26. juni 2009, 18:06 – opdateret 26. juni 2009, 22:20
Got To Be There (1972)
Det var Jackson 5’s kolossale succeser, som fik holdet omkring familiebandet til tro på Michael Jackson som solokunstner.
Og vel var hans albumdebut- hvor et væld af produktionsfolk og sangskrivere blev trommet sammen - en noget broget affære, men den kastede tre anselige hitlistetræffere af sig, nemlig »Rockin’ Robin«, »I Wanna Be Where You Are« og »Got To Be There«.
Det var dog spændvidden i den 14-årige stemme, som for alvor gav løfter for fremtiden, og hans vokale indsats i fortolkningerne af »You’ve Got A Friend« og »Aint’t No Sunshine« er ærlig talt forbløffende.

































