5. september 2010, 10:13

Under overskriften »Hvor cool kan en hvid kvinde blive?« sendte denne signatur fem sommerfunklende stjerner efter den svenske popsangerinde Robyns »Body Talk PT. 1« tilbage i juni.

Lige siden har den 31-årige svensker hærget ikke bare de svenske og danske radiobølger, men radiobølger og salgshitlister i både Storbritannien og USA. Og så bliver det altså ikke større for Robyn, der sin unge alder til trods har været mere end 16 år i pladebranchen. Og den skandinaviske isprinsesses coolness, hendes stilsikkerhed, en imponerende hitfrekvens og, og, og ... Robyn er, derom bør ingen være i tvivl, alt det såvel Madonna som Britney og samtlige andre (med undtagelse af Lady Ga-Ga) drømmer om i 2010.

Det er fremdeles ganske chokerende, at Robyn vælger at bryde det momentum, der uden problemer kunne vare frem til næste sommer, med en opfølger mindre end tre måneder efter så stor en succes. Som i den mellemliggende periode kun blev større af hendes få liveoptrædender, deriblandt på årets Roskilde Festival, hvor hendes timelange koncert var festivalens helt store oplevelse.

Men det gør hun altså. Over lidt mere end en halv time leverer hun en stramt programmeret omgang elektropop i en tone mørkere end på den foregående udgivelse. Måske er hitværdien dalet i den øvelse, men i sin helhed er der rigeligt at hente på »Body Talk PT. 2«, hvis man vil redde et dansegulv en sen nattetime under glødende varme spots.

Oplagt verdenshit

Denne gang har Robyn allieret sig med flere producere; på nær én (Diplo) er de alle blå/gule, lige som hun har hentet vokalassistance på den amerikanske vestkyst fra selveste Snoop Dogg.

Inden man falder i svime over det scoop, hører det med til historien, at Robyn tidligere har remikset tracks for raplegenden. Deres kollaboration »U Should Know Better« er sublim, en dynamit og uden tvivl et af det kommende efterårs mest oplagte verdenshits. Stenhård electro med en pulserende baslinje og et ørehængende trommebeat med et firsersynthtema på toppen - det går direkte i mellemgulvet og videre ned i dansetåen.

»U should know better than to fuck with me,« gjalder Robyn og »nej tak«, her skal ingen have klinket hverken dette eller hint. Det ville være som at stikke hånden i et hvepsebo.

Fra etteren har Robyn hentet den fine, akustiske »Hang With Me«, som er blevet ommoduleret til en let og kølig skandisco. Resultatet er både sejt og vellykket.

Også »Love Kills« fortjener et plus i notesbogen. En forrygende, dyster, metallisk popsang er det, med aner tilbage til firsernes ugentlige one-hit wonders. Teksten er skåret i samme, mørke skær: »If you're looking for love/ get a heart made of steel/cause you know that love kills,« synger Robyn med et dræbende sortsyn, en melankoli uden håb begravet under et uigennemtrængeligt skjold. Og dér bliver hun, Robyn, »till that one kind soul reveals itself.« Selv en isprinsesse kan tø op, hvis kærligheden er ægte.

Det er planen, at Robyn skal udsende et tredje album inden årsskiftet. Ufatteligt.