ud over rigtig mange andre mennesker,« forklarer han.

»Men groft sagt handler det om det samme: At give de unge basal viden og på samme tid sige til dem, at der er hjælp at hente, hvis de får brug for det,« siger han.

Rådmanden forklarer, at der er behov for at sætte ind allerede i folkeskolens yngre klasser og ruste de unge til blandt andet at gennemskue ekstremistisk propaganda.

»Vi er i dyb konkurrence med de ekstremistiske grupper med hensyn til at få fat i de unge, og vi skal ikke bare læne os tilbage og sige: »Ihh, hvor går det godt her i Aarhus«,« siger Bünyamin Simsek.

Rådmanden forklarer, at planen om at udvide indsatsen til de lavere klassetrin i øjeblikket er »på idéplan«, og at kommunen vil målrette materialet til den yngre målgruppe.

»Hele indsatsen er tænkt som et værktøj til at styrke børn og unges opfattelse af, at de lever i et demokratisk samfund, og hvad det vil sige at være en del af fællesskabet,« siger Bünyamin Simsek.

Svært at omvende en 18-årig

Den aarhusianske idé om at forebygge ekstremisme tidligt står ikke alene. Også i regeringens antiradikaliseringsplan vil man række ud efter de yngre børn i skolen helt ned til 6. eller 7. klasse, lyder det fra Socialministeriet.

Her vil man med en ung til ung-dialog om ekstremisme tage snakken om fjendebilleder og diskrimination. Ministeriet har afsat to mio. kroner til formålet og regner med at have projektet klar efter sommeren 2015.

Den aarhusianske rådmands idéer bakkes op af Mehdi Mozaffari, professor emeritus ved Aarhus Universitet, som er parat til at gå endnu længere:

»Det er meget vigtigt at sætte ind tidligt, eventuelt allerede fra børnehaveklassen, og tale om vores samfundsidealer, hvad de demokratiske værdier betyder, og hvorfor de er vigtige. Det er meget bedre at tage den snak med børn tidligt,« siger Mehdi Mozzafari, som har forsket i radikalisering og islamisme.

»Der findes parallelsamfund i Danmark, hvor antidemokratiske kræfter dominerer, og det er meget sværere at omvende en radikaliseret ung på 18 år, end det er at uddanne skoleelever i, hvad det vil sige at være borger i et demokratisk samfund,« siger han.

Falske fjendebilleder

Lektor Kirstine Sinclair fra Center for Mellemøststudier ved Odense Universitet er til gengæld skeptisk og advarer generelt imod, at man i antiradikaliseringens navn ser spøgelser, der ikke er der.

»I England har det været foreslået, at man skal lægge mærke til radikale tendenser allerede fra børnehaveklassen, og det er en smule overdrevet, synes jeg. Man skal passe på med at etablere fjendebilleder, der ikke er der i forvejen,« siger Kirstine Sinclair, som understreger, at hun ikke kender fremgangsmåden i Aarhus i detaljen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.