26. oktober 2011, 22:30

Det er så otte år siden, at sangerinden Caroline Henderson - efter en flot karriere som pop- og disco-sild - vender sig mod jazzen. Og det gør hun med både indsigt og respekt, som var der tale om et gammelt og gensidigt kærlighedsforhold. Med albummet »Don’t Explain« kridter hun sin jazzbane af, og her er det ikke mindst balladerne, der lyser op - primært en neddæmpet og intim fortolkning af »In The Wee Small Hours Of The Morning«. Et par år senere åbner Caroline Henderson sit album »Made In Europe« med en sær og snigende recitation af Billy Strayhorns mesterlige ballade »Lush Life«, der efterfølgende folder sig ud og bliver løftet af et flot orkesterarrangement, inden Caroline Henderson drager ud på nok en overraskende og nuanceret etape. Og endnu et par år senere indleder sangerinden sit album »Love or Nothin’« med den fortrolige trosbekendelse »Jazz Ain’t Nothing But Soul« og fortsætter sin musikalske vandring ud ad jazzens brede veje og snævre stier - henover filmmelodien »Wild Is The Wind«, garneret med både funk og scratch, og 1920er-traveren »Sugar«, transformeret til et smældende rockmusikalsk uptempo-nummer.

I 2008 bliver det til albummet »No. 8«, der ikke minder om så meget andet, men som så sandelig konsoliderer sangerindens kunstneriske identitet, stil og konsekvens. Et univers med en stor spredning i genrer, som samler sig i jazz. Ikke fordi musikken swinger, for det gør den faktisk ikke i almen forstand. Den virker statisk, men de udefinerlige spændinger mellem stemme og instrumenter signalerer i umiskendelig grad - jazz. På den baggrund forventer man, at 2009-albummet »Keeper Of The Flame« byder på noget, der brænder og bryder mure ned, men her virker Caroline Henderson faktisk temmelig unuanceret og til tider lidt distræt. Men formatet er da intakt, og det gør godt at lytte til Bob Dylans »Ring Them Bells« - tilsat Københavns Drengekor - samt til den minimalistiske udgave af Peggy Lee-klassikeren »Fever«.

I det dagsaktuelle bokssæt finder man alle fem ovennævnte CDer, og dertil kommer en DVD med en koncert-optagelse fra Østre Gasværk i 2007, hvor den karismatiske Caroline Henderson bare kommer rigtigt godt ud over skærmen. Og endeligt rummer boksen et splinternyt album, kaldet »Jazz, Love & Henderson«, der i realiteten er et »soundtrack« til Caroline Hendersons selvbiografiske teaterkoncert af samme navn, som til januar får premiere på Østre Gasværk. Her er otte sange, som sangerinden har skrevet i samarbejde med den fremragende komponist Søren Siegumfeldt, og som via mesterlige orkesterarrangementer af Butch Lacy løfter sig til et meget intenst og helstøbt univers - fyldt af drama og bittersødme. Her sætter Caroline Henderson - som diva og dronning - en foreløbig krone på sit jazzmusikalske livsværk.

Kort sagt - Caroline Henderson har format til et bokssæt, hvor otte år er komprimeret til en musikalsk tour-de-force på fem timer og 23 minutter. Den tid er værd at afsætte.